Forældreorlov og flotte efterårsstøvler

Forældreorlov er genialt. GENIALT! Fordi jeg arbejder som lærer, og dermed har fundet det lettest at slutte mine barsler ved skoleårets begyndelse, har jeg en god rest tilbage. Den rest bruger jeg nu, og fik jeg sagt, at jeg elsker det?!

Kongen og Krabaten holder fridage, og når de er i vuggestue og børnehave har de korte dage. Det er en sand fornøjelse at gøre brug af institutionerne af lyst og ikke af nød. Jeg mener, nu er de der kun for at lege, og i et overskueligt tidsrum, som gør, at vi efterfølgende stadig har god tid til…ja, at have tid. Det giver bare SÅ god mening, at man som forælder til mindre børn, lægger mere tid i hjemmet. Og med dem. Nå, det er vist en anden diskussion.

På mange af føromtalte fridage, har vi været udendørs og nydt det milde, men alligevel fugtige, vejr. For tiden bruger Krabaten derfor stort set ikke andet fodtøj end hans efterårsstøvler, som vi kalder dem. Støvlerne, http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Fodt%C3%B8j/Sko-og-st%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-sko/Reimatec%C2%AE-sko-Wetter/p/569145A-9990, er vandtætte og med skinforstærkninger. Derudover er de skridsikre og med refleksdetaljer. At de er skridsikre er jeg specielt glad for, da Krabaten elsker at klatre. Selvom vores gyngestativ for tiden er lidt glat pga. vejret, kan han sagtens stå fast i støvlerne. Når han har løbet og leget i vores tilnærmelsesvist meterhøje græs (vi har endnu ikke affundet os med at skulle slå græs i november måned…), er hans fod alligevel varm og tør efterfølgende. Støvlerne passer sig kort sagt perfekt til årstiden, og så er de også voldsomt søde at se på.

IMG_7215[1]

 

   

Klimaamok og sejt Reimasæt

Vejret er gået amok. Ikke mindre. Det kan godt være, at det er dejligt, at solen skinner i november, og at man kan gå i sin have og luge ukrudt (what!? I november!?) i t-shirt. T-shirt! Men…det er underligt. Det er egentlig også mere end det. I mens klimaet er ved at sige op, pakke sammen og rejse langt væk, render halvdelen af jordens befolkning apatiske rundt med en opgivende attitude, river sig i håret og lader fortsat bilen holde i tomgang for temperaturen i selv sammes skyld. Ak og ve. Der findes vejledninger og anvisninger for så meget. Måske vi snart kunne bruge én om klimaet? Simple retningslinjer og gode råd om alt det vi alle sammen godt ved, men som vi alligevel har brug for at få tydeliggjort. At få udstukket noget  fra nogen.

At vejret først er begyndt at vise sig fra sin efterårsagtige side nu, her i november, forvirrer ikke kun mig, men også Kongen. Han går fortsat kun i t-shirt, har endnu ikke haft varmere jakke på end en softshell, og ikke engang været tæt på at skulle bruge sit termotøj. Derfor har han lidt svært ved at tro på, at det rent faktisk er efterår. Havde det ikke været for de røde og gule blade, så var han ikke hoppet på det.

Kongen har modtaget det fedeste vintersæt fra Reima, som i følge ham selv er “sejt!”. Jeg venter spændt på at se, hvornår vejret giver ham lov til at bruge det. Han er for “varmt” et barn til at kunne bruge det endnu. Jakken,http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Jakker/Reimatec%C2%AE-jakker/Reimatec%C2%AE-jakke-Regor/p/521355A-6510 , er både vandtæt og åndbar, har tapede sømme, snefang og justerbar talje. Kvaliteten er både mærkbar og til at se. Bukserne, http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Bukser/Reimatec%C2%AE-bukser/Reimatec%C2%AE-bukser-Rehti/p/522159-6980, er også vandtætte og åndbare, med tapede sømme og i ekstra slidstærkt materiale. Med dette sæt, kan vinteren bare komme an. Allerhelst med sne, for jeg tror, det vil være en god følgesvend på en kælketur.

IMG_7259[1]IMG_7260[1]

At sove eller ikke at sove…i telt

Det ER det helt store spørgsmål. I hvert fald når man er 3,5, og har sat sig i hovedet, at man skal overnatte i haven. I telt. Vel at mærke ikke alene, men med husets Steve Irwin type – Gemalen. Hen over sommeren, har emnet været oppe at vende flere gange. Gemalen har hele tiden været voldsomt bidt af idéen, og ret hurtigt blev Kongen det også. Da Kongen havde tygget lidt på idéen, og havde samlet mod nok sammen (tænk nu, hvis der er bjørne i haven?!), besluttede de to overlevere, at NU skulle det være.

