Amputeret øv

Arh ok, det er ikke fordi jeg har fået amputeret noget. Ikke sådan rigtigt. Men der er sket det forfærdelige, at min elskede mob er gået i smadder. Det levede jeg egentlig nogenlunde med, men som Manden sagde: “Vi giver ikke så mange penge for noget, som ikke virker. Ikke når der stadig er garanti!”. Og nej, det gør vi vel ikke. Men nu er det bare sådan, at jeg ikke orker at få en lånemobil. Eller i det hele taget, at skulle starte op på ny, hvis reparationen ender i en ny mobil. Derfor har Manden gjort det til sit projekt. Og derfor sidder han nu med en oldnordisk sag af en trykknaptelefon. Min telefon, som er til reparation, ender nok med udlevering af en splinterny telefon, og udelukkende derfor, er han gået med til den aftale. Så vil teknikfreaken nemlig have den. Men hvem tænker på det nu…

Adopter en høne

Giv en ged og adopter en høne. Arhmen, det er jo genialt. Hørte lige om et par på Fyn, som opkøber udtjente burhøns, og sælger dem videre til folk for en 20’er, så hønsene kan få luft og lys og komme sig oven på 13 mdrs. mishandling, i stedet for at blive aflivet. Hvis jeg var sådan en, der var god til dyr, havde jeg købt en flok på stedet. Det er jeg bare ikke. Jeg har heller ikke et hønsehus.

Prøv lige at se her:

Burhøns: 13 høns pr. kvadratmeter, ingen naturligt lys eller frisk luft, næbtrimning, lever i bure.

Skrabehøns: 9 høns pr. kvadratmeter, ingen lys eller frisk luft, næbtrimning, går frit.

Økohøns: 6 høns pr. kvadratmeter, dagslys, udendørs areal, ingen næbtrimning.

Det kan man jo så lige tygge lidt på, ik’…..

Deleg_rden_Brinkhol_638389a

En hulmaskine og en lillefinger

Jeg er ikke god til blod. Jeg er slet ikke god til at holde hovedet koldt i situationer, der indeholder blod. Som i dag. Da Gemalen var på arbejde, of course, og jeg hyggede med Kongen på kontoret. Vi sad på gulvet og kiggede billeder og snakkede om gamle dage. Om dengang da “mig var lille”, som Kongen siger (“mig er 2 år! Mig er en stor dreng nu!”). Den tid det tog mig at putte en stak billeder i en kuvert, tog det Kongen at få en hulmaskine til at sidde fast på sin lillefinger. Om vi har en hulmaskine på gulvet? Åbenbart, ja. Kongen græd, jeg fik kvalme og havde selv lyst til at græde, og allermest havde jeg lyst til at råbe efter Gemalen, som ikke var hjemme. Han plejer at være den med det kølige overblik. Med pulsen oppe og et anstrengt: “Seee, der er næsten ikke sket noget”, fik jeg lirket hulmaskinen ud af lillefingeren, og båret Kongen ind i siddehængekøjen, hvor vi begge ventede længselsfuldt på at Gemalen skulle komme hjem. Ps: Skaden var heldigvis ikke alvorlig.

Hvornår lærer vi…

…noget så simpelt som at se “Vejret”. Eller læse om det. Jeg ved det ikke, men jeg tror det er på tide. I dag, endte vi f.eks med at fortælle Kongen om en mega sej legeplads med sørøverskib, eventyrby og det hele, som vi ville køre hen til i formiddags. Så kiggede vi ud af vinduerne. Sne, kulde, gråt, øv. Og der er det så også, at vi er sådan nogle: “Ja, det kan da godt være at vi også talte om at tage i svømmehallen, men nu har vi indstillet os på mega, sej legeplads, så nu er det det vi gør!”-typer. Og så gjorde vi det. Kongen rendte forfrossen rundt med dryptud, Gemalen og jeg har stadig ikke lært at klæde os på efter vejret, så han havde frosne fødder i Nike Free og jeg havde konstant gåsehud i alt for tynde strømpebukser….

Navngivningsfest, sukkerchok og lyserødt tyl

Og det var så den fest. Og hvilken fest. Både Kongen og Krabaten var glade og sprudlende og gæsterne hyggede sig. Slagteren i Føtex reddede os med forskellige salater, kartofler, kød og brød og det lykkedes os at anrette pissetør browniekage (vi selv havde bagt…) med is og blåbær. Kaffen blev serveret med chokolade og cookies og derfor er vi begge gået døde i sofaen nu. Skudt af på sukker og fedt og god stemning. Kongen hjalp med at åbne Krabatens gaver og blev ellevild med “Bamse danser bamlet” bogen med det tilhørende lyserøde tylskørt. Og plastikskildpadden, der omdanner værelset til et inferno af blå, grønne og gule måner og stjerner. Faktisk sover han med skørtet på nu, mens skildpadden skaber associationer til en, der har slået hovedet alvorligt. En gåvogn, Hans Bølling ælling, bøger, tøj, Georg Jensen flagstang og penge sidder vi i mellem. For trætte til at flytte det. Det har været en skøn dag. Og den bliver ikke mindre skøn af, at vi endelig har fået taget et billede af os alle fire. Det har kun taget tre måneder.

aelling

 

Older posts