Forelsket i Legoland og fridage

Næste gang nogen hører mig sige, at det ikke er alle mennesker, der har fri dagen efter Kristi Himmelfart, så bank mig venligst i hovedet. For det er jo løgn. ALLE har fri. Det må de have. Hele Danmark var i hvert fald i Legoland i dag, ligesom os, som var der fordi jeg sagde, at alle ikke havde fri.

Nå, men menneskemylder til trods, så var det en fantastisk dag. Ikke mindre. Og så KAN Legoland bare noget. Det sker i hvert fald ikke andre steder, at min 3-årige står i kø i op til 30 min. af gangen. Uden at brokke sig. Fra 10-19. Og når man så tænker på, at en kø i Netto på to personer kan føles lang sammen med ham, så er det ikke mindre end et mirakel. Nogen vil måske tilføje, at det ikke er så mærkeligt, fordi Legoland har en underholdningsfaktor, som Netto ikke er i nærheden af at besidde. Spotvarer til trods. Jeg synes stadig det er et mirakel.

Og når jeg nu sidder og tænker på Kongens storsmilende ansigt i “Kålormen”, Krabatens sugen til sig af indtryk, letsmeltet softice, aftensmad med udkig til pingviner etc., så tror jeg, min familie og jeg er lidt forelskede. I Legoland og fridage.

Dette indlæg er ikke sponsoreret. Gid det var. Kære Legoland, hvis I mangler at smide et par årskort i nakken på nogen, så gør det venligst på mig. Tak.

Den dårlige cocktail af sure børn og fotograftur

Vi har fået taget nogle skønne billeder af en fotograf. Ren idyl, med den grønne skov som baggrund og os fire glade hoveder, slentrende, løbende, hoppende og hængende. Alle kommenterer billederne med et: “I ser bare SÅ glade og lykkelige ud!”. Den kommentar giver mig lyst til at sende fotografen 50 specialøl og ligeså mange knus. For det var vi ikke. Den dag. 50 % af os startede glade og lykkelige (Manden og jeg), men endte hurtigt med at blive trukket ned i sølet af de resterende 50%, som lige den dag, var skiftevis sure, gale, råbende, skrigende, klynkende og bævende.

Thumps up og respekt herfra til den fotograf, som formåede at fange de moments, hvor børnene kun var bævende, og som fik dem til at se (ok) glade ud, og for at undgå at forevige de moments, hvor skiftevis Manden eller jeg enten bedende eller snerrende, lovede guld og grønne skove og kæmpe is, hvis bare de #¤%#¤% billeder kom i kassen!

Min weekendgraf

Fik jeg egentlig nævnt, at vi har haft en skøn weekend?! Det meste af tiden. Kongen er i særdeleshed kommet i den alder, hvor både “trodsalder” og “selvstændighedsfase” giver sindssygt god mening. Således, ville en graf over weekenden bevæge sig pludseligt op og ned. Nedturene handler f.eks. om tøjkriser (“neeeeeej! Det vil jeg ikke! ” – inkl. vrid, flitsbue og gråd), madkriser (“Det er ulækkert, ulækkert!” – inkl. kast og talrige forsøg på at leve af tilbehør som nødder, brød, majs…) eller “hvordan leger man med en baby”-kriser (“RAAAAW!” – inkl.andre  pludselige høje lyde, rullefald og bamsekram).

Størstedelen af tiden, har grafen været højt oppe. Som da vi vågnede (takket være vore børn) kl. 05.30 lørdag morgen, nåede en løbetur, rolig morgenmad, køretur til Svendborg Badeland og at hoppe i bassinet kl. 9.20. Præcis. Krabatens lille glade fjæs, da han lå på ryggen i vandet og gled rundt i vandoverfladen, fra side til side. Kongens iver over at køre på “den meget store vandrutchebane” med far. Eller da vi både nåede at lave hjemmelavet jordbær-rabarbermarmelade og plante sommerblomster. Og senere spiste formidabel aftensmad hos gode venner, og lavede eksperimentet: “Kan Kongen og Krabaten mon falde i søvn ude, blive vækket fordi vi skal hjem, og senere sove videre”, og det faktisk lykkedes, og vi dermed havde dejlige aftentimer  både med og uden glade børn, brunsviger og bobler.

Også søndag, til fødselsdag hos farfar, da Kongen og Krabaten var blandt folk, de holder af. Da Kongen gik tur med både oldefar og hund, og stolt vendte hjem igen, og da Krabaten smilede, grinede og “snakkede” højlydt med. Da Kongen tumlede med farbror og Krabaten vuggede hos farmor. Og da eftermiddagen gik med flere sommerblomster, gravko i haven og ristede boller. Weekendens graf sluttede på toppen, med to hoppende børn i sengen (ok, Krabaten fik hjælp…) og sangleg i sofaen.

Du ved du har drenge, når…

1: Du tager i Jernbanemuseet og ser Thomas Tog og oven i købet møver rundt blandt folk med mobilen i hånden, for at få “det perfekte” billede af Thomas i røg og damp (og derudover beklager dig over det gode vejr, som gør alle billederne af ham for mørke).

2: Du taler om Thomas Tog, som om han er et levende væsen.

3: Du begejstret udbryder: “NÆÆÆÆ, se!”, hver gang du kører forbi en større bil, bus, lastbil, kran…ja, alt hvad der bare minder om at være en maskine/et køretøj (og inderst inde faktisk bliver lidt begejstret selv…for fanden, det smitter jo).

4: Du ser de små piger i mødregruppen begynde at interessere sig for at klæde sig af/på, og selv har et barn som råber: “NEEEEJ!”, hvis du spørger, om det selv kan tage jakken af.

5: Du bruger hver aften på at finde biler i sofaen, i køkkenskabene, på toilettet, i sengen…

Og ja, der er med garanti også piger, som er sådan. I know. Men listen gav ingen mening, hvis jeg skrev: “Du ved du har en dreng eller en pige, når…”.

thomas2013_2

 

Fantastisk fredag

Fordi, og lige om lidt bliver det i punktform, fordi jeg er så træt, at jeg sidder og kører Merci i hovedet, udelukkende for at holde mig vågen, så jeg kan skrive dette indlæg færdigt (tjow..):

– Vi startede dagen med at vække træt svigerinde, som så lige præcis så træt ud, som man gør, når man har en baby i huset. Og vi dermed ikke længere er de eneste trætte i familien.

– Kongen spruttede af grin i armene på svoger.

– Gemalen blev som nyforelsket, da jeg endelig bøjede mig og lyttede ca. 2,5 min. på hans tale om, hvorfor det er nødvendigt med en ny bil.

– Vi fik super lækker mad hos søde venner, mens Kongen legede så fint med deres pige og Krabaten var god som dagen er lang. At Kongen så kiggede ekstremt skeptisk på maden, og nægtede at spise andet end peanuts og brød med smør, det er en anden snak.

– Kongen og Krabaten kom senere i seng end de plejer, og det, 7-9-13, ikke har medført problemer endnu. Det skal siges, at de begge er rutinedrenge med stort R. Vi kører efter: “Same procedure as last day”-princippit. For alle parters skyld.

Older posts