Den moderne Emma Gad….

er uden tvivl den her bog:

Emma Gad anno 2012

Prinsessen i bogen råber og skriger, kaster med maden osv., men alt det kræver for at få mad, er bare et lille: “Be’ om”. Hun bliver sågar så god, at hun videregiver sin læring til et uhyre, som også lærer at sige “Be’ om”.

Bogen er pt. et kæmpe hit hos Kongen, og kan, på trods af den ret tydelige morale, varmt anbefales! I det, noget optimistiske, forsøg på at få knap 2-årig til at spise, så det ikke generer andre (ja, for vi selv er egentlig efterhånden ikke så sarte….) er der også indkøbt fint sæt fra Netto. Tanken var lidt, at når nu drengen er vanvittigt stor fan af Bamse og Kylling, så kan han ikke finde på at kaste med “dem” – men jo, det kan han!

Bamse og Kylling – kæmpe hit!

En nissemand i haven og lys fra Ikea

Familiens nye medlem

Vi har en nissemand i haven, og så er det ikke engang løgn. I oktober måned! Pludselig en dag stod han der da vi kom hjem, og da Kongen havde fået øje på ham, var det ikke længere muligt at sende ham væk. Nu får han jævnligt kys og kram af “Mama”, og så kan jeg godt leve med, at jeg åbenbart er blevet typen, der har en havenisse.

Godt, jeg var i Ikea!

I min barselsbobbel har jeg altså pt. udsigt til havenisse og lysestage fra Ikea til 9 kr. (Ikea Family kort, selvfølgelig). Og Helle Helles “Dette burde skrives i nutid”. Hamrende hyggeligt og i den grad tiltrængt. Så er det edderbankeme træls, at der aller bagerst et sted, er en lille, bitte dårlig samvittighed, der banker på og siger: “Du burde hente Kongen lige NU, så han også får glæde af, at du går hjemme…han sidder sikkert og savner sin mor og far…og har ikke nogen at lege med…og er ved at blive ør i hovedet af al den larm…!!!”. Men ved I hva’?! Gu’ gør han ej. Han elsker det. Og pt. mere end at høre sin mor sige: “Aaarh, det kan jeg heller ikke. Mor har jo en meget tyk mave lige nu”.

 

 

 

Bilka, blev der sagt!

Bilka, here we go!

Jeg har i dag tilbragt adskillelige timer i henholdsvis Bilka og Ikea. Ankom kl. 9.00 blandt kvindelige desperate pensionister, på jagt efter ugens tilbud. Nåede kortvarigt at tænke, om de da ikke havde andet fornuftigt at give sig til, indtil det gik op for mig, at jeg jo sådan set var i samme båd. I modsætning til dem, var jeg der dog ikke med træt og tvær mand, men med veninde, der heldigvis havde en fridag.

For år tilbage havde en sådan venindetur ikke foregået i Bilka/Ikea på jagt efter billige madvarer og opbevaringbøtter, men på disko en sen nattetime i dårlige stilletter og med alt for meget make-up som natten skred frem. Det er vist en ud af mange ting, som Kongens ankomst har ændret på. Men det var hyggeligt. Helt vildt hyggeligt. Og der var billig mad i Ikea (kødboller!) og julepapir og pålæg (lige det som Kongen elsker) i Bilka.

Så kan det godt være, at det af og til er ret svært, ikke at trække på smilebåndet af den seriøst ændrede livsstil, men det er bare nemmere at handle uden knap to-årig, og der er bare nødt til at være mad på bordet kl. 17.30, hvis hysterisk anfald skal undgås (fra såvel søn som gravid mor), og det er bare skide hamrende hyggeligt at få lov til at være en ganske almindelig Familien Danmark  – men det var da også ret ok at shoppe til kontoen var i minus, gå spontant ud at spise, stene en dag på sofaen, gå i bio to gange på en uge, og drikke øl og papvin til den lyse morgen…

Søndagshygge

To mænd og en lille løbecykel

Hvor smart er det ikke lige, at få Kongen passet med overnatning, den dag vi skifter til vintertid?! Det betød jo, at det ikke var os der skulle tumle, lege med biler og læse bøger fra kl. 4.30. Heldigvis. Til gengæld sov vi helt til kl. 8.00! Det er ikke sket i umindelige tider. At vi så vågnede ved, at mit ben gik totalt i krampe, og at jeg ikke kunne komme op af sengen pga. stor mave, og dermed måtte “læsses” ud over kanten, er en mindre detalje. For vi sov til kl. 8.00.

Resten af dagen gik med baby- og børnebazar med veninde (tøj til billige penge = glad mor og glad bankrådgiverfar) og senere en skøn tur i skoven med mand, barn og løbecykel. Og det er lige præcis i en sådan situation, at det hele går op i en højere enhed. Far og søn der kaster bunkevis af blade op i luften, går på opdagelse i skovbrynet og fægter løs. Søn der spiser jord, blade og kæppe, og far der med nød og næppe undgår at blive slået med en pind. Lige præcis der, giver det hele mening. Hvor er jeg bare heldig, at det er min familie. 

Katastrofe afværget og dreng med moustache

Nutella-moustache = glad konge!

Sådan så her ud i morges, da en pålægschokoladekatastrofe netop var afværget. Chokoladeelskende mor var i ugens løb (åbenbart…) kommet til at spise al Kongens pålægschokolade – what to do, når man ved, at det er et af weekendmorgenernes højdepunkter. Næste problem: At finde Nutella som afledning, der meget belejligt, men ret nødvendigt, var gemt af min omsorgsfulde husbond, som ikke ser nogen grund til, at jeg kommer over de +20 (“men jeg kan sleeeet ikke se, at du har taget på….”).

Det hele endte heldigvis godt. Også selvom jeg nær var faldet ned af en stol i kampens hede. Og selvom manden lå fordrukken i sengen, og ikke forstod katastrofens potentielle omfang.

En anden ting jeg tænker på, ud over hvor vigtigt det er, ikke at spise sit barns pålægschokolade er, at Kongen for første gang har sagt “elsker” om noget. Her havde jeg så håbet på, at den ville “gå” til hans far eller jeg, men nej. Mens vi susede rundt med biler på gulvet udbrød han: “Mama elsker knækbrød!”. Jeg skyndte mig at spørge, hvad jeg så elsker (og her tænkte jeg, at han gerne måtte sige “Mama” eller “far”), men det blev til et højt og soleklart “CHOKOLADE!”. Aner ikke, hvorfor det skulle råbes. Eller hvor knægten dog har fået den idé fra.

Nu vil jeg forsøge at nyde tanken om, at sønnike snart bliver hentet til sin anden overnatning i sit liv, og at det betyder en aften med gode venner, god mad og bio-tur. Helt uden at skulle få sved på panden over dreng i selvstændighedsfasen, som ikke er bleg for at smide mad gennem lokalet, hvis han ikke vil have mere, eller råbe som det passer ham, og derefter forsøge at charme sig ud af situationen.

Men kender I det? – det ER altså ikke så nemt at have en tom barneseng HELE natten og morgenen med. Og hvad hvis han nu vågner og savner sin mor eller far?! Eller har haft mareridt?! Eller ikke kan falde i søvn?!…eller…?!

 

 

Older posts