At sove eller ikke at sove…i telt

Det ER det helt store spørgsmål. I hvert fald når man er 3,5, og har sat sig i hovedet, at man skal overnatte i haven. I telt. Vel at mærke ikke alene, men med husets Steve Irwin type – Gemalen. Hen over sommeren, har emnet været oppe at vende flere gange. Gemalen har hele tiden været voldsomt bidt af idéen, og ret hurtigt blev Kongen det også. Da Kongen havde tygget lidt på idéen, og havde samlet mod nok sammen (tænk nu, hvis der er bjørne i haven?!), besluttede de to overlevere, at NU skulle det være.

Teltet blev (efter lidt fægten med diverse jernrør og deslige) slået op, madrasser blev hentet, sammen med drikkedunke og godnatlæsning. Gemalen glædede sig. Kongen glædede sig. Krabaten og jeg blev forvist til huset, jeg fik ham puttet og slog mig spændt ned i sofaen. Turde knap nok bevæge mig, af frygt for at skabe unødige forstyrrelser for duoen i teltet. Efter 5 sek. kom Kongen listende. Han skulle tisse. Tilbage igen. 5 min. senere skulle han sørme allerede tisse igen. Tilbage. Derefter skulle han lige tjekke noget på værelset. Tilbage. Sådan fortsatte det de næste 30 min. “Er det fordi du ikke har lyst til til at sove i teltet? Er der noget du er bange for?”. “Bange! Hmpf! Nææhæææ!”. Tre minutter senere, kom Gemalen og den nu knapt så modige trissende ind. “Ok, jeg tør ikke sove der lige nu. Det bliver lige en anden dag”. Sådan! Og så skulle der ikke tales mere om det. Behøver jeg at nævne, at de aldrig fik sovet i teltet i løbet af ferien?

Det var ret ærgerligt. Bl.a. fordi Kongen havde et smart “teltsoversæt” på. Et virkelig blødt og elastisk bomuldssæt fra Reima, som fører fugten væk fra huden og som kan bruges som undertøjssæt. Smart til de dage og det vejr, vi efterhånden går i møde. Sættet er i god, kraftig kvalitet og jeg tror både Kongen kommer til at bruge det som nattøj, “hyggesæt” og ekstra lag på kølige dage. Han legede i haven med sættet på, på en rimelig kølig sommeraften, og sættet holdt ham tør og lun. Jeg er fan! Og det kan købes lige her: http://www.reima.fi/da/indsamlingen/indendorstoj/flyverdragter-og-saet

IMG_4873[1]IMG_4869[1]

Sommerferie med to små knægte er:

1: IS – fløde, mere fløde, mest fløde.

2: Vand. Morgen, middag og aften. Uanset vejr og vind. Og det med, at man liiige aftaler, at man nu leger vanvittig vandkamp er åbenbart helt passé og seriøst gammeldags. Det mener min 3,5 årige i hvert fald. Til gengæld har han (desværre) fået ret godt fat i, at man ikke må “gøre gengæld”…

3: At være tæt på besvimelsesstadiet dagligt pga. diverse oppustelige baderinge, bolde og bassiner.

4: Sand. Alle tænkelige og utænkelige steder. Toppet med tang og afrevne krabbelemmer.

5: Minus søvn. Fordi Kongen har fået den idé, at han ikke kan lide at lukke øjnene. Slet ikke om natten. Og endnu mere slet ikke, hvis det ikke er hjemme. I dagtimerne er sommerhus og camping derfor, i følge ham, “rigtig fedt og hyggeligt”. Så snart det bliver aften hedder smørren noget i stil med “lortesommerhus, lortecampinghytte, vores hus er meget hyggeligere, jeg sover kun derhjemme..bla., bla…”.

6: Kram, grin, buttede hænder, øjne, der slår smut, flere kram, hop og grib, kuk-kuk, bøøøh, fange, tumleri, sang, råb, skrig og skrål. Og flere kram.

7: Ketchup og remoulade en masse. Passer upåklageligt til alt. Som dip, sovs, snack…you name it.

8: Røverhistorier. Den allerbedste slags – Kongens.

9: Krabatens daglige “indtag” af nye ord. Oser af sommer: “Strand, bade, hveps, bi, IS (råbes), JUICE (råbes)…”.

10: Helt vildt sjovt. Helt vildt hyggeligt.

 

 

 

 

 

Cykelmyggen

Kongen har fået en ny titel. Nu er han ikke bare søn og storebror, men også cyklist. Og mor er stolt. Vildt stolt.

