Elev-læsere

Mig, damen

Frikvartersbillede. Jeg er gårdvagt i zone B (ja da, vi har zoner). Defilerer ned til min klasse, og er ikke sen til at svare “ja” til en invitation til “hop over bold”. Det er jo netop en af bonusserne ved jobbet – at man i ny og næ får lov til at lave de ting, man selv elskede som barn (en anden yndlingsbeskæftigelse er at få lov til at skråle med på “Ferie, ferie, ferieeee! Slap nu af, du har fri…”, være klædt ud, lave julehygge, spille banko, spille rundbold…). Hvis jeg selv skal sige det, er jeg stadig ok til gamet. Lige indtil det øjeblik, da en lille lyshåret fyr udbryder: “Nøøøj! Det er første gang jeg ser en DAME spille “hop over bold!”.

Selvtilliden led et knæk. Og han og jeg fik en lille snak om, hvornår man er en dame. Mest om, hvornår man ikke er 🙂

   

3

  • Det der dame, det er altså noget underligt noget. Jeg forsøger altid at sige kvinde når jeg snakker med min søn om andre hunkønsvæsner på gaden (nægter at kalde voksne kvinder for piger), men ind i mellem sniger der sig et ‘dame’ ind når jeg er ukoncentreret, og jeg hader det. Damen.. yikes.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Elev-læsere