Det bekymrer mig lidt, at...

Sneglehusformede boller

Kongen elsker at hjælpe til i huset. Han er sådan set også god til det, selvom der selvfølgelig kan være lidt med motorikken, der driller i ny og næ. I går hjalp han mig med at bage boller. Han hældte selv solsikkekerner og mel i skålen, mens han stod med tilpas koncentreret blik og ikke ænsede alt det, der landede på gulvet. Da bollerne skulle formes, ringede Gemalen, og Kongen overtog roret, og sørgede egenhændigt for at forme dem. Derfor er de ret varierende i størrelsen. “Der er både nogen små og nogen store”, som Kongen sagde. Fint, fint. Der er også nogen, der ligner s’er, sneglehuse og malerklatter. Mens vi lavede boller, lå Krabaten og sprællede glad på sit aktivitetstæppe. Så snart bollerne var lavet, strøg Kongen ned til ham, “mig kommer nu!”. Med glimt i øjet hev han sokkerne af Krabaten og killede ham til han klukkede. I sådanne øjeblikke, glemmer jeg alt om afbrudt søvn og selvstændighedsalder. Kunsten er nu at lære Kongen, at uanset hvor ivrig og glad han bliver, så skal han ikke hoppe på Krabaten. Eller lave rullefald hen over ham. Eller bore ham i munden med en legetøjsboremaskine.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bekymrer mig lidt, at...