Teltet blev (efter lidt fægten med diverse jernrør og deslige) slået op, madrasser blev hentet, sammen med drikkedunke og godnatlæsning. Gemalen glædede sig. Kongen glædede sig. Krabaten og jeg blev forvist til huset, jeg fik ham puttet og slog mig spændt ned i sofaen. Turde knap nok bevæge mig, af frygt for at skabe unødige forstyrrelser for duoen i teltet. Efter 5 sek. kom Kongen listende. Han skulle tisse. Tilbage igen. 5 min. senere skulle han sørme allerede tisse igen. Tilbage. Derefter skulle han lige tjekke noget på værelset. Tilbage. Sådan fortsatte det de næste 30 min. “Er det fordi du ikke har lyst til til at sove i teltet? Er der noget du er bange for?”. “Bange! Hmpf! Nææhæææ!”. Tre minutter senere, kom Gemalen og den nu knapt så modige trissende ind. “Ok, jeg tør ikke sove der lige nu. Det bliver lige en anden dag”. Sådan! Og så skulle der ikke tales mere om det. Behøver jeg at nævne, at de aldrig fik sovet i teltet i løbet af ferien?

Det var ret ærgerligt. Bl.a. fordi Kongen havde et smart “teltsoversæt” på. Et virkelig blødt og elastisk bomuldssæt fra Reima, som fører fugten væk fra huden og som kan bruges som undertøjssæt. Smart til de dage og det vejr, vi efterhånden går i møde. Sættet er i god, kraftig kvalitet og jeg tror både Kongen kommer til at bruge det som nattøj, “hyggesæt” og ekstra lag på kølige dage. Han legede i haven med sættet på, på en rimelig kølig sommeraften, og sættet holdt ham tør og lun. Jeg er fan! Og det kan købes lige her: http://www.reima.fi/da/indsamlingen/indendorstoj/flyverdragter-og-saet

IMG_4873[1]IMG_4869[1]

   

Sommerferie med to små knægte er:

1: IS – fløde, mere fløde, mest fløde.

2: Vand. Morgen, middag og aften. Uanset vejr og vind. Og det med, at man liiige aftaler, at man nu leger vanvittig vandkamp er åbenbart helt passé og seriøst gammeldags. Det mener min 3,5 årige i hvert fald. Til gengæld har han (desværre) fået ret godt fat i, at man ikke må “gøre gengæld”…

3: At være tæt på besvimelsesstadiet dagligt pga. diverse oppustelige baderinge, bolde og bassiner.

4: Sand. Alle tænkelige og utænkelige steder. Toppet med tang og afrevne krabbelemmer.

5: Minus søvn. Fordi Kongen har fået den idé, at han ikke kan lide at lukke øjnene. Slet ikke om natten. Og endnu mere slet ikke, hvis det ikke er hjemme. I dagtimerne er sommerhus og camping derfor, i følge ham, “rigtig fedt og hyggeligt”. Så snart det bliver aften hedder smørren noget i stil med “lortesommerhus, lortecampinghytte, vores hus er meget hyggeligere, jeg sover kun derhjemme..bla., bla…”.

6: Kram, grin, buttede hænder, øjne, der slår smut, flere kram, hop og grib, kuk-kuk, bøøøh, fange, tumleri, sang, råb, skrig og skrål. Og flere kram.

7: Ketchup og remoulade en masse. Passer upåklageligt til alt. Som dip, sovs, snack…you name it.

8: Røverhistorier. Den allerbedste slags – Kongens.

9: Krabatens daglige “indtag” af nye ord. Oser af sommer: “Strand, bade, hveps, bi, IS (råbes), JUICE (råbes)…”.

10: Helt vildt sjovt. Helt vildt hyggeligt.

 

 

 

 

 

Cykelmyggen

Kongen har fået en ny titel. Nu er han ikke bare søn og storebror, men også cyklist. Og mor er stolt. Vildt stolt.

Han fik en Puky løbecykel da han var 1 1/2 år gammel. Stavrede stift rundt med den de første par gange, for derefter at fare afsted som en anden djævel. Herefter fulgte måneder, hvor man skulle frygte, at han stak af. Han accelererede hurtigere end de fleste, og når han susede afsted med sit lille, strålende dunede hoved, medførte det store smil og masser af kontakt.

