Hvornår lærer vi...

En hulmaskine og en lillefinger

Jeg er ikke god til blod. Jeg er slet ikke god til at holde hovedet koldt i situationer, der indeholder blod. Som i dag. Da Gemalen var på arbejde, of course, og jeg hyggede med Kongen på kontoret. Vi sad på gulvet og kiggede billeder og snakkede om gamle dage. Om dengang da “mig var lille”, som Kongen siger (“mig er 2 år! Mig er en stor dreng nu!”). Den tid det tog mig at putte en stak billeder i en kuvert, tog det Kongen at få en hulmaskine til at sidde fast på sin lillefinger. Om vi har en hulmaskine på gulvet? Åbenbart, ja. Kongen græd, jeg fik kvalme og havde selv lyst til at græde, og allermest havde jeg lyst til at råbe efter Gemalen, som ikke var hjemme. Han plejer at være den med det kølige overblik. Med pulsen oppe og et anstrengt: “Seee, der er næsten ikke sket noget”, fik jeg lirket hulmaskinen ud af lillefingeren, og båret Kongen ind i siddehængekøjen, hvor vi begge ventede længselsfuldt på at Gemalen skulle komme hjem. Ps: Skaden var heldigvis ikke alvorlig.

2

  • Av. Jeg får helt ondt i fingeren ved tanken (og mærkelige billeder i hovedet af en finger med hul igennem).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det var heldigvis kun et “aftryk” i fingeren…ad og av og stakkels ham.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvornår lærer vi...