Ligestilling til husbehov

Jeg kan godt lide at sige, at jeg går ind for ligestilling. Og det gør jeg jo også. Men lige nu, hvor jeg efter lang tids “pause” er tilbage på arbejdsmarkedet, ville jeg uden tøven råbe “MIIIG!”, hvis nogen råbte: “Hvem melder sig til at gå hjemme?”. Jeg ville gladeligt hente børn tidligt, stå klar med danpende varme boller, vaske hele familiens tøj og klare samtlige indkøb. Bare lige et par år, mens jeg rent faktisk har børn, som nyder at være hjemme. Børn, som nyder at lege formiddagen væk i en tryg institution med små mennesker som ligeværdige med- og modspillere. Og som derefter sætter pris på at komme tidligt hjem, til knus, kram og nærvær. Lad bare Gemalen arbejde. I ligestillings navn.

Jeg arbejder!

Ja, jeg gør. Arbejder. Og jeg skulle hilse at sige, at det ikke er nemmere at vende tilbage fra en barsel anden gang. Heller ikke selvom jeg tilfældigvis har en ret god arbejdsplads, med ret søde kolleger, ret søde elever og ret hyggelige omgivelser. Det er jo stadigvæk ikke mine egne børn. Vrææææl!

Ét brækket ben…

…er helt klart bedre end to. Men så er der vist heller ikke mere positivt at sige om den sag. Det er i øvrigt Kongen, der har tilbragt et par drønvarme uger, med højre ben i gips. Otte dage tilbage ud af fire uger. Y.E.S. Patienten selv, klarer det heldigvis langt bedre end mig. Han ynker ikke, beklager sig aldrig eller er ærgerlig. Det klarer jeg så til gengæld på hans vegne. For det ER da forfærdeligt ikke at kunne køre på løbecykel, hoppe på trampolin, lege med vand og løbe. Skulle hilse at sige, at der har hobet sig en god portion energi op efterhånden….

Projekt kat(te) fortsat

Lizzie og Chokoladekat er flyttet ind nu. Det er den to-åriges værk, at de skal hedde noget så særpræget, at man ved, at man aldrig vil kalde på dem. Jeg kan egentlig ikke lide katte. Men jeg kan godt lide Lizzie og Chokoladekat. Det er Mandens projekt, og ham, der står for den fulde forplejning og opdragelse. Derfor ligger der nu en ladt vandpistol i mit køkken. Jeg har aldrig helt forstået dyrebilledespam i offentlige medier – det forstår jeg nu. Kom med på Instagram og se de små aber (læs: katte).