I efteråret fik han en cykel med støttehjul, som han først kastede med i vrede og en time efter susede rundt på. Den blev i øvrigt aldrig en succes. For et par uger siden fjernede jeg så støttehjulene. I nysgerrighed. Han cyklede i første forsøg. Ingen styrt, ingen kosteskaft.

Jeg synes, det er sejt. I særdeleshed fordi jeg selv først cyklede i skolealderen. Benhård træning og løbende far. Og så er det så, jeg endnu mere tænker, at løbecykler er en fantastisk opfindelse. Og at det er skørt, at den lille tosse til Krabaten nægter at sætte sig op på en. Foreslår vi det, ryster han på hovedet med glimt i øjnene og et skævt smil om munden. Tydeligvis ikke ligeså begejstret som jeg. Endnu.

20140619-224230.jpg

Forelsket i Legoland og fridage

Næste gang nogen hører mig sige, at det ikke er alle mennesker, der har fri dagen efter Kristi Himmelfart, så bank mig venligst i hovedet. For det er jo løgn. ALLE har fri. Det må de have. Hele Danmark var i hvert fald i Legoland i dag, ligesom os, som var der fordi jeg sagde, at alle ikke havde fri.

Nå, men menneskemylder til trods, så var det en fantastisk dag. Ikke mindre. Og så KAN Legoland bare noget. Det sker i hvert fald ikke andre steder, at min 3-årige står i kø i op til 30 min. af gangen. Uden at brokke sig. Fra 10-19. Og når man så tænker på, at en kø i Netto på to personer kan føles lang sammen med ham, så er det ikke mindre end et mirakel. Nogen vil måske tilføje, at det ikke er så mærkeligt, fordi Legoland har en underholdningsfaktor, som Netto ikke er i nærheden af at besidde. Spotvarer til trods. Jeg synes stadig det er et mirakel.

Og når jeg nu sidder og tænker på Kongens storsmilende ansigt i “Kålormen”, Krabatens sugen til sig af indtryk, letsmeltet softice, aftensmad med udkig til pingviner etc., så tror jeg, min familie og jeg er lidt forelskede. I Legoland og fridage.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Gid det var. Kære Legoland, hvis I mangler at smide et par årskort i nakken på nogen, så gør det venligst på mig. Tak.

   

Sko og for store sko

Sko er ikke bare sko her i huset. Kongen har alverdens meninger om, hvad det rette fodtøj er. I virkeligheden nok mest om, hvad det ikke er. Krabaten er, ind til videre, noget mere samarbejdsvillig. Måske med en lille forkærlighed til sko, frem for vinterstøvler. Med vejret i mente, forstår jeg ham godt.

Kongen går mest i kondisko nu. Krabaten i fine lædersko. Reima har sendt et par virkelig fine sko til Krabaten, som ville egne sig aldeles perfekt til denne årstid. Skoene starter ved str. 24, og de er desværre lidt for store til ham. Og lidt for små til Kongen. Håber på, at han passer dem til efteråret, hvor jeg også tænker, de vil være gode. Sååå…ikke så megen anmeldelse herfra endnu, men pæne og slidstærke ser de ud. Og så kan jeg læse mig til, at de er vandtætte, har skindforstærkninger, refleksdetaljer og skridsikker ydersål. Fik jeg sagt, at de er pæne?!

Skoene kan købes lige her: http://www.reima.fi/da/indsamlingen/fodtoj/sko

569145A-9990_1

Billedet er lånt fra www.reima.dk

Hurra, for læderbryllup!

Jep! 3 års ægteskab er lig ‘læderbryllup’. Og det havde vi. I fredags. Ifølge den oprindelige plan, skulle det have ligget en måned tidligere på vores ‘kærestedag’, men eftersom vi ikke havde sat os ind i rådhusets arbejdstider, var det ikke en mulighed. Og derfor blev vi viet på vores to år og én månedsdag, for tre år siden.

DET skulle fejres!

Med biotur, popcorn, cola. Og efterfølgende tur på café. Sidstnævnte blev droppet af to grunde. For det første, havde vi ikke tænkt på, hvor trist man bliver af at se “12 years a slave”. For det andet regnede det så vildt, at vi endte med at droppe det. Tilbage til filmen: Har du ikke set den, så gør det!

