Uden vådservietter

Og det blev ferie

Vi har taget hul på vinterferien i dag. Kongen, Krabaten og jeg. Gemalen har ikke ferie. Det har Kongen sådan set heller ikke hele ugen, for Krabaten og jeg skal i mødregruppe x 2, så der skal han i vuggestue. Første feriedag er blevet tilbragt i Løvens Hule, i haven og i skoven. Da Kongen fik at vide, at vi skulle i Løvens Hule med en veninde råbte han: “Jubi, jubi, yay!”. Faktisk var han så glad, at han slet ikke kunne slå tanken om Løvens Hule ud af hovedet. “Vi skal spise morgenmad”. Kongen: “Løvens Hule først!”. “Du skal have tøj på”. Kongen: “Løvens Hule først!”. Et par tudeture blev det også til. Det er faktisk ikke så nemt, at trøste to-årig, der er skudt af på forventningens glæde, med en overtræt baby på armen. Momentvis havde jeg et par hænder for lidt. Men det var saftsuseme hyggeligt at sidde med begge på skødet og læse: “Rasmus Klump på skovtur”. Indtil Krabaten begyndte at sige sirene-agtige lyde.

Løvens Hule var et kæmpe hit. Planen var, at Krabaten skulle sove imens. Den plan var han ikke med på. Kongen stormede rundt, og sørgede for at få min venindes puls i vejret, mens min kom op pga. vågen Krabat, defekt flaskevarmer og frygten for offentlig amning. Kongen nød turen, pølsehornet, pistacienødderne og at lege omkring andre børn, og jeg nød at have min veninde med og at se Kongen vælte sig i farvede bolde med elektrisk hår og kæmpe smil.

Nu har vi netop leget i haven og gået tur med Kongens plæneklipper i skoven. Kongen stener Bamse og Kylling, og er en anelse mærket af manglende middagslur. Jeg er bare hamrende sulten. Har haft så travlt, at jeg helt har glemt at runde pakken med pålægschokolade.

2

  • Det kræver enormt mod at holde ikke-tvungen ferie med to små alene! Sejt gjort! Herhjemme tvinger jeg manden til fridage, når der skal holdes ferie, andet tør jeg slet ikke:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Havde jeg haft mulighed for at tvinge manden til at blive hjemme havde jeg gjort det. Det kan han desværre bare ikke. Det positive er, at de to små fyre bliver lidt mor-syge, og det er faktisk ret hyggeligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Uden vådservietter