Bloggen har fødselsdag

“For et par dage siden var det bloggens fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa!”. For et år siden var jeg bange for, at mine hjerneceller ville fordufte én for én, mens jeg ventede på Krabatens ankomst. Og at jeg fremover kun ville vaske gulve og lave mad. Derfor “fødte” jeg bloggen. Gulvene er blevet vasket to gange siden og maden står Gemalen for. Angsten er irrationel, siges det.

Egentlig vil jeg bare sige tak for, at I er der. Tak for jeres kommentarer. Jeg er sløv til at få svaret på dem, men det bliver de ikke mindre betydningsfulde af. Til nye læsere: Følg mig gerne via Bloglovin’ ikonet i øverste højre hjørne.

I er sgu så søde!

Facebook og opdateringer

Mit forhold til Facebook består af lige dele had og kærlighed. Kærlighed fordi, jeg er nysgerrig, har et sygt behov for at være i kontakt og fordi det er et medie, der står godt til et liv i kvikt tempo – i løbet af no time kan man “anerkende” fem venner gennem likes og lade sig opdatere på, hvad alle ens 300 nære, nære kontakter laver. Sågar spiser. Hvad der lever inde i deres maver. Eller netop lige er kommet ud.

Hadet består i spilinvitationer en masse, som jeg ikke kan finde ud af at blokere. Ok, helt ærligt har jeg heller ikke forsøgt. Men nej, jeg skal ikke opdrætte små dyr eller samle diamanter. Ligesom jeg heller ikke skal “prøve fødselsdage”. Min største udfordring ligger dog i at forsøge at holde tæerne strakte, når jeg læser statusopdateringer i stil med:

1: “Utroligt man bare ikke kan stole på folk” eller “snøft” – jamen, hvad er egentlig meningen?

2: “Elsker bare min  familie/mit barn/mine venner (hjerte, hjerte, hjerte)…bla..bla..bla….smukke, dejlige, fantastiske…(hjerte, hjerte, hjerte)” – jamen, gør alle ikke (forhåbentlig) det? Hvori består det interessante/underholdende? Det lugter lidt af behov for lykkelig selviscenesættelse og overdreven brug af tyl og flødeskum.

3: “Jeg skal til Hawaii i to dage” – jamen, jeg forstår bare ikke idéen i, at kvinder skal skrive såkaldt “hemmelige” opdateringer, hvis mening er at sætte fokus på f.eks. brystkræft. Forsvandt fokusset ikke lidt sammen med ordet “hemmelig”???

Ved nærmere eftertanke, er mit største problem i forholdet mellem Facebook og jeg nok, at det er den bedste overspringshandling jeg – ind til videre – har mødt. Og at det efterhånden kan være en udfordring at skulle vente på noget i fem min., uden at mærke pegefingerens trang til at finde F’et. Hvad blev der af det med at kede sig???

IMG_2144[1]Uden for kontekst.

Lad dog være med at få børn!

“Lad dog være med at få børn!” Det er titlen på en interessant kronik af Marie Louise Kjølbye. I kronikken gør Kjølbye rede for, hvordan mange forældre har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og finde balancen mellem job, familie og selvrealisering. Vi vil gerne være sammen med vores familie, udnytte vores uddannelsesmæssige baggrund og være den bedste i feltet, udfolde os fysisk/kreativt, pleje vores sociale liv og gøre vores børn til elskelige og livsduelige væsener. Kort sagt: Vi vil så gerne blæse og have mel i munden!

Samtidig med, at vi blæser og har mel i munden, står mange begravet i bunker af vasketøj. Og skraber indtørret havregrød af TripTrap stolen (som, lig ønsket om andre must have gadgets gør, at vi ikke kan arbejde mindre) mens vi rydder op efter den granateksplosion de fleste børnefamilier udsættes for hver eftermiddag. Fik du også pulsen op?

Med ironi giver Kjølbye et løsningsforslag til vejen ud af det stressende og gisp-fremkaldende hamsterhjul: Drop børnene! Hvis samfundet alligevel ikke er indrettet således, at det er muligt at opbygge et godt familieliv, så kan man lige så godt lade være. Derudover nævner hun, hvordan man som forælder (forsøger at) leve op til samfundsmæssige forventninger om deltagelse i forældremøder, videregivelse af normer/værdier, serveringen af sund mad, opfordringen til et aktivt foreningsliv m.m. Men kan vi rent faktisk lykkes med det, sådan som samfundet er skruet sammen, og med de rammer vi har at navigere i? I kronikken nævner hun også et tidligere regeringsudspil fra 2007: “Chance for balance”. Pågældende mundede ud i 31 løsningsforslag, som skulle lette livet i børnefamilier. Efter sigende, ligger udspillene nu og samler støv.

