Velkommen, til mine nye vinterstøvler

Mor, fik gaver i dag, ja, hun gjorde. Med “mor” mener jeg egentlig mig selv, og det var som sådan ikke gaver, men mere bare nødvendige køb, som for en gang skyld ikke tilfaldt to små søde drenge, men mig. Som I kan se, regner jeg med, at min vinter kommer til at foregå på to – og kun to – måder: Enten i ok og ikke ret koldt vejr eller i sindssygt snevejr, og oftest i færd med at rulle mig i sneen. Det er i hvert fald de to behov nedenstående dækker:

 

113777

 

Fandt denne i Bianco til den nette sum af 500 kr.

SOREL-1

Adskillige år efter, at mange andre småbørnsforældre eller pædagoger har anskaffet sig vinterSTØVLEN, fik jeg det også gjort….Og så var der oven i købet 30 % i Skoringen.

Facebook og opdateringer

Mit forhold til Facebook består af lige dele had og kærlighed. Kærlighed fordi, jeg er nysgerrig, har et sygt behov for at være i kontakt og fordi det er et medie, der står godt til et liv i kvikt tempo – i løbet af no time kan man “anerkende” fem venner gennem likes og lade sig opdatere på, hvad alle ens 300 nære, nære kontakter laver. Sågar spiser. Hvad der lever inde i deres maver. Eller netop lige er kommet ud.

Hadet består i spilinvitationer en masse, som jeg ikke kan finde ud af at blokere. Ok, helt ærligt har jeg heller ikke forsøgt. Men nej, jeg skal ikke opdrætte små dyr eller samle diamanter. Ligesom jeg heller ikke skal “prøve fødselsdage”. Min største udfordring ligger dog i at forsøge at holde tæerne strakte, når jeg læser statusopdateringer i stil med:

1: “Utroligt man bare ikke kan stole på folk” eller “snøft” – jamen, hvad er egentlig meningen?

2: “Elsker bare min  familie/mit barn/mine venner (hjerte, hjerte, hjerte)…bla..bla..bla….smukke, dejlige, fantastiske…(hjerte, hjerte, hjerte)” – jamen, gør alle ikke (forhåbentlig) det? Hvori består det interessante/underholdende? Det lugter lidt af behov for lykkelig selviscenesættelse og overdreven brug af tyl og flødeskum.

3: “Jeg skal til Hawaii i to dage” – jamen, jeg forstår bare ikke idéen i, at kvinder skal skrive såkaldt “hemmelige” opdateringer, hvis mening er at sætte fokus på f.eks. brystkræft. Forsvandt fokusset ikke lidt sammen med ordet “hemmelig”???

Ved nærmere eftertanke, er mit største problem i forholdet mellem Facebook og jeg nok, at det er den bedste overspringshandling jeg – ind til videre – har mødt. Og at det efterhånden kan være en udfordring at skulle vente på noget i fem min., uden at mærke pegefingerens trang til at finde F’et. Hvad blev der af det med at kede sig???

IMG_2144[1]Uden for kontekst.

Tatoveringsjunkie…

…er jeg ikke helt, men af en eller anden grund, sad jeg i en tatovørs stol i Ringe i onsdags. Jeg skulle ellers ikke have flere. Så fik jeg lavet tre. Et lille sort hjerte på bagsiden af begge ankler og en puslespilsbrik på underarmen. To hjerter, to børn. En puslespilsbrik, en mand. Gemalen fik i samme ombæring nemlig lavet en brik, der passer til min.

Med smerten og tatoveringen følger også et rush. Et kick ved tanken om, at jeg har købt et smykke, som aldrig kan tages af. Og ved jeg overhovedet, hvad jeg synes er pænt om 5-10-15 år?! Nej. Selvfølgelig ikke. Men jeg ved, hvad jeg synes er pænt lige nu, og det er nok. Eller som andre siger: Prøv at tænk på, hvor grim en tatovering bliver med tiden. Ja, det gør den. Men til den tid, vil ca. 50% af os gå rundt med grimme tatoveringer, og så er vi da mange der kan trøste hinanden, når den anden halvdel griner af os.

Den mest legale grund til at få en tatovering er dog klart tatovørens. Han så det som mindfullness. Så har du tendens til stress, så få en tatovering. Jeg lover dig, at du vil få det meget bedre.

Sandheder fra en løgner

Jeg har ikke læst litteraturvidenskab eller er uddannet bibliotekar, men jeg er nødt til at komme med en anbefaling alligevel. Er ved at læse “Sandheder fra en løgner” af Julia Lahme, og den er virkelig god. Det er den bare. Underholdende, genkendelig og tankevækkende. Om de livsløgne vi kvinder sætter op for/om os selv og andre. Og så er der også det ved den, at Julia Lahme er hamrende cool – og hey, det er hendes mand også!

Lahme-Sandheder-fra-en-logner5-300x395

Perfecto

Manden har en uges barsel. Det betyder, at båndet mellem Krabaten og jeg i ny og næ kan løsnes, og at jeg momentvis får lov til at være andet end mor. I dag har jeg for eksempel både været mor, der gik tur med sovende baby og mødregruppe, Ice Blend-drikkende veninde på Baresso, mor, der serverede is for syg Konge og booty shakende zumba deltager. Ganske enkelt perfekt. Jeg elsker at være mor, men jeg elsker også at være andre ting. Og så er mor-udgaven af mig bare væsentligt kønnere, hvis kæreste-, motions- og venindeudgaven får lov at blive boende. Ikke hver dag. En gang i mellem. Ellers kommer der sådan nogle grimme, bitre træk. Også nogle ret grimme ord. Og det er synd for Manden.

Older posts