Børn med to års mellemrum

Måske sidder du og overvejer at få børn med to års mellemrum? Måske har du det allerede? Måske tænker du, at det er vanvittigt og den sikre vej til skilsmisse – eller måske er det netop det du drømmer om?

For Gemalen og jeg har “køreplanen” hele tiden været sådan. Børn med to års mellemrum. Selvfølgelig. Det er det vi begge er vokset op i, og dermed det vi kender, og det har sgu da aaaaldrig været hårdt for vores forældre, så hvorfor skulle det være det nu!?!? Inden vi sprang helt og aldeles ud i projektet, googlede vi Internettet tyndt efter brugbar erfaringsdeling fra andre, som stod i det, vi selv drømte om. “Gør det ALDRIG! Det er et levende helvede!”, faldt vi blandt andet over. Også en del andet i samme dur. I den anden grøft, forherligende fortællinger om søskende, som elskede hinanden fra start og aldrig havde været på kant med hinanden. Hvor den to-årige havde nurset den lille i starten – tilsat masser af hjerter, glimmer og rosarøde skyer.

Hvordan det så gik – og stadig går – her? Jo, altså, i starten gik det op og ned. Og Krabaten blev taget i mod med lige dele bid, kys, skub og kram. Og krads og “ae-ae”. Hvilket betød, at vi skiftevis jublede over vores “plan”, eller med trætte blikke for Gud-ved-hvilken-gang talte om, hvordan fanden “projektet” nogensinde skulle lykkes. Og ikke mindst: Hvornår!?

Det er nu 14 mdr. siden at tre blev til fire. Det går stadig op og ned. Mest op. Og når det går ned, er det ikke som i de første tre, fire, fem måneder. Eller, hvor lang tid det nu var. Krads, bid og spark er pist forsvundet. Er nu forfinet og erstattet af det lidt mere diskrete “skub” og gemmen sig væk for mor og far. Tilført gylden regel: Benægt, benægt, benægt. Til gengæld er noget nyt og fint for alvor spiret frem. Et broderskab. Det at være søskende. At høre sammen. På godt og ondt.

Krabaten lunter efter. Kongen viser, foreslår og beskytter. Kongen inviterer til leg og bærer over, når Krabaten maser magnetopstillinger med måsen. Krabaten griner, Kongen griner med. Hele vejen fra København til Odense. Hånd i hånd.

Men altså…de, der siger, at barn nummer to “bare” følger med, og at “arbejdsbyrden” ikke øges, de lyver sgu…

IMG_2983[1]IMG_2978[1]IMG_2981[1]

IMG_2973[1]

 

Bemærk Krabatens lækre uld/bambus-sæt fra Reima! Sættet kan f.eks. bruges inden under flyverdragt og vintertøj. Det gør vi, når det er ekstra koldt. Andre gange bruger han det som “hygge-tøj”. Sættet holder ham helt varm og tør og kan pt. købes til fordelagtig pris på: http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Mellemlagst%C3%B8j-og-undert%C3%B8j/Undert%C3%B8j/Undert%C3%B8jss%C3%A6t/Undert%C3%B8jss%C3%A6t-Undi/p/526101-6980#

Jul i Odense

Julen varer lige til påske, og for os starter den også tidligt. Kongen sov 21.30 i går og vågnede alligevel før 6. Han siger ikke det er julens skyld, men det tror jeg det er. I over en måned har folk omkring ham (også os) snakket om juleaften, nisser, julemænd, juletræer osv. No wonder, hvis han er kørt op nu. Det kunne godt blive en af de dage, hvor man skal træde varsomt, for ikke at sætte gang i den slags brok og hyl, som kun en tre-årig kan præstere.

Krabaten sover endnu. Lykkeligt uvidende. Han har vist ikke den store mening om juleaften endnu. Men hvis han vidste, at han skal mæske sig i fed mad senere, er jeg sikker på, at han ville glæde sig helt op til skyerne.

