14 dages skældud

Har sludret i timer over brændte mandler, boller og te – selvfølgelig tilsat ammeri, skiftning og babynus. Kender I det? Nogle mennesker snakker man bare godt med, selvom man ikke har set hinanden i månedsvis, halve og hele år? Sådan var det i dag. Oplevelsen af, at snakken kører, tiden går og det kunne have været i går man sidst sås.

Snakken begyndte for 4 år siden, blandt computere, telefoner og alt for mange teenagere. Nok sådan ca. det værste job jeg nogensinde har haft. At ringe til folk, som ikke ønskede at blive ringet til, og ikke havde noget problem med at sige det, var ikke lige mig. En vagt var lig med 4 timers skældud, stress over manglende abonnementsoprettelser og utallige forsøg på at være noget man ikke var: En pisseirriterende telefonsælger!

Jeg holdt lige akkurat 14 dage, så sluttede det bal – både for hende og jeg. At jeg efterfølgende rent faktisk skrev det på mit CV, forstår jeg ikke. På den anden side set, har læreren og telefonsælgeren enkelte lighedspunkter: Det er sådan ca. lige så svært at sælge et abonnement til en 50-årig kvinde som det er at overbevise en skoletræt dreng om, at det er fedt at skrive stil. Og begge skal være energiske og sprudlende, selv når afslag nr. 20 gives eller når der skal serveres kommaregler.

14 dages komplet spild af tid – altså lige bortset fra hende journalistspiren, hvis skyld det er, at jeg inden længe skal følge intensivt med i Tv2 Nyhederne, uden forstyrrelser fra tunge øjenlåg, ammehjerne og chokoladetrang!