At sove eller ikke at sove…i telt

Det ER det helt store spørgsmål. I hvert fald når man er 3,5, og har sat sig i hovedet, at man skal overnatte i haven. I telt. Vel at mærke ikke alene, men med husets Steve Irwin type – Gemalen. Hen over sommeren, har emnet været oppe at vende flere gange. Gemalen har hele tiden været voldsomt bidt af idéen, og ret hurtigt blev Kongen det også. Da Kongen havde tygget lidt på idéen, og havde samlet mod nok sammen (tænk nu, hvis der er bjørne i haven?!), besluttede de to overlevere, at NU skulle det være.

Teltet blev (efter lidt fægten med diverse jernrør og deslige) slået op, madrasser blev hentet, sammen med drikkedunke og godnatlæsning. Gemalen glædede sig. Kongen glædede sig. Krabaten og jeg blev forvist til huset, jeg fik ham puttet og slog mig spændt ned i sofaen. Turde knap nok bevæge mig, af frygt for at skabe unødige forstyrrelser for duoen i teltet. Efter 5 sek. kom Kongen listende. Han skulle tisse. Tilbage igen. 5 min. senere skulle han sørme allerede tisse igen. Tilbage. Derefter skulle han lige tjekke noget på værelset. Tilbage. Sådan fortsatte det de næste 30 min. “Er det fordi du ikke har lyst til til at sove i teltet? Er der noget du er bange for?”. “Bange! Hmpf! Nææhæææ!”. Tre minutter senere, kom Gemalen og den nu knapt så modige trissende ind. “Ok, jeg tør ikke sove der lige nu. Det bliver lige en anden dag”. Sådan! Og så skulle der ikke tales mere om det. Behøver jeg at nævne, at de aldrig fik sovet i teltet i løbet af ferien?

Det var ret ærgerligt. Bl.a. fordi Kongen havde et smart “teltsoversæt” på. Et virkelig blødt og elastisk bomuldssæt fra Reima, som fører fugten væk fra huden og som kan bruges som undertøjssæt. Smart til de dage og det vejr, vi efterhånden går i møde. Sættet er i god, kraftig kvalitet og jeg tror både Kongen kommer til at bruge det som nattøj, “hyggesæt” og ekstra lag på kølige dage. Han legede i haven med sættet på, på en rimelig kølig sommeraften, og sættet holdt ham tør og lun. Jeg er fan! Og det kan købes lige her: http://www.reima.fi/da/indsamlingen/indendorstoj/flyverdragter-og-saet

IMG_4873[1]IMG_4869[1]

Hurra, for læderbryllup!

Jep! 3 års ægteskab er lig ‘læderbryllup’. Og det havde vi. I fredags. Ifølge den oprindelige plan, skulle det have ligget en måned tidligere på vores ‘kærestedag’, men eftersom vi ikke havde sat os ind i rådhusets arbejdstider, var det ikke en mulighed. Og derfor blev vi viet på vores to år og én månedsdag, for tre år siden.

DET skulle fejres!

Med biotur, popcorn, cola. Og efterfølgende tur på café. Sidstnævnte blev droppet af to grunde. For det første, havde vi ikke tænkt på, hvor trist man bliver af at se “12 years a slave”. For det andet regnede det så vildt, at vi endte med at droppe det. Tilbage til filmen: Har du ikke set den, så gør det!

Vi gav også gaver. På en måde, er det noget af det, man ikke kan få for meget af. Og alligevel gør vi det så sjældent. Jeg var totalt uopfindsom, spurgte hvad Gemalen ville blive mest glad for, og købte det. Han havde dog ikke sagt, hvordan det skulle se ud – det var et ur – så lidt overraskelse var der alligevel. Selv fik jeg en pung. Af læder. Det var ikke en jeg selv havde “peget ud”, men den var klart en fuldtræffer. Tre års ægteskab har så sandelig haft en positiv effekt på gavefronten – der er ikke længere nogen, der giver dumme gaver, eller hvad værre er – nogen der kommer med dumme reaktioner. IMG_3506[1] IMG_3505[1]

 

 

 

 

Den geniale drillenisse

Hr. Nissevis var virkelig velkommen her. Mest fra Gemalens og min side af. Vi gik ret meget op i, at vi skulle have en ægte drillenisse boende en dag:

Mig til Kongen: “Glæder du dig til at få Nissevis med hjem?”

Kongen: “….”

Mig:”Bliver det spændende at se, hvad han finder på at lave, fniiiis?”

Kongen:”….”

Mig:”Ja altså, jeg glæder mig ret meget til at få ham med hjem!”

Kongen:”Prøv lige at se der!”

Mig: “Bliver det ikke bare spændende, hva’, hva’, hva?!?!”

Kongen:”….”

Og det blev spændende. Hr. Nissevis tryllede både lyserød og blå mælk, holdt havregrynsfest i sofaen med lysende snemand og plysset julemad, fyldte en skål med julekage og grødris til sig selv, viklede Kongens værelse ind i toiletpapir, fyldte vinterstøvlerne med klementiner, åbnede låger i Kongens julekalender og holdt nissenattefest med Kaj og Andrea og masser af julekager på Kongens værelse. Og nårh ja, så sluttede han af med at skrive et “M” og et “V” med lyskæden udenfor, for Kongen og Krabatens navne. Gemalen og jeg gik – meget vant – i barndommen igen, og brainstormede over “nisseløjer” inden Nissevis’ besøg. Ok, vi blev ret grebet af det, og begejstringen fik ny energi, hver gang vi så Kongens overraskede ansigtsudtryk og måbende mund.

Fremragende at Krabaten skal gå i samme børnehave som Kongens engang. Så kan vi pt. se frem til ca. fire år mere i hr. Nissevis’ selskab. Det bliver nisse-mig sjovt.

Ét brækket ben…

…er helt klart bedre end to. Men så er der vist heller ikke mere positivt at sige om den sag. Det er i øvrigt Kongen, der har tilbragt et par drønvarme uger, med højre ben i gips. Otte dage tilbage ud af fire uger. Y.E.S. Patienten selv, klarer det heldigvis langt bedre end mig. Han ynker ikke, beklager sig aldrig eller er ærgerlig. Det klarer jeg så til gengæld på hans vegne. For det ER da forfærdeligt ikke at kunne køre på løbecykel, hoppe på trampolin, lege med vand og løbe. Skulle hilse at sige, at der har hobet sig en god portion energi op efterhånden….

Projekt kat(te) fortsat

Lizzie og Chokoladekat er flyttet ind nu. Det er den to-åriges værk, at de skal hedde noget så særpræget, at man ved, at man aldrig vil kalde på dem. Jeg kan egentlig ikke lide katte. Men jeg kan godt lide Lizzie og Chokoladekat. Det er Mandens projekt, og ham, der står for den fulde forplejning og opdragelse. Derfor ligger der nu en ladt vandpistol i mit køkken. Jeg har aldrig helt forstået dyrebilledespam i offentlige medier – det forstår jeg nu. Kom med på Instagram og se de små aber (læs: katte).

Older posts