Min weekendgraf

Fik jeg egentlig nævnt, at vi har haft en skøn weekend?! Det meste af tiden. Kongen er i særdeleshed kommet i den alder, hvor både “trodsalder” og “selvstændighedsfase” giver sindssygt god mening. Således, ville en graf over weekenden bevæge sig pludseligt op og ned. Nedturene handler f.eks. om tøjkriser (“neeeeeej! Det vil jeg ikke! ” – inkl. vrid, flitsbue og gråd), madkriser (“Det er ulækkert, ulækkert!” – inkl. kast og talrige forsøg på at leve af tilbehør som nødder, brød, majs…) eller “hvordan leger man med en baby”-kriser (“RAAAAW!” – inkl.andre  pludselige høje lyde, rullefald og bamsekram).

Størstedelen af tiden, har grafen været højt oppe. Som da vi vågnede (takket være vore børn) kl. 05.30 lørdag morgen, nåede en løbetur, rolig morgenmad, køretur til Svendborg Badeland og at hoppe i bassinet kl. 9.20. Præcis. Krabatens lille glade fjæs, da han lå på ryggen i vandet og gled rundt i vandoverfladen, fra side til side. Kongens iver over at køre på “den meget store vandrutchebane” med far. Eller da vi både nåede at lave hjemmelavet jordbær-rabarbermarmelade og plante sommerblomster. Og senere spiste formidabel aftensmad hos gode venner, og lavede eksperimentet: “Kan Kongen og Krabaten mon falde i søvn ude, blive vækket fordi vi skal hjem, og senere sove videre”, og det faktisk lykkedes, og vi dermed havde dejlige aftentimer  både med og uden glade børn, brunsviger og bobler.

Også søndag, til fødselsdag hos farfar, da Kongen og Krabaten var blandt folk, de holder af. Da Kongen gik tur med både oldefar og hund, og stolt vendte hjem igen, og da Krabaten smilede, grinede og “snakkede” højlydt med. Da Kongen tumlede med farbror og Krabaten vuggede hos farmor. Og da eftermiddagen gik med flere sommerblomster, gravko i haven og ristede boller. Weekendens graf sluttede på toppen, med to hoppende børn i sengen (ok, Krabaten fik hjælp…) og sangleg i sofaen.

Semper-lover

Der findes en ammemafia. Og der findes en “lav-for-fanden-al-babymad-fra-bunden-for-ellers-vil-de-leve-af-sukker-resten-af-livet”-mafia. Pt. har jeg lagt mig ud med begge. Krabaten er 6 mdr. og bliver ikke ammet længere. Dels, har jeg aldrig kunnet lide at amme (det er løgn, i ny og næ har det været ok, men grundlæggende har det ikke været mig) og dels er han vågnet så meget både nat og dag, at vi over længere tid har optrappet mængden af grød og mos. Det går sådan set rigtig fint mht. at spise, der er bare ét problem. Knægten nægter – NÆGTER – at spise meget mere end et max. et par skefulde af hjemmelavet grød/mos, men spiser hurtigt en hel portion pulvergrød. Og ja, jeg ved godt at det er noget sødt stads. Jeg ved også, at han burde fylde sig med hjemmelavet øllebrød og mosede kartofler. Og at hans milde gemyt går fløjten, når han fornemmer, at maden er hjemmelavet.

Pas på hovedet

Hvis nogen forleden så en pige (?!) på ca. 168 cm komme stampende af sted med hvid Killemoes, cykeltrailer og to skrigende børn, så var det mig. Årsag: Kongen ville ikke have cykelhjelm på, smed den konsekvent på jorden og råbte efter sin far, og Krabaten skreg vist mest af alt fordi, han var sulten. Det er ret sjældent jeg bliver sur, tror ganske enkelt jeg er for træt til det, men det gjorde jeg der. Særligt da jeg lige havde sagt: “ALLE skal køre med cykelhjelm!”, og der derefter kom tre små børn cyklende forbi uden. Og Kongen selvfølgelig så det, og dermed mente at han heller ikke skulle. Så hørte jeg lige mig selv sige (ret højt og krydret med lidt skinger tone): “Det er fandeme også fordi de er for dumme!”. Kan vi ikke alle sammen lige blive enige om, at børn (måske også voksne) bruger cykelhjelm?!?!

At kommentere…

…er jeg virkelig blevet dårlig til. Ikke fordi jeg ikke stadigvæk følger diverse blogs, men fordi jeg gør det fra mobilen, hvor det er allerhelvedes besværligt at kommentere. Jeg er her stadig. Og jeg nyder jeres velskrevede indlæg. Så ved I det.

Vores nye og mindre sjove sambo(er)

Èn ting er at have et egern. Noget helt, helt andet er rotter. ROTTER. Havde godt lagt mærke til, at kloakdækslet hældte så mærkeligt. Som om kloakken var ved at blive undermineret. Men det lægger man da ikke noget i, gør man. Sådan noget gør kloakdæksler vel bare. Lige ind til den satans mand fra Grundejernes Kloakservice kom i totalt bagholdsangreb (sådan føltes det, når jeg kun havde meget stramme, og meget tynde leggins på, og en t-shirt, der godt kunne have gået længere ned over bagen…). Når han så oven i købet vækkede mit lille sovende barn, og jeg dermed rytmisk og let hoppende måtte sætte vognen i svingninger, så hørte jeg intet andet end: “….rotter….gravet sig ud….reder i jorden….kloak skal graves op…kontakt forsikring…”.

Nøj, hvor er det altså sjovere med et egern.