Sommerferie med to små knægte er:

1: IS – fløde, mere fløde, mest fløde.

2: Vand. Morgen, middag og aften. Uanset vejr og vind. Og det med, at man liiige aftaler, at man nu leger vanvittig vandkamp er åbenbart helt passé og seriøst gammeldags. Det mener min 3,5 årige i hvert fald. Til gengæld har han (desværre) fået ret godt fat i, at man ikke må “gøre gengæld”…

3: At være tæt på besvimelsesstadiet dagligt pga. diverse oppustelige baderinge, bolde og bassiner.

4: Sand. Alle tænkelige og utænkelige steder. Toppet med tang og afrevne krabbelemmer.

5: Minus søvn. Fordi Kongen har fået den idé, at han ikke kan lide at lukke øjnene. Slet ikke om natten. Og endnu mere slet ikke, hvis det ikke er hjemme. I dagtimerne er sommerhus og camping derfor, i følge ham, “rigtig fedt og hyggeligt”. Så snart det bliver aften hedder smørren noget i stil med “lortesommerhus, lortecampinghytte, vores hus er meget hyggeligere, jeg sover kun derhjemme..bla., bla…”.

6: Kram, grin, buttede hænder, øjne, der slår smut, flere kram, hop og grib, kuk-kuk, bøøøh, fange, tumleri, sang, råb, skrig og skrål. Og flere kram.

7: Ketchup og remoulade en masse. Passer upåklageligt til alt. Som dip, sovs, snack…you name it.

8: Røverhistorier. Den allerbedste slags – Kongens.

9: Krabatens daglige “indtag” af nye ord. Oser af sommer: “Strand, bade, hveps, bi, IS (råbes), JUICE (råbes)…”.

10: Helt vildt sjovt. Helt vildt hyggeligt.

 

 

 

 

 

Sydens (kunstige) sol

Ok, dem der siger, at Lalandia er børnenes paradis har ret. Det er gennemført, det er plastic-fantastic, det er adrenalin og det er fedt. Faktisk, tror jeg også lidt det var paradis for Gemalen. Og i det øjeblik, da jeg skreg mig gennem den mest vanvittige vandrutchebane jeg nogensinde har prøvet, var jeg også ret meget i kontakt med mit indre legebarn.

Den hed i øvrigt “Tornadoen” og gav mig ben af gelé. Sådan føltes det i hvert fald, da jeg skulle samle de sølle rester op af mig selv, oven på en tur i den. “Tornadoen” lærte mig, at jeg kan skrige usandsynligt længe og grine samtidig, at hverken jeg eller gemalen mentalt har samme alder som vores kroppe og at det rent faktisk godt kan lade sige gøre at overleve et frit fald i gummiring. Hvaa’…ku’ vi ik’ sige, at du var den, det sørgede for at bremse tankerne om en HC Andersen Park, og i stedet gav folket, hvad de vil ha’: Et fynsk Lalandia?! 🙂

Min bjørneven

At Gemalen har tre ugers ferie er et seriøst hit. At den praktisk talt er slut, er et knap så stort hit. Den første uge strøg af sted med indkøb af halvhøj seng til Kongen (han er ikke faldet ned endnu – thumbs up!), afsluttende akademiuddannelse for Mandens vedkommende og heldagstur til LEGOLAND. Blandt andet. Nårh ja, og is. Anden uge var vi i sommerhus ved Fjellerup Strand på Djursland. Djurs Sommerland, Gammel Estrup, Ebeltoft, Grenaa, Auning svømmehal. Strandture og is. Denne uge har ind til videre budt på flere strandture, snobrød i haven og vild jagt efter skænk i teaktræ (det lykkedes i øvrigt!). Nårh ja, og is.

Det klart vigtigste “redskab” undervejs på vores ture, har været Krabatens bæresele. En Babybjörn, som kan findes lige her: http://www.lekmer.dk Vi havde den også til Kongen, men dengang brugte vi den aldrig. “Det er også synd, hvis han skal sidde der, og så må vi nøjes med at gå når han sover, og holde hundrede pauser, og bøje og strække og motionere ham….”. Så fik vi barn nr. to.

