Fest og julebag og drillenisse

Høflighed i provinsen

Her i huset er vi af og til lidt langsomme – min undskyldning er ammehjernen, ved ikke med manden. Efter at være blevet spammet på FB med “Høflighed på 100 dage” likes, besluttede vi os for at se programmet. Og det er jeg faktisk rigtig glad for. Specielt fordi jeg lærte, at mine høflighedsforventninger ikke nødvendigvis er de samme som en dame på firs.

Mobiler, for eksempel. Situationen hvor man taler med en, der pludselig giver sig til at sms’e. Er samtalen slut? Skal man tale videre? Tjekke mailen? Eller hoppe og spille på tromme?! Det sidste har jeg ikke prøvet endnu. Ej heller det andensidste. I stedet mærker jeg den røde lampe blinke på toppen af hovedet. Advarselslampen. Den lampe, der betyder: “Læg den mobil eller jeg spiser den! Eller konfiskerer den, og så kan du få den når “timen” er slut!”. Og Thomas Skov og åbenbart også det meste af DK er enige – det er pisse uhøfligt! Det er ikke mig den er gal mig. Ikke bare mig der er gammel og sippet og  ikke vigtig nok.

Thomas Skov kæmper i programmet for at gøre danskerne mere høflige. Jeg tager det ned på et mikroplan, og vil kæmpe for Kongen og Krabatens høflighed. Krabaten er allerede godt på vej. Han hverken skreg eller gylpede ved bordet til gårsdagens 85 års. Kongens høflighed afhænger pt. af søvn, humør, maden på bordet og vejr og vind. Han kan sige “tak for mad” og “velbekomme”. Gerne begge dele. Han kan også sige “det smager dejligt” og lave taknemmelige øjne til. Det har vuggestuen lært ham. Til gengæld ved jeg ikke om hans afsked til 85 års dagen kan betegnes som høflig: Vandrede ind i festlokalet, rank som en soldat og brølede: FARVEEEEEL”. Og da alle øjensynligt skulle høre det, gik han lidt rundt og råbte det, til han var sikker på, at hele festen havde stoppet igangværende samtaler for at se, at Kongen “has left the building!”. Men han sagde da farvel.

Thomas Skov lærte mig, at jeg er heldig, at jeg bor i en mindre by – for her hilser man på hinanden. Blikket viger ikke, som i storbyer. Der er mit blik vidst selektivt og mit “hej” ligeså – men jeg vil gå en tur senere, og så får ALT og ALLE et “hej” med på vejen. Som når Kongen siger “hej” til både folk, fisk og finker. Han lærte mig også, at man skal invitere sine naboer på vin og kage: Behøver man det, hvis den ene er en stresset pensionist, der aldrig er hjemme og den anden er decideret uhyggelig?!

Jeg ELSKER høflighed. Værdsætter det. Har høje høflighedsforventninger. Regner nu med, at jeg, når jeg har set de sidste tre programmer af “Høflighed på 100 dage”, kan leve op til dem selv. Og at vuggestuen i fremtiden ikke (udelukkende) får æren for Kongens høflighed.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fest og julebag og drillenisse