At hedde eller ikke at hedde...????

Hukommelsen, den sjover!

Hukommelsen er en sjov fyr. Lige nu, har jeg f.eks. lidt svært ved at forstå, hvordan min har svigtet sådan. Hvordan det på nogen mulig måde, er lykkedes den, at krybe helt udenom den erindring, der hedder: Søvn og baby = umulighed. I. Don’t. Get. It.

Men sådan er den vist. Hukommelsen. For jeg kan dog huske, at jeg i en sen psykologitime i gymnasiet lærte, at hukommelsen har en fantastisk evne til at fortrænge mindre gode erindringer. At psyken simpelthen beskytter sig selv, og ofte husker ting positivere end de egentlig var. Barndommen, mængden af sne, skolegangen, forholdet til x-kæresten, eksamensresultater…Og så åbenbart også en nyfødts søvnmønster!

Ja, det er hurtigt jeg klynker, når nu “Krabaten” ikke er ældre end 6 dage gammel. Men er du gal, hvor er jeg dårlig til at være oppe hver time natten lang! Så er det sagt. Jeg elsker at være mor, men jeg elsker saftsuseme ikke nætterne. Giv mig et år, så har min hukommelse trykket delete, og min erindring om at være spædbarnsmor vil udelukkende være lyserød…

Ps: Vi udnyttede de mange vågne timer og fortsatte navnesnakken, med stor hjælp fra jeres forslag….snakken forventes at slutte snart. Måske. Forhåbentligt.

Han har ellers en fin dyne…

 

   

4

  • Præcis. Jeg husker ikke at min store nogensinde var vågen om natten, da han var baby (andet end for at amme, hvorefter han sov og sov og sov). Faktisk husker jeg mest at han sov (og skreg om aftenen, men det er en helt anden snak). Og når man har to små (mine drenge er henholdsvis to år og otte uger) så er der ikke noget der hedder morgen- eftermiddags- eller aftenlur til mor som sidste gang, så alt det der sov-når-baby-sover duer ikke, for der skal der jo underholdes og krammes og laves mad og kommanderes med af den store..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det giver egentlig meget god mening, at det er sådan indrettet, at man glemmer, hvor hårdt det er – tænker bare, hvis fødselstallet skal undgå at falde 😉
      Er i øvrigt glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der bliver kommanderet rundt med af en to-årig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hold da op en masse der sker, bare man vender ryggen til i en lille uges tid! Tillykke med Krabaten. Og god fornøjelse med at finde et godt navn. Det sjove er, at når I først har fundet det, så kan Krabaten umuligt hedde andet 🙂 Den dårlige hukommelse er ren overlevelse. Der ville kun gå enebørn rundt, hvis man kunne huske, hvor slemt det var at føde, og hvor lidt søvn man fik …

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Hi hi, ja, giv mig en uge til, så har vi fået endnu et barn 😉 Og ja, jeg kender heller ikke nogen, der hedder noget, der ikke passer til dem – så vi må bare tage os sammen og træffe en beslutning…

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At hedde eller ikke at hedde...????