Krabaten kom….

…men det var ikke frivilligt. Det bliver et elendigt indlæg det her, så er det sagt. Jeg befinder mig nemlig lige nu i en boble af babylykke og morfin. Og den har jeg befundet mig i siden kl. 15.00 i går,juvre jeg hørte Krabatens dybe røst for første gang.

Det tegnede ellers ikke så godt – jeg var sat på til Kl. 11, men blev hele tiden udskudt. Derfor ved jeg nu, hvordan det føles at faste i 14 timer. Don’t do it. Det hele er gået godt – jeg fik hylet, panikket og rystet mig gennem kejsersnittet og kunnen ikke være mere lykkelig lige nu. Præcis som det skal være. Krabaten vejede i øvrigt 4115 og er 55 lang. Og så har han det sejeste sorte hår – en rigtig Italiano.

Er rigtig glad for jeres krydsede fingre – er sikker på, at de gjorde, at jeg ikke begyndte at råbe.

Tag jer i øvrigt ikke af mærkelige ord og tastefejl – har skrevet på en IPad, og den lever desværre sit eget liv…