At krejle eller ikke at krejle

Jeg er så bare ikke lige krejlertypen, konstaterede Manden og jeg i dag. Det er han i øvrigt heller ikke. Vi havde en sofa til salg på Gul og Gratis til 1500. Efter et par dage, satte vi prisen ned, da vi blev utålmodige over manglende henvendelser. I dag kom så lille Jason + mor, som skulle købe sofaen for 1000 kr. Da fyren besigtigede sofaen – seriøst, han halv-hoppede sig gennem hver cm i sofaen,  og opdagede derfor hurtigt det hul, der er skabt gennem mange timers uendelig amning af førstefødte – endte vi på 500. Bare fordi Jason spillede: “Nå, men så vil jeg egentlig ikke købe den, når den er så blød”-kortet, og jeg blev panisk angst for at miste mulig handel, og ivrigt sagde: “Vi går bare ned i pris!”. Faktisk, trumfede han ved at sige: “Og jeg er også studerende!”. Og for fanden, det var jo i går at jeg var ham. Altså studerende (eller 4 år siden…), og så er det da klart sjovere at bruge 500 frem for 1000. Jason, Jason-mor og jeg blev alle glade, og Kongen stod og grinede i døren, og Jason-mor blev blød om hjertet og “ja, vi er også bare SÅ klar (sigende blik til Jason) til sådan en lille nuller! Men de vil jo tage deres uddannelse færdig først, suk (“hvad-tænker-de-på-blik!”).

Du ved du har drenge, når…

1: Du tager i Jernbanemuseet og ser Thomas Tog og oven i købet møver rundt blandt folk med mobilen i hånden, for at få “det perfekte” billede af Thomas i røg og damp (og derudover beklager dig over det gode vejr, som gør alle billederne af ham for mørke).

2: Du taler om Thomas Tog, som om han er et levende væsen.

3: Du begejstret udbryder: “NÆÆÆÆ, se!”, hver gang du kører forbi en større bil, bus, lastbil, kran…ja, alt hvad der bare minder om at være en maskine/et køretøj (og inderst inde faktisk bliver lidt begejstret selv…for fanden, det smitter jo).

4: Du ser de små piger i mødregruppen begynde at interessere sig for at klæde sig af/på, og selv har et barn som råber: “NEEEEJ!”, hvis du spørger, om det selv kan tage jakken af.

5: Du bruger hver aften på at finde biler i sofaen, i køkkenskabene, på toilettet, i sengen…

Og ja, der er med garanti også piger, som er sådan. I know. Men listen gav ingen mening, hvis jeg skrev: “Du ved du har en dreng eller en pige, når…”.

thomas2013_2

 

Rutiner, gentagelser og alt for mange biler

Kongen er vild med rutiner og gentagelser. Således ser hans dag pt. ret ens ud. Hver morgen vil han se lidt “tegmefilm”. Derefter taler vi om, hvad vi skal have til morgenmad, og forsøger at overbevise ham om, at morgenmadsbegrebet ikke kun dækker “havregrød”, men også yoghurt, Cheerios m.m. Det er ikke sevet ind endnu. Inden da, proklamerer Kongen i øvrigt: “Det er weekend. Mig vil gerne ha’ pålægschokolade….hihihi”. Jeg forsøger derefter at få Kongen i tøjet. Hiver – selvfølgelig – matchende tøj frem, som sjovt nok aldrig passer herren. Pt. er tøjet: “Ulækkert! (I?), “for varmt” eller også “mig vil ha’ natbusker på!”. Når Manden kører Kongen af sted, skråles der med på “SpeeeeedDANCE!” og når jeg senere på dagen henter, køres der hjem i tavshed. Der må end ikke snakkes. Inden hjemturen, finder jeg ham spurtende rundt på løbecykel, som ikke sådan lige er til at stoppe. Først skal jeg høre hvad den siger “vroooooum!”, se (det fiktive) udstødningsrør og hjælpe med at finde parkering (krybbeskuret). Sent på eftermiddagen tigger han om at “se den med bilerne (Cars – kortfilm). Og når han får lov, løber han stærkt ned i sofaen, mens han råber “jubii, jubii, yeah!”. Der i mellem står den på (mere) løbecykel, leg i haven eller biler, biler, biler. En hovedregel er der dog: Jeg kan være ganske sikker på, at han ikke gider det som jeg foreslår. Og siger jeg nej til noget, opfører han sig som om, at hele hans liv afhang af lige præcis den ting. Hvem fanden har opfundet selvstændighedsalderen?!

Stop. Jer. Selv. Nu.

Har været til baby- og børnebazar med god veninde i FKS-Hallen i dag. Fremragende. Havde hjemmefra gjort klar, hvad dagens “targets” skulle være: Regntøj, cykelhjelm, shorts og ting til legehuset. Udover shorts, blev det ikke til noget fra listen. Til gengæld fik jeg Lynet Mcqueen og Postmand Per til 30 kr. (så er det på en måde lidt ærgerligt at have givet 100 kr. for Bumle i FætterBR tidligere på ugen). Et par bøger til 15 og en kuglebane til 40. Der var mange fine ting, men også stande, hvor sælger hjemmefra må have tænkt: “Går den, så går den!”. Til dem, er jeg nødt til at sige: “Nej, det gør den ikke!”. At man har hang til lækkert tøj og gerne vil have pengene bare en smule ind bagefter, det kan jeg godt forstå. Jeg forstår bare ikke, hvordan man i ramme alvor, kan kræve 50 kr. for en forvasket t-shirt, fordi der står Katvig på. Endnu mindre forstår jeg dem, som rent faktisk køber det. Stop. Jer. Selv. Nu.

Og så kan jeg da i øvrigt lige nævne, at jeg ligger inde med lidt Ej Sikke Lej, Småfolk m.m. i str. 56 som jeg sælger til billige penge. Jeg er for træt til at sætte mig ind i porto og konvolutter, men skriv endelig, hvis du bor i Odense.

Older posts