Flot forside

Som barn forevigede jeg alt. Skrev lister og opgørelser over bøger, film, musik, veninder og udfyldte den ene dagbog efter den anden. Tog stakkevis af billeder, som jeg fik fremkaldt, og klistrede ind i tykke bøger med små notitser i siden. Jeg ville ikke glemme noget. Jeg ville altid kunne se tilbage og huske. Alt.  Det ligger stadig i mig, men med to små krudtugler i huset får jeg det ikke gjort.

Derfor har Gemalen og jeg aftalt, at vi hvert andet år vil lave en fotobog til Krabaten og Kongen, så de på samme måde som jeg selv har det, får masser af minder og dokumentation med videre. Genialt, synes vi selv. Og det gør Kongen også. Han fik nemlig fornøjelsen af den første bog. Vi bestilte den lige her http://www.onlinefotoservice.dk/. En stor og flot (særligt fordi den har Kongen på forsiden…) fotobog i højformat http://www.onlinefotoservice.dk/cewe-fotobog/cewe-fotobog-stor/stor-i-hoejformat.html.

IMG_1685[1]

Projekt kat(te)

Jeg bor sammen med Poul Thomsen. Måske ikke den helt rigtige, men det er fandeme tæt på. I lang tid har han hentydet til, at han vil have en kat. Det udviklede sig til timers søgen efter den perfekte kat (=helt bestemt farve pels og øjne). Så langt troede jeg stadig ikke han havde tænkt sig at gøre alvor af projektet. Særligt, fordi han ved, at jeg ikke er vild med katte. Men så gik det op for mig, at jeg bliver katteejer i starten af august. Til TOOO!!!

Håndværkere og tid

Hvis man følger mig på Instagram (bettinalk) så ved man, at vi har besøg af håndværkere. Og at jeg skiftevis befinder mig hos andre, eller i haven. Med Kongen og Krabaten lige i hælene, selvfølgelig. Pt. kørende på dag nummer 9. Selvom “det tager bare en 4-5 dage” (det sagde de inden de startede). “Og I kan sagtens være hjemme i mens!”. Det kan man sikkert også, hvis man konsekvent ikke har brug for at benytte stue, køkken og gang, hvis man har det godt med centimetertykt spartelstøv og ikke er bange for at få kronisk malerhjerne. Eller har baby, som vil kravle i byggerod eller to-årig, som synes håndværkere, er de sejeste mennesker i verden.

Nå, men Gemalen og jeg får af og til en spontan idé. En af dem var at få børn. At købe hus. Og nu også at få spartlet og malet vægge, mens jeg holder ferie med drengene. Havde vi været smarte, havde vi gjort det for to uger siden, mens vi nød livet ved Fjellerup Strand. Men nu bliver det gjort, og det bliver SÅ godt (altså ikke fordi, at det Gemalen havde lavet da vi købte huset var direkte grimt…men rustikt, det var det i hvert fald).

Og så undskylder jeg, at jeg ikke har fået svaret på de sidste par kommentarer – det sker snart. Og i øvrigt, så elsker jeg at få dem 🙂

Min bjørneven

At Gemalen har tre ugers ferie er et seriøst hit. At den praktisk talt er slut, er et knap så stort hit. Den første uge strøg af sted med indkøb af halvhøj seng til Kongen (han er ikke faldet ned endnu – thumbs up!), afsluttende akademiuddannelse for Mandens vedkommende og heldagstur til LEGOLAND. Blandt andet. Nårh ja, og is. Anden uge var vi i sommerhus ved Fjellerup Strand på Djursland. Djurs Sommerland, Gammel Estrup, Ebeltoft, Grenaa, Auning svømmehal. Strandture og is. Denne uge har ind til videre budt på flere strandture, snobrød i haven og vild jagt efter skænk i teaktræ (det lykkedes i øvrigt!). Nårh ja, og is.

Det klart vigtigste “redskab” undervejs på vores ture, har været Krabatens bæresele. En Babybjörn, som kan findes lige her: http://www.lekmer.dk Vi havde den også til Kongen, men dengang brugte vi den aldrig. “Det er også synd, hvis han skal sidde der, og så må vi nøjes med at gå når han sover, og holde hundrede pauser, og bøje og strække og motionere ham….”. Så fik vi barn nr. to.

Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan vi skulle have været på så mange ture i år, hvis vi ikke havde haft den. Krabaten er ikke altid vild med at sidde i barnevognen, og så snart han begynder at lave “ålen” i vognen, tryller vi bæreselen frem, og af en eller anden grund, er det som regel mig, der ender med at skulle gå med den. På trods af, at han har vejet sådan ca. et halvt ton fra fødslen af, og at jeg konsekvent er bange for, at han dunker hovedet op i mit overbid.