Forældreorlov og flotte efterårsstøvler

Forældreorlov er genialt. GENIALT! Fordi jeg arbejder som lærer, og dermed har fundet det lettest at slutte mine barsler ved skoleårets begyndelse, har jeg en god rest tilbage. Den rest bruger jeg nu, og fik jeg sagt, at jeg elsker det?!

Kongen og Krabaten holder fridage, og når de er i vuggestue og børnehave har de korte dage. Det er en sand fornøjelse at gøre brug af institutionerne af lyst og ikke af nød. Jeg mener, nu er de der kun for at lege, og i et overskueligt tidsrum, som gør, at vi efterfølgende stadig har god tid til…ja, at have tid. Det giver bare SÅ god mening, at man som forælder til mindre børn, lægger mere tid i hjemmet. Og med dem. Nå, det er vist en anden diskussion.

På mange af føromtalte fridage, har vi været udendørs og nydt det milde, men alligevel fugtige, vejr. For tiden bruger Krabaten derfor stort set ikke andet fodtøj end hans efterårsstøvler, som vi kalder dem. Støvlerne, http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Fodt%C3%B8j/Sko-og-st%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-sko/Reimatec%C2%AE-sko-Wetter/p/569145A-9990, er vandtætte og med skinforstærkninger. Derudover er de skridsikre og med refleksdetaljer. At de er skridsikre er jeg specielt glad for, da Krabaten elsker at klatre. Selvom vores gyngestativ for tiden er lidt glat pga. vejret, kan han sagtens stå fast i støvlerne. Når han har løbet og leget i vores tilnærmelsesvist meterhøje græs (vi har endnu ikke affundet os med at skulle slå græs i november måned…), er hans fod alligevel varm og tør efterfølgende. Støvlerne passer sig kort sagt perfekt til årstiden, og så er de også voldsomt søde at se på.

IMG_7215[1]

 

   

Klimaamok og sejt Reimasæt

Vejret er gået amok. Ikke mindre. Det kan godt være, at det er dejligt, at solen skinner i november, og at man kan gå i sin have og luge ukrudt (what!? I november!?) i t-shirt. T-shirt! Men…det er underligt. Det er egentlig også mere end det. I mens klimaet er ved at sige op, pakke sammen og rejse langt væk, render halvdelen af jordens befolkning apatiske rundt med en opgivende attitude, river sig i håret og lader fortsat bilen holde i tomgang for temperaturen i selv sammes skyld. Ak og ve. Der findes vejledninger og anvisninger for så meget. Måske vi snart kunne bruge én om klimaet? Simple retningslinjer og gode råd om alt det vi alle sammen godt ved, men som vi alligevel har brug for at få tydeliggjort. At få udstukket noget  fra nogen.

At vejret først er begyndt at vise sig fra sin efterårsagtige side nu, her i november, forvirrer ikke kun mig, men også Kongen. Han går fortsat kun i t-shirt, har endnu ikke haft varmere jakke på end en softshell, og ikke engang været tæt på at skulle bruge sit termotøj. Derfor har han lidt svært ved at tro på, at det rent faktisk er efterår. Havde det ikke været for de røde og gule blade, så var han ikke hoppet på det.

Kongen har modtaget det fedeste vintersæt fra Reima, som i følge ham selv er “sejt!”. Jeg venter spændt på at se, hvornår vejret giver ham lov til at bruge det. Han er for “varmt” et barn til at kunne bruge det endnu. Jakken,http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Jakker/Reimatec%C2%AE-jakker/Reimatec%C2%AE-jakke-Regor/p/521355A-6510 , er både vandtæt og åndbar, har tapede sømme, snefang og justerbar talje. Kvaliteten er både mærkbar og til at se. Bukserne, http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Bukser/Reimatec%C2%AE-bukser/Reimatec%C2%AE-bukser-Rehti/p/522159-6980, er også vandtætte og åndbare, med tapede sømme og i ekstra slidstærkt materiale. Med dette sæt, kan vinteren bare komme an. Allerhelst med sne, for jeg tror, det vil være en god følgesvend på en kælketur.

IMG_7259[1]IMG_7260[1]

   

At sove eller ikke at sove…i telt

Det ER det helt store spørgsmål. I hvert fald når man er 3,5, og har sat sig i hovedet, at man skal overnatte i haven. I telt. Vel at mærke ikke alene, men med husets Steve Irwin type – Gemalen. Hen over sommeren, har emnet været oppe at vende flere gange. Gemalen har hele tiden været voldsomt bidt af idéen, og ret hurtigt blev Kongen det også. Da Kongen havde tygget lidt på idéen, og havde samlet mod nok sammen (tænk nu, hvis der er bjørne i haven?!), besluttede de to overlevere, at NU skulle det være.

