Stop. Jer. Selv. Nu.

Har været til baby- og børnebazar med god veninde i FKS-Hallen i dag. Fremragende. Havde hjemmefra gjort klar, hvad dagens “targets” skulle være: Regntøj, cykelhjelm, shorts og ting til legehuset. Udover shorts, blev det ikke til noget fra listen. Til gengæld fik jeg Lynet Mcqueen og Postmand Per til 30 kr. (så er det på en måde lidt ærgerligt at have givet 100 kr. for Bumle i FætterBR tidligere på ugen). Et par bøger til 15 og en kuglebane til 40. Der var mange fine ting, men også stande, hvor sælger hjemmefra må have tænkt: “Går den, så går den!”. Til dem, er jeg nødt til at sige: “Nej, det gør den ikke!”. At man har hang til lækkert tøj og gerne vil have pengene bare en smule ind bagefter, det kan jeg godt forstå. Jeg forstår bare ikke, hvordan man i ramme alvor, kan kræve 50 kr. for en forvasket t-shirt, fordi der står Katvig på. Endnu mindre forstår jeg dem, som rent faktisk køber det. Stop. Jer. Selv. Nu.

Og så kan jeg da i øvrigt lige nævne, at jeg ligger inde med lidt Ej Sikke Lej, Småfolk m.m. i str. 56 som jeg sælger til billige penge. Jeg er for træt til at sætte mig ind i porto og konvolutter, men skriv endelig, hvis du bor i Odense.

Hvis jeg kunne spise risengrød til aftensmad hver dag….

…ja, så gjorde jeg det. Fik en juice på Nelles (vildt hyggeligt sted, i øvrigt) med en veninde i dag. Citron, gulerod, jordbær og appelsin. Seriøst sundt. Faktisk så sundt, at jeg senere konkluderede, at der ingen skade var sket, ved at spise risengrød med kanelsukker og smør til aftensmad. Og cookies til aftenteen. Set på den måde, skulle jeg måske bare have bestilt den kakao, som jeg først overvejede…Dough!

Capri tur/retur

Spiste pasta a la Mama Bente i går. På den italienske restaurant Capri i Odense. Med tre gamle studiefæller, hvoraf den ene er min gode veninde. Restauranten er hyggelig, sydlandsk stemning, tørresnor i loftet, sokker, g-strenge og plastikplanter. Prikken over i’et bestod af to italienske mænd med guitarer og sprøde sangstemmer – og øjensynligt en temmelig dårlig hørelse. Det var i hvert fald svært at tale sammen når de stod omkring bordet, hamrede i guitaren og frembragte associationer til vinduer i højden, ulykkelig kærlighed og bejlende mænd. Kunne godt have været foruden den del af det, som handlede om, at vi skulle akkompagnere dem i et portugisisk nummer. Det er fysisk umuligt at udtale det sprog korrekt. Og jeg var egentlig heller ikke kommet for at synge. Nærmere snakke. Og spise. Aftenen sluttede brat, da jeg modtog sms fra Manden, i stil med dette: “Krabaten har skreget i over en time. Jeg har glemt at handle ind til den kage, som jeg skulle bage til det “mødregruppe + mænd” hygge vi skal til i morgen formiddag. (Billede af pistol) KAPOW!”. Da trak jeg stikket, missede en tiramisu og forsvandt ud i aftenlivet i min stationcar, målrettet mod mit parcellos.

Og det blev ferie

Vi har taget hul på vinterferien i dag. Kongen, Krabaten og jeg. Gemalen har ikke ferie. Det har Kongen sådan set heller ikke hele ugen, for Krabaten og jeg skal i mødregruppe x 2, så der skal han i vuggestue. Første feriedag er blevet tilbragt i Løvens Hule, i haven og i skoven. Da Kongen fik at vide, at vi skulle i Løvens Hule med en veninde råbte han: “Jubi, jubi, yay!”. Faktisk var han så glad, at han slet ikke kunne slå tanken om Løvens Hule ud af hovedet. “Vi skal spise morgenmad”. Kongen: “Løvens Hule først!”. “Du skal have tøj på”. Kongen: “Løvens Hule først!”. Et par tudeture blev det også til. Det er faktisk ikke så nemt, at trøste to-årig, der er skudt af på forventningens glæde, med en overtræt baby på armen. Momentvis havde jeg et par hænder for lidt. Men det var saftsuseme hyggeligt at sidde med begge på skødet og læse: “Rasmus Klump på skovtur”. Indtil Krabaten begyndte at sige sirene-agtige lyde.

Løvens Hule var et kæmpe hit. Planen var, at Krabaten skulle sove imens. Den plan var han ikke med på. Kongen stormede rundt, og sørgede for at få min venindes puls i vejret, mens min kom op pga. vågen Krabat, defekt flaskevarmer og frygten for offentlig amning. Kongen nød turen, pølsehornet, pistacienødderne og at lege omkring andre børn, og jeg nød at have min veninde med og at se Kongen vælte sig i farvede bolde med elektrisk hår og kæmpe smil.

Nu har vi netop leget i haven og gået tur med Kongens plæneklipper i skoven. Kongen stener Bamse og Kylling, og er en anelse mærket af manglende middagslur. Jeg er bare hamrende sulten. Har haft så travlt, at jeg helt har glemt at runde pakken med pålægschokolade.

Uden vådservietter

Gemalen og jeg har været ude at spise. Inde i byen. Om aftenen. Uden børn. Og ved I hvad? Vi snakkede og pjattede og tiden fløj. Vi sad og blev siddende, vi havde ingen vådservietter ved siden af os og vi fik faktisk heller ikke mad på tøjet. Vi greb ingen flyvende knive eller gafler og der var ingen af os, som pludselig var nødt til at smøre en makrelmad. Og ved I hvad mere? Vi er glade for “spis meget og mega blandet mad til rimelige penge”-princippet og derfor var vi selvfølgelig på alle odenseaneres all time favourite restaurant: Flammen. Mums. Fili. Babba.

Og nårh ja. Weekenden har været utraditionel, for jeg var til fødselsdag hos en veninde i går. Uden mand. Uden børn. Havde købt ny bluse med pailletter på, i håbet om at falde i med mængden, og ikke åbenlyst ligne en, der tænker på sove- og spisetider 70% af sin vågne tid, Rema 1000s åbningstider 10% og sjove ting mine børn gør de sidste 20%. Havde selvfølgelig også konsulteret diverse netaviser, for at udvide min viden til at omfatte andet end børn. I et selskab, hvor man er den eneste, der er mor, kan det godt være nødvendigt. Det var en hyggelig aften. Mad inspireret af Price og Faxe Kondi i champagneglas. Taget i betragtning af, at jeg var den eneste forstadsfrue med børn, job og hele pisset, klarede jeg mig egentlig ret ok. Jeg håber ikke de opdagede, hvor jeg træt jeg var, da jeg smuttede 21.15, for at komme hjem til en morrolle jeg ikke ville bytte væk for noget, en mand der råber “naaarf” konstant (!?) og en sulten Krabat, der er vores tro aftenfølgesvend.

 

images

 

 

Older posts