Er I klar over, hvor svært det er…

…at gøre klar til en navngivningsfest, som skal holdes i ens eget hus i morgen, når man har valgt at give 2-årig krudtugle en fridag med Krabaten og en selv. Nå, ikke? Det er ret svært. Vaskede i turbofart noget af gulvet i går og endte med at klatvaske lidt igen i dag. Det var, hvad der kom ud af, at lade Kongen lege med bouillonterninger mens jeg ammede, og fordi jeg lod ham balancere af sted med en grydeske gennem stuen, fordi han syntes jeg skulle smage og fordi jeg syntes det var sødt. Faktisk legede han med det ret længe, og jeg var så fascineret af hans fantasi, at jeg glemte at tænke på, hvor meget det svinede, og egentlig først vågnede op af min trance, da han skulle til at putte bouillonpulver i munden på Krabaten.

Her til aften har Gemalen og jeg slæbt havebordet ind, dækket bord og bagt browniekage. Bordene har fået lyse duge på, grønne tallerkener og gule tulipaner. Tænker du påske? Det er ikke meningen. Jeg kan bare virkelig godt lide grøn. Og tulipaner.  Ingen lyseblå sutteflasker, rangler eller sko. Det er med vilje. Jeg gad godt have pyntet med et eller andet genialt, men vi har været for trætte til at få ideen. Til gengæld har vi lavet bordkort med billeder af Krabaten. Og ja, jeg er billedkunstlærer og burde have fundet på noget kreativt. Kodeordet er burde. IMG_0467

Krabaten er SÅ klar til fest i morgen. Kongen er lidt mere forbeholden…

Barselsundringer 1#

1. Hvor mange boller med smør kan man spise om dagen, uden at tage mere på, end man gjorde som gravid?

2. Kan man ikke sige, at en flaske er skoldet, hvis den har haft meget varmt vand i sig…altså, på en måde…?

3. Hvor mange gange må man hviske: “Årh!” med irriteret tonefald om natten, hvis ens baby sover i intervaller af 2 timer?

 

 

Vinterferie 2.0

Kongen er min igen. Altså, han er selvfølgelig også Gemalens. Graviditeten gjorde ikke noget godt for hans forhold til mig. Faktisk, så opførte han sig af og til som om, at han ikke kunne døje synet af mig. Det har heldigvis været i bedring længe, men to dages fri har gjort udslaget – om morgenen kalder han på: “Moooor!”, jeg må tage ham op når han er ked, lave hans mad og klæde ham på. Jeg er lettet. Og glad.

Lige nu er jeg så træt, at jeg kunne stå op og sove. For den sags skyld på hovedet. Dagen alene (uden mand, i hvert fald) med to små feriefyre er gået godt. Startede med gåtur forbi barslende svigerinde, med sovende Krabat og überhøflig Konge, som legede og ryddede op. Endda uden at blive bedt om det. Som sendt fra himlen sov han for en gang skyld middagslur. Så vågnede Krabaten og tog over, og vi fik “tumlet”, bøvset og sagt: “To laks!” (det er det sjoveste for tiden…!?!?). Min søster kom i eftermiddags, gik med i skoven, sørgede for nok overskud til, at jeg fik bagt turboboller som blev indtaget i et sandt pålægschokoladeorgie. Hun blev hængende hele dagen og jeg så misundeligt til, da hun fik krammet al luften ud af sig af Kongen ved sengetid. Krabatens aftenbrok var lidt nemmere at komme igennem, med hjælp fra Søster og et halvt øje på “De Unge Mødre” (min last…). Det andet halve var på Matadormixen. Det er jo ferie. Og tirsdag.

Og det blev ferie

Vi har taget hul på vinterferien i dag. Kongen, Krabaten og jeg. Gemalen har ikke ferie. Det har Kongen sådan set heller ikke hele ugen, for Krabaten og jeg skal i mødregruppe x 2, så der skal han i vuggestue. Første feriedag er blevet tilbragt i Løvens Hule, i haven og i skoven. Da Kongen fik at vide, at vi skulle i Løvens Hule med en veninde råbte han: “Jubi, jubi, yay!”. Faktisk var han så glad, at han slet ikke kunne slå tanken om Løvens Hule ud af hovedet. “Vi skal spise morgenmad”. Kongen: “Løvens Hule først!”. “Du skal have tøj på”. Kongen: “Løvens Hule først!”. Et par tudeture blev det også til. Det er faktisk ikke så nemt, at trøste to-årig, der er skudt af på forventningens glæde, med en overtræt baby på armen. Momentvis havde jeg et par hænder for lidt. Men det var saftsuseme hyggeligt at sidde med begge på skødet og læse: “Rasmus Klump på skovtur”. Indtil Krabaten begyndte at sige sirene-agtige lyde.

Løvens Hule var et kæmpe hit. Planen var, at Krabaten skulle sove imens. Den plan var han ikke med på. Kongen stormede rundt, og sørgede for at få min venindes puls i vejret, mens min kom op pga. vågen Krabat, defekt flaskevarmer og frygten for offentlig amning. Kongen nød turen, pølsehornet, pistacienødderne og at lege omkring andre børn, og jeg nød at have min veninde med og at se Kongen vælte sig i farvede bolde med elektrisk hår og kæmpe smil.

Nu har vi netop leget i haven og gået tur med Kongens plæneklipper i skoven. Kongen stener Bamse og Kylling, og er en anelse mærket af manglende middagslur. Jeg er bare hamrende sulten. Har haft så travlt, at jeg helt har glemt at runde pakken med pålægschokolade.

Uden vådservietter

Gemalen og jeg har været ude at spise. Inde i byen. Om aftenen. Uden børn. Og ved I hvad? Vi snakkede og pjattede og tiden fløj. Vi sad og blev siddende, vi havde ingen vådservietter ved siden af os og vi fik faktisk heller ikke mad på tøjet. Vi greb ingen flyvende knive eller gafler og der var ingen af os, som pludselig var nødt til at smøre en makrelmad. Og ved I hvad mere? Vi er glade for “spis meget og mega blandet mad til rimelige penge”-princippet og derfor var vi selvfølgelig på alle odenseaneres all time favourite restaurant: Flammen. Mums. Fili. Babba.

Og nårh ja. Weekenden har været utraditionel, for jeg var til fødselsdag hos en veninde i går. Uden mand. Uden børn. Havde købt ny bluse med pailletter på, i håbet om at falde i med mængden, og ikke åbenlyst ligne en, der tænker på sove- og spisetider 70% af sin vågne tid, Rema 1000s åbningstider 10% og sjove ting mine børn gør de sidste 20%. Havde selvfølgelig også konsulteret diverse netaviser, for at udvide min viden til at omfatte andet end børn. I et selskab, hvor man er den eneste, der er mor, kan det godt være nødvendigt. Det var en hyggelig aften. Mad inspireret af Price og Faxe Kondi i champagneglas. Taget i betragtning af, at jeg var den eneste forstadsfrue med børn, job og hele pisset, klarede jeg mig egentlig ret ok. Jeg håber ikke de opdagede, hvor jeg træt jeg var, da jeg smuttede 21.15, for at komme hjem til en morrolle jeg ikke ville bytte væk for noget, en mand der råber “naaarf” konstant (!?) og en sulten Krabat, der er vores tro aftenfølgesvend.

 

images