Jeg ved egentlig ikke helt, hvordan vi skulle have været på så mange ture i år, hvis vi ikke havde haft den. Krabaten er ikke altid vild med at sidde i barnevognen, og så snart han begynder at lave “ålen” i vognen, tryller vi bæreselen frem, og af en eller anden grund, er det som regel mig, der ender med at skulle gå med den. På trods af, at han har vejet sådan ca. et halvt ton fra fødslen af, og at jeg konsekvent er bange for, at han dunker hovedet op i mit overbid.

 

Ups and downs på ferien

Ups:

– At Kongen er blefri (bortset fra om natten…eller i nærheden af store gravkøer)
– At Gemalen fik et adrenalinkick ud af besøget i Djurs
– Is
– Flere is
– At Krabaten nu sidder selv – bortset fra når han, selvfølgelig heeeelt bevidst, imiterer en tummelumsk
– At Kongen var vild med Gammel Estrup, selvom han også syntes der var lidt farligt (“vi skal væk fra det ur, mor!”)
– At Kongen og Krabaten har haft flere gode stunder sammen (=mindre dask)
– At leve efter den omvendte kostpyramide
– Ree Park (Kongen: Det bedste var legepladsen!”)
– At iagttage magtliderlig livredder i svømmehal: “Ud med det tyggegummi!”, “dit hår er ikke vådt!”, “prøv at se efter, uret hænger dér!”, “man dykker ikke der!” (Thank God, at han ikke opdagede Kongens tissetår…)
– Tid
– Mere tid
– Strandture
– At vi så en fra De Unge Mødre i Grenaa
– Friske ærter og kirsebær fra den ultimativt hyggeligste by på Djursland: Ebeltoft
– Hummel trøje til 10 kr i Genbrug

Downs:

– at Kongen nægter at lave andet end tis på et toilet. Og at han heller ikke er meget for at lave det “andet” i en ble = et par snakke om, at man ikke bare kan lave lort, hvor det passer en
– At Kongen har “eksperimenteret” med stemmevolumen og gerne i forbindelse med, at vi har skullet handle, eller at Krabaten har skullet sove (men ok, Krabaten vågner så også bare af, at Kongen siger en hvæselyd. Derfor er det ekstremt sjovt at gøre det igen og igen og igen…)
– At jeg ikke havde 10 kr på mig i Genbrugen, og at de ikke tog Dankort. Og at jeg bad den søde dame gemme trøjen til mig, men aldrig kom tilbage, fordi det pludselig passede bedst med drengene at køre videre.
– At ferieturen snart er slut

Det fantastiske ved ferie er…

…når Kongen trækker Krabaten rundt i en klodskasse, mens begge hviner, og ingen bliver dasket til, fordi nogen er træt.

…når Kongen med honningsød stemme siger: “Tak, for en god ferie!” (Endda uden at være blevet bestukket – og uden at ferien er slut).

…når Manden bliver tavs som graven, fordi jeg, endnu engang, har hængt i “mormorhåndtaget” – og sekundet efter bliver som et lille barn, ved synet af flagene ved Djurs Sommerland.

…når vi bruger 8 t i Djurs, hvor Manden udfordrer skæbnen (og mine nerver) i sindssyge rutsjebaner, Kongen prøver ALT, som folk på 90 cm må og Krabaten smiler og griner, og kun hyler, hvis man tager sin telefon fra ham.

…når vi spiser alt for mange is. Og næsten overvejer at lægge et decideret “is-budget”.

…når Kongen sopper og kyler med sten, og højlydt udbryder: jeg er VILD med at være ved stranden! (Og efterfølgende klynker, fordi han så en tot tang).

…når Krabaten møver rundt som en soldat på stranden, og med koncentreret blik undersøger sand, sand og mere sand.

…når vi kun er os. Os fire.

Older posts