Han fik en Puky løbecykel da han var 1 1/2 år gammel. Stavrede stift rundt med den de første par gange, for derefter at fare afsted som en anden djævel. Herefter fulgte måneder, hvor man skulle frygte, at han stak af. Han accelererede hurtigere end de fleste, og når han susede afsted med sit lille, strålende dunede hoved, medførte det store smil og masser af kontakt.

I efteråret fik han en cykel med støttehjul, som han først kastede med i vrede og en time efter susede rundt på. Den blev i øvrigt aldrig en succes. For et par uger siden fjernede jeg så støttehjulene. I nysgerrighed. Han cyklede i første forsøg. Ingen styrt, ingen kosteskaft.

Jeg synes, det er sejt. I særdeleshed fordi jeg selv først cyklede i skolealderen. Benhård træning og løbende far. Og så er det så, jeg endnu mere tænker, at løbecykler er en fantastisk opfindelse. Og at det er skørt, at den lille tosse til Krabaten nægter at sætte sig op på en. Foreslår vi det, ryster han på hovedet med glimt i øjnene og et skævt smil om munden. Tydeligvis ikke ligeså begejstret som jeg. Endnu.

20140619-224230.jpg

Børn med to års mellemrum

Måske sidder du og overvejer at få børn med to års mellemrum? Måske har du det allerede? Måske tænker du, at det er vanvittigt og den sikre vej til skilsmisse – eller måske er det netop det du drømmer om?

For Gemalen og jeg har “køreplanen” hele tiden været sådan. Børn med to års mellemrum. Selvfølgelig. Det er det vi begge er vokset op i, og dermed det vi kender, og det har sgu da aaaaldrig været hårdt for vores forældre, så hvorfor skulle det være det nu!?!? Inden vi sprang helt og aldeles ud i projektet, googlede vi Internettet tyndt efter brugbar erfaringsdeling fra andre, som stod i det, vi selv drømte om. “Gør det ALDRIG! Det er et levende helvede!”, faldt vi blandt andet over. Også en del andet i samme dur. I den anden grøft, forherligende fortællinger om søskende, som elskede hinanden fra start og aldrig havde været på kant med hinanden. Hvor den to-årige havde nurset den lille i starten – tilsat masser af hjerter, glimmer og rosarøde skyer.

Hvordan det så gik – og stadig går – her? Jo, altså, i starten gik det op og ned. Og Krabaten blev taget i mod med lige dele bid, kys, skub og kram. Og krads og “ae-ae”. Hvilket betød, at vi skiftevis jublede over vores “plan”, eller med trætte blikke for Gud-ved-hvilken-gang talte om, hvordan fanden “projektet” nogensinde skulle lykkes. Og ikke mindst: Hvornår!?

Det er nu 14 mdr. siden at tre blev til fire. Det går stadig op og ned. Mest op. Og når det går ned, er det ikke som i de første tre, fire, fem måneder. Eller, hvor lang tid det nu var. Krads, bid og spark er pist forsvundet. Er nu forfinet og erstattet af det lidt mere diskrete “skub” og gemmen sig væk for mor og far. Tilført gylden regel: Benægt, benægt, benægt. Til gengæld er noget nyt og fint for alvor spiret frem. Et broderskab. Det at være søskende. At høre sammen. På godt og ondt.

Krabaten lunter efter. Kongen viser, foreslår og beskytter. Kongen inviterer til leg og bærer over, når Krabaten maser magnetopstillinger med måsen. Krabaten griner, Kongen griner med. Hele vejen fra København til Odense. Hånd i hånd.

Men altså…de, der siger, at barn nummer to “bare” følger med, og at “arbejdsbyrden” ikke øges, de lyver sgu…

IMG_2983[1]IMG_2978[1]IMG_2981[1]

IMG_2973[1]

 

Bemærk Krabatens lækre uld/bambus-sæt fra Reima! Sættet kan f.eks. bruges inden under flyverdragt og vintertøj. Det gør vi, når det er ekstra koldt. Andre gange bruger han det som “hygge-tøj”. Sættet holder ham helt varm og tør og kan pt. købes til fordelagtig pris på: http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Mellemlagst%C3%B8j-og-undert%C3%B8j/Undert%C3%B8j/Undert%C3%B8jss%C3%A6t/Undert%C3%B8jss%C3%A6t-Undi/p/526101-6980#

En god undskyldning

Kongen er ikke vild med at sove. Har aldrig været. Jo ældre han er blevet, des bedre er undskyldningerne blevet.

Mig: Du er simpelthen nødt til at ligge dig ned i sengen nu.

Kongen: Det kan jeg ikke…

Mig: Øøøh…hvorfor???

Kongen: Fordi min krop driller mig!

Mig: …???

Kongen: Ja, den bliver ved med at sige til mig, at det er morgen! Den driller bare hele tiden!

Mig: …