Dårlig samvttighed, jeg gider dig ikke

Den dårlige samvittighed kommer oftere snigende når man får sit første barn. Det gjorde den i hvert fald for mig. Over brudte rutiner, og deraf følgende trist barn, eller over erkendelsen af, at det ikke altid er lige skægt at lege med rangler og bideringe. For at nævne nogen. Den dårlige samvittighed tager hårdere fat i kraven, ved ankomsten af barn nummer to. Vilkårene er ændrede og barn nummer to får ikke samme opmærksomhed som barn nummer et gjorde. Det får lov til at ligge mere selv, klynke længere tid og have knap så mange facts i barnets bog. Nogle dage, har jeg lyst til at dele mig selv på midten. Så jeg kan være hundrede procent tilstede hos begge. På samme tid. Så jeg ikke skal afbryde godnatlæsningen, for at give en sut, eller stoppe “Klappe Kage”, fordi der skal trøstes. Så jeg ikke skal sige “lige om lidt” eller “vent lige to sek.” eller “så, sååå”. Når den dårlige samvittighed får rigtigt fat, kommer tvivlen. Tvivlen på, om begge børn bliver tilgodeset lige meget, får lige megen opmærksomhed og oplever følelsen af at være lige vigtige brikker, i den her familie. I de tilfælde dukker fornuften tilsidst forsigtigt frem. Heldigvis. Fornuften, der siger, at det vi gør er rigtigt. At der er plads til begge børn, på hver sin måde, med hver deres forudsætninger, personligheder og udviklingstrin. Fornuften, der tilsidst råber, at jeg fandeme skal tage at pakke den dårlige samvittighed langt væk, i stedet for at affinde mig med tanken om, at den går hånd i hånd med livet som mor til to. Det gør den (snart) ikke her. Sgu.

Min ven, mascaraen

Hver morgen camouflerer jeg mig bag en maske. En maske af makeup. Det har jeg gjort så længe, at det er blevet en vane, som ikke sådan er til at lægge fra sig. Et afhængighedsforhold, kan man sige. En dag tog jeg mig sammen (eller ok, jeg kom for sent op..), og tog på arbejde uden mascara på. Når man sådan ca. 20 gange (mindst) i løbet af en dag, så bliver spurgt om, hvad der er sket? Om man er træt? Hvorfor man ser anderledes ud? Finder man ud af, at man tilhører kategorien “os der bruger makeup, fordi vi er nødt til det”. Nu er jeg mor til to, og har dermed fået et endnu tættere forhold til min mascara. Nogen gange kan den (næsten) viske nattens uroligheder væk. Næsten. Og helt seriøst – den her mascara er vanvittigt god.

loreal-paris-mega-volume-collagene-24h-mascara-extra-black-9mlFra Loreal, i øvrigt…

Arbejdsild

Guuuud, var der en tid, hvor jeg var sådan en, der passede et arbejde? Som opfyldte krav og passede deadlines? Helt ærligt, kan jeg snart ikke huske det. Min første barsel gik med at bruge oceaner af kræfter på at spekulere over, at en anden passede mit job. Mit job. Tænk, hvis hun var dygtigere? Sødere? Klogere? Denne gang, er jeg blevet god til at være på barsel, at jeg sjældent tænker på mit arbejde. Og slet ikke på den måde. Jeg er faktisk blevet så god til at være på barsel, at jeg burde få flere børn. Her må jeg hellere tilføje, at det ikke kommer til at ske.

I går brændte arbejdsilden dog lidt i mig igen. Havde besøg af tre kolleger, som mentalt sendte mig tilbage til skolen, vellykkede sociale arrangementer, stinkende madpakker og løste såvel som uløste konflikter. Fik følelsen af at være “en af dem” igen. At være andet end mor. Så snart de gik, gik ilden ud igen. Det gik stærkt, og den efterlod sig (næsten) ingen spor.

Adopter en høne

Giv en ged og adopter en høne. Arhmen, det er jo genialt. Hørte lige om et par på Fyn, som opkøber udtjente burhøns, og sælger dem videre til folk for en 20’er, så hønsene kan få luft og lys og komme sig oven på 13 mdrs. mishandling, i stedet for at blive aflivet. Hvis jeg var sådan en, der var god til dyr, havde jeg købt en flok på stedet. Det er jeg bare ikke. Jeg har heller ikke et hønsehus.

Prøv lige at se her:

Burhøns: 13 høns pr. kvadratmeter, ingen naturligt lys eller frisk luft, næbtrimning, lever i bure.

Skrabehøns: 9 høns pr. kvadratmeter, ingen lys eller frisk luft, næbtrimning, går frit.

Økohøns: 6 høns pr. kvadratmeter, dagslys, udendørs areal, ingen næbtrimning.

Det kan man jo så lige tygge lidt på, ik’…..

Deleg_rden_Brinkhol_638389a

Barselsundringer 1#

1. Hvor mange boller med smør kan man spise om dagen, uden at tage mere på, end man gjorde som gravid?

2. Kan man ikke sige, at en flaske er skoldet, hvis den har haft meget varmt vand i sig…altså, på en måde…?

3. Hvor mange gange må man hviske: “Årh!” med irriteret tonefald om natten, hvis ens baby sover i intervaller af 2 timer?