Det gør jeg. Jeg elsker jul. Det eneste sørgelige er, at denne dag er afslutningen på årets hyggeligste måned. Send mere jul. Og mere december. Tak.

Og kan I nu have en dejlig en af slagsen – både jer og jeres familier!

I øjeblikket undrer jeg mig over…

– Hvem der har lært min store søn at sige: “Du er en lort!”

– Hvem der i det hele taget har fortalt ham, at ordet “lort” kan bruges i alle forbindelser og tilmed være hylende morsomt samtidigt. Jeg har store problemer med at overbevise ham om, at det ikke passer (og det gør det ikke bedre, at det ca. 50% af gangene faktisk lykkes ham at bruge det på en humoristisk måde, som gør det umuligt at beholde “voksenfjæset” på…).

– Hvor meget chokolade det egentlig er fysisk muligt at indtage på én jul. Jeg har på fornemmelsen at grænsen langt fra er nået endnu, og det er skræmmende!

– Hvorfor det regner?! Vi er i december…

– Om tanken om en ny brandbil kan motivere Kongen til at stoppe med sut…

-…og hvad der egentlig skete med intentionen om, at ‘noget for noget” ikke var en del af Kongen og Krabatens opdragelse (“se, så ligger du dine sutter i sokken, og så kan det være, at NisseNiels kommer og bytter sutterne til en gave. Så har I lavet en byttehandel!)

– Om vi ikke bare alle sammen skal blive enige om, juletiden er to måneder værdig. Her har vi julet i en måned nu, men jeg kunne egentlig godt bruge to. Med fare for at blive kvalm: Julen ér virkelig hjerternes fest.

– Hvad der sker i hjernen på tre-årige børn?!?! (“Aaaargh, jeg vil ikke have flyverdragt/hue/vinterstøvler på”, “det var ikke DET jeg mente/ville have/kunne lide”,”aaargh, flyt dig, mor. Mit hjerte kan ikke være for dig!”

– Hvornår Krabaten begynder at gå selv? Han har øvet non stop i fire måneder nu. Så giv da den dreng lidt credit…

– Hvorfor mit indlæg slutter så brat og så kedeligt. Måske det har noget at gøre med, at jeg hele tiden kommer til at sidde og sove, fordi jeg er så træt, at jeg ikke tænker på særlig meget andet end julegodter…

Krabaten 9 mdr.

Krabaten er 9 mdr. Plus det løse (har fødselsdag d. 21. 11). Det er vist sådan noget, der kræver en opdatering.

Krabaten på 9 mdr. er:

– Vildt glad

– Vildt hurtig til at komme rundt (at kravle “rigtigt” er so last year. Innovativ som han er, har han opfundet sin egen stil, som han krampagtigt holder fast i…)

– Vildt glad for grød og modermælkserstatning

– Vildt ikke-glad for at drikke af en rigtig kop (sutteflaske eller tudkop er da også langt mere komfortabelt. Og hvorfor bevæge sig ud af sin comfortzone…)

– Vildt meget rund i hovedet (går pt. under navnet “Rulle-Kugle-Ole her hjemme)

– Vildt glad

– Vildt god til at gå i vuggestue (“den dreng er nysgerrig – vi kan næsten ikke holde styr på ham”, som de siger)

– Vildt glad

– Vildt meget en tykkere udgave af sin storebror (dog med større hårpragt – og det er vigtig viden, hvis man skal udpege hvem, der er hvem, på babyfotos)

– Vildt udfordrende at køre bil med – særligt, hvis man kører dårligt med en sirene i baghovedet…eller, hvis man er typen, der bliver køresyg af, at vende sig om jævnligt

– Vildt meget det, der skulle til, for at fuldende drømmen om mand, kone (???!!!), to børn, parcelhus and all that shit

– Vildt glad

IMG_1962

Jeg gør mig stadig ikke så meget i billeder på bloggen, så følg mig hellere på Instagram (bettinalk).

 

Older posts