Vi gav også gaver. På en måde, er det noget af det, man ikke kan få for meget af. Og alligevel gør vi det så sjældent. Jeg var totalt uopfindsom, spurgte hvad Gemalen ville blive mest glad for, og købte det. Han havde dog ikke sagt, hvordan det skulle se ud – det var et ur – så lidt overraskelse var der alligevel. Selv fik jeg en pung. Af læder. Det var ikke en jeg selv havde “peget ud”, men den var klart en fuldtræffer. Tre års ægteskab har så sandelig haft en positiv effekt på gavefronten – der er ikke længere nogen, der giver dumme gaver, eller hvad værre er – nogen der kommer med dumme reaktioner. IMG_3506[1] IMG_3505[1]

 

 

 

 

Om frygtløse børn, forår og en forsvunden kat

Forleden eftermiddag skinnede solen. Ja! Den skinnede. Jeg lavede derfor den eftermiddagsmanøvre, som  hedder: Børn-ud-af-bilen-jakker-af-eftermiddagsmad-serveret-overtøj-på-igen-og-ud-ud-ud-i-haven”. Det lyder umiddelbart nemt. Det er det ikke, når Krabaten er en (temmelig) bestemt herre, som har et seriøst problem med at få overtøj på. Og også af, for den sags skyld. Heldigvis, sprang mine trommehinder ikke. Jeg frygter lidt, at det kunne blive aktuelt en dag.

Det er altid en succes at være i haven. Kongen og Krabaten kan være nok så eftermiddagstrætte/sure/sultne/freak-show-agtige, men går vi i haven, så sker der noget. Ren magi. I haven kommer jeg til gengæld på prøve. Fordi jeg er den slags mor, som tror (og ved!), at alt er meget, meget, farligt. Og som for længe siden, særligt i takt med utallige skadestuebesøg, har opdaget, at mine børn åbenlyst ikke har arvet min fornemmelse for farlige ting. Og hvordan man undgår dem. Jeg forsøgte derfor hele tiden at sætte gang i klassikere som “gemme” og “fange” (ingen højder=perfekt), men Kongen var mere til vanvidssørøverleg i toppen af et gyngestativ eller noget med at klatre (alt for) højt op i ALT. For der var også liiiige en ting med en kat som var blevet væk, og som skulle findes. Jeg kan tilføje, at vi ikke fandt den. Det gjorde en af nabokonerne tilgengæld, for hun var kommet til at køre den ned, og kom med rødrandede øjne og afleverede den i dag.

Mens vi legede i haven, spurgte Kongen utallige gange om, hvorvidt det var blevet sommer. Sol er som bekendt lig med sommer. Begyndende forår er fantastisk. Det synes jeg særligt, ind til det øjeblik, hvor jeg får halsbetændelse, hvilket jeg har udviklet en ret træls tradition omkring. For det ER svært at klæde sig på i denne tid. Derfor blev jeg temmelig glad, da Reima sendte Kongen en mellemsæsonflyverdragt. Genial opfindelse. Vinterflyverdragten begynder at blive for varm, og så det altså smart med sådan en sag. Kongen bevægede sig frit og let i den, den holdt ham varm og han syntes den var sej. Og så vejer den ingenting!

Tjek den ud på:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Flyverdragter/Flyverdragt-Vasna-Kiddo/p/520108-6737

Dragten får den varmeste anbefaling fra både Kongen og jeg!

IMG_3376[1] IMG_3372[1] IMG_3366[1]

Nederste billede var vist et forsøg på at se farlig ud 🙂

   

Vinderne er…

…Katrine Bøg og Jannie! Send jeres adresse, så formidler jeg det videre til lusefolkene.

På en måde lidt ærgerligt, jeg ikke bare kan lade alle vinde. Altså, jeg mener, når kun tre (?!?!?!) er interesserede i at vinde et lusekit, så er det da nærmest lidt unfair, at alle tre ikke kan vinde. Også lidt som en tak for, at de gad deltage.

Ok – noteret til en anden gang: Luse-giveaway…riiiimelig dårlig idé. Og jeg var ellers bare så glad for, at der endelig var nogen, der tilbød mig en giveaway 🙂

Give away – bekæmp lus!

Lus. Bare ordet giver billeder i hovedet, jeg helst vil være fri for. Stærkt efterfulgt af en kriblen og en krablen, som de fleste formentlig kender. I mit job kender jeg alt for godt til luseproblemet. Langt de fleste skolebørn får de uvelkomne husdyr på et eller andet tidspunkt. Nogle flere gange. Og andre mange. Hårdest går det typisk ud over pigernes lange, flagrende hår.

Kongen og Krabaten har ikke mødt en eneste lus endnu. Heldigvis. Gemalen har vist prøvet det en enkelt gang for ca. hunrede år siden, og jeg selv havde “fornøjelsen” som voksen. Præcis. Hvad fanden sker der for det?! At have lus som 26-årig. En lille, venlig hilsen fra børnene i indskolingen, som konsekvent sidder klinet op ad mig til morgensang. Og sådan lærte jeg den gyldne regel: Sæt altid dit hår op, så snart der er mindre børn i nærheden. Overvej også sikkerhedsafstand.