Personligt mener jeg, at Kjølbyes kronik er yderst aktuel og vigtig. Sammenligner vi os med andre lande, har f.eks. Holland og Belgien langt større mulighed for fleksibilitet på arbejdsmarkedet, hvilket i høj grad giver plus på familiekontoen. Mindre stress, mindre sure forældre, mindre “NEJ!” og mindre “ARGH!”. Flere glade børn og glade forældre.

Et eller andet kan i hvert fald ikke stemme. Om “det er saaaamfuuundeeets skyld” eller vores egen, ved jeg ikke. Jeg ved bare, at jeg rystet over, hvor mange forældre, der taler om det at have børn, som gav det dem samme følelse, som at have gennemført 13 maraton. På én dag. Og jeg ved også, at jeg ikke kan lide at høre på det (jeg forstår godt, at man kan have øv-dage, og at det er hårdt at have små børn. Det jeg bekymrer mig om er de hjem, hvor den tone er den altdominerende, og hvor man aldrig husker sig selv på, hvor fuldstændig sindssygt – på den gode måde – det er, at sætte mini me’s i verden. Og at man, i de fleste tilfælde, selv har valgt dem).

IMG_2119[1] IMG_2128[1]Billeder fra to dage, hvor det var hyggeligere end hyggeligt at bo sammen med to små drenge og deres far. Og hvor vi var gode til at nyde hvert øjeblik, havde overskud til at løse konflikter, sådan som vi helst vil løse dem og havde seriøst plus på familiekontoen. Efterårsferie, du var sgu dejlig.

 

 

Nem risotto

Dette er absolut ikke en madblog, men jeg er alligevel nødt til at dele denne opskrift med jer. Særligt af én årsag – det er første gang i umindelige tider, at vi alle fire spiste den samme ret, som ikke var risengrød. Op med flaget og champagne i glassene!

Ingredienser

4 dl Perlebyg

2 stk. Skalotteløg
25 g Smør
8 dl Hønsebouillon
1 stk. Lille blomkål
1 stor håndfuld Babyleavessalat ca. 75 g
salt, peber
100 g Friskost naturel
salvieblade stegt i olivenolie

50 g Saltede spanske mandler

Opskrift
Skyl perlebyg grundigt i koldt vand. Sauter finthakket skalotteløg i smør ved middel varme. Tilsæt perlebyg og varm dem godt igennem. Tilsæt bouillon lidt ad gangen og lad risottoen koge under omrøring i 15 minutter. Spæd jævnligt med bouillon. Del blomkålen i små buketter og kom den i risottoen. Kog endnu 5-6 minutter og smag til med salt og peber. Rør spinat og friskost i risottoen og varm den godt igennem. Steg salviebladene sprøde og drys dem over risottoen sammen med ristede mandler og server. Tip. Kan også laves med broccoli. Salvien kan sagtens undlades. Savner du kødet så server en grillet bøf eller lammekotelet til.

Vi brugte almindelige løg, fordi jeg er hooked på tanken om at bekæmpe madspild, og købte heller ikke salvie. Det smagte fortræffeligt alligevel. Opskriften er tyvstjålet fra: http://www.foetex.dk/opskrift/338/risotto-af-perlebyg-med-blomkaal-&-spinat.aspx

Selepude til de store….eller større

Kongen er en lille spirrevip. Han startede tilværelsen med at sprænge samtlige vækstkurver, og jeg fik bl.a. planlagt kejsersnit pga. hans størrelse. Nu befinder han sig nok nærmere lidt under midten, kan næsten bæres på én arm og ofte passe en str. 92.

Med Krabaten forholder det sig anderledes. Han startede også tilværelsen med at sprænge samtlige vækstkurver og kom til verden gennem planlagt kejsersnit pga. størrelsen. Med sine snart 11 mdr. bruger han allerede str. 86 og er så tung, at jeg hver dag beder til, at han vågner op og er blevet til en full-time gående baby.

På en måde overrasker det mig ikke, hvis han engang overhaler Kongen i vægt og længde. Og derfor er det lige ved, at det på en måde er ham, som skal prøve den fine selepude jeg har modtaget fra www.mammashop.dk  Problemet er bare, at han er endnu længere fra at være fire år end Kongen er, og det skal man være for at bruge den. Jeg havde ikke lært at læse det med småt, da jeg valgte den. Det har jeg nu, hvis nogen skulle være i tvivl.

Så jeg kan ikke sige, at jeg har prøvet den. Men jeg kan sige, at den er handy og oppustelig, og at jeg valgte den, fordi jeg tænker, at den bliver rar at have, når Kongen og Krabaten engang vil have legekammerater med hjem. Her kan I se:

IMG_2138 IMG_2139