Teltet blev (efter lidt fægten med diverse jernrør og deslige) slået op, madrasser blev hentet, sammen med drikkedunke og godnatlæsning. Gemalen glædede sig. Kongen glædede sig. Krabaten og jeg blev forvist til huset, jeg fik ham puttet og slog mig spændt ned i sofaen. Turde knap nok bevæge mig, af frygt for at skabe unødige forstyrrelser for duoen i teltet. Efter 5 sek. kom Kongen listende. Han skulle tisse. Tilbage igen. 5 min. senere skulle han sørme allerede tisse igen. Tilbage. Derefter skulle han lige tjekke noget på værelset. Tilbage. Sådan fortsatte det de næste 30 min. “Er det fordi du ikke har lyst til til at sove i teltet? Er der noget du er bange for?”. “Bange! Hmpf! Nææhæææ!”. Tre minutter senere, kom Gemalen og den nu knapt så modige trissende ind. “Ok, jeg tør ikke sove der lige nu. Det bliver lige en anden dag”. Sådan! Og så skulle der ikke tales mere om det. Behøver jeg at nævne, at de aldrig fik sovet i teltet i løbet af ferien?

Det var ret ærgerligt. Bl.a. fordi Kongen havde et smart “teltsoversæt” på. Et virkelig blødt og elastisk bomuldssæt fra Reima, som fører fugten væk fra huden og som kan bruges som undertøjssæt. Smart til de dage og det vejr, vi efterhånden går i møde. Sættet er i god, kraftig kvalitet og jeg tror både Kongen kommer til at bruge det som nattøj, “hyggesæt” og ekstra lag på kølige dage. Han legede i haven med sættet på, på en rimelig kølig sommeraften, og sættet holdt ham tør og lun. Jeg er fan! Og det kan købes lige her: http://www.reima.fi/da/indsamlingen/indendorstoj/flyverdragter-og-saet

IMG_4873[1]IMG_4869[1]

   

Sommerferie med to små knægte er:

1: IS – fløde, mere fløde, mest fløde.

2: Vand. Morgen, middag og aften. Uanset vejr og vind. Og det med, at man liiige aftaler, at man nu leger vanvittig vandkamp er åbenbart helt passé og seriøst gammeldags. Det mener min 3,5 årige i hvert fald. Til gengæld har han (desværre) fået ret godt fat i, at man ikke må “gøre gengæld”…

3: At være tæt på besvimelsesstadiet dagligt pga. diverse oppustelige baderinge, bolde og bassiner.

4: Sand. Alle tænkelige og utænkelige steder. Toppet med tang og afrevne krabbelemmer.

5: Minus søvn. Fordi Kongen har fået den idé, at han ikke kan lide at lukke øjnene. Slet ikke om natten. Og endnu mere slet ikke, hvis det ikke er hjemme. I dagtimerne er sommerhus og camping derfor, i følge ham, “rigtig fedt og hyggeligt”. Så snart det bliver aften hedder smørren noget i stil med “lortesommerhus, lortecampinghytte, vores hus er meget hyggeligere, jeg sover kun derhjemme..bla., bla…”.

6: Kram, grin, buttede hænder, øjne, der slår smut, flere kram, hop og grib, kuk-kuk, bøøøh, fange, tumleri, sang, råb, skrig og skrål. Og flere kram.

7: Ketchup og remoulade en masse. Passer upåklageligt til alt. Som dip, sovs, snack…you name it.

8: Røverhistorier. Den allerbedste slags – Kongens.

9: Krabatens daglige “indtag” af nye ord. Oser af sommer: “Strand, bade, hveps, bi, IS (råbes), JUICE (råbes)…”.

10: Helt vildt sjovt. Helt vildt hyggeligt.

 

 

 

 

 

   

Cykelmyggen

Kongen har fået en ny titel. Nu er han ikke bare søn og storebror, men også cyklist. Og mor er stolt. Vildt stolt.

Han fik en Puky løbecykel da han var 1 1/2 år gammel. Stavrede stift rundt med den de første par gange, for derefter at fare afsted som en anden djævel. Herefter fulgte måneder, hvor man skulle frygte, at han stak af. Han accelererede hurtigere end de fleste, og når han susede afsted med sit lille, strålende dunede hoved, medførte det store smil og masser af kontakt.

I efteråret fik han en cykel med støttehjul, som han først kastede med i vrede og en time efter susede rundt på. Den blev i øvrigt aldrig en succes. For et par uger siden fjernede jeg så støttehjulene. I nysgerrighed. Han cyklede i første forsøg. Ingen styrt, ingen kosteskaft.

Jeg synes, det er sejt. I særdeleshed fordi jeg selv først cyklede i skolealderen. Benhård træning og løbende far. Og så er det så, jeg endnu mere tænker, at løbecykler er en fantastisk opfindelse. Og at det er skørt, at den lille tosse til Krabaten nægter at sætte sig op på en. Foreslår vi det, ryster han på hovedet med glimt i øjnene og et skævt smil om munden. Tydeligvis ikke ligeså begejstret som jeg. Endnu.

20140619-224230.jpg