Er du ikke til opsat hår og sikkerhedsafstand, eller er det ganske enkelt ikke nok/en mulighed, så introducerede www.linicin.dk mig for et smart koncept. En forebyggelsesspray, som gennem en svag, neutral duft får lusene til at finde andre ofre i op til syv timer. Nok til, at man kan være lusebeskyttet i skoletiden. Derudover producerer firmaet også en luseshampoo og solution, som på henholdsvis 10 og 15 min. slår lus og æg ihjel. Produkterne er fri for parfume, parabener og pesticider, og kan købes på apoteket. Solutionen er endda så mild, at den kan bruges af børn ned til 6 mdr., gravide og ammende. På www.linicin.dk kan du også tjekke en smart “luseradar”, og se, hvor i landet der formodes at være risiko for luseangreb. Og i hvor høj grad.

Jeg har fået mulighed for at udlodde to “lusekit”, bestående af en forebyggelsesspray, en shampoo og en solution. I den forbindelse vil jeg blive glad for, hvis du vil følge mig via Bloglovin’, og derudover skal du smide en kommentar i kommentarfeltet. Husk, mailadresse.
De to vindere trækkes på søndag.

Klar – parat – luseangreb – START!

iStock_lus_400x250

Børn med to års mellemrum

Måske sidder du og overvejer at få børn med to års mellemrum? Måske har du det allerede? Måske tænker du, at det er vanvittigt og den sikre vej til skilsmisse – eller måske er det netop det du drømmer om?

For Gemalen og jeg har “køreplanen” hele tiden været sådan. Børn med to års mellemrum. Selvfølgelig. Det er det vi begge er vokset op i, og dermed det vi kender, og det har sgu da aaaaldrig været hårdt for vores forældre, så hvorfor skulle det være det nu!?!? Inden vi sprang helt og aldeles ud i projektet, googlede vi Internettet tyndt efter brugbar erfaringsdeling fra andre, som stod i det, vi selv drømte om. “Gør det ALDRIG! Det er et levende helvede!”, faldt vi blandt andet over. Også en del andet i samme dur. I den anden grøft, forherligende fortællinger om søskende, som elskede hinanden fra start og aldrig havde været på kant med hinanden. Hvor den to-årige havde nurset den lille i starten – tilsat masser af hjerter, glimmer og rosarøde skyer.

Hvordan det så gik – og stadig går – her? Jo, altså, i starten gik det op og ned. Og Krabaten blev taget i mod med lige dele bid, kys, skub og kram. Og krads og “ae-ae”. Hvilket betød, at vi skiftevis jublede over vores “plan”, eller med trætte blikke for Gud-ved-hvilken-gang talte om, hvordan fanden “projektet” nogensinde skulle lykkes. Og ikke mindst: Hvornår!?

Det er nu 14 mdr. siden at tre blev til fire. Det går stadig op og ned. Mest op. Og når det går ned, er det ikke som i de første tre, fire, fem måneder. Eller, hvor lang tid det nu var. Krads, bid og spark er pist forsvundet. Er nu forfinet og erstattet af det lidt mere diskrete “skub” og gemmen sig væk for mor og far. Tilført gylden regel: Benægt, benægt, benægt. Til gengæld er noget nyt og fint for alvor spiret frem. Et broderskab. Det at være søskende. At høre sammen. På godt og ondt.

Krabaten lunter efter. Kongen viser, foreslår og beskytter. Kongen inviterer til leg og bærer over, når Krabaten maser magnetopstillinger med måsen. Krabaten griner, Kongen griner med. Hele vejen fra København til Odense. Hånd i hånd.

Men altså…de, der siger, at barn nummer to “bare” følger med, og at “arbejdsbyrden” ikke øges, de lyver sgu…

IMG_2983[1]IMG_2978[1]IMG_2981[1]

IMG_2973[1]

 

Bemærk Krabatens lækre uld/bambus-sæt fra Reima! Sættet kan f.eks. bruges inden under flyverdragt og vintertøj. Det gør vi, når det er ekstra koldt. Andre gange bruger han det som “hygge-tøj”. Sættet holder ham helt varm og tør og kan pt. købes til fordelagtig pris på: http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Mellemlagst%C3%B8j-og-undert%C3%B8j/Undert%C3%B8j/Undert%C3%B8jss%C3%A6t/Undert%C3%B8jss%C3%A6t-Undi/p/526101-6980#