En god undskyldning

Kongen er ikke vild med at sove. Har aldrig været. Jo ældre han er blevet, des bedre er undskyldningerne blevet.

Mig: Du er simpelthen nødt til at ligge dig ned i sengen nu.

Kongen: Det kan jeg ikke…

Mig: Øøøh…hvorfor???

Kongen: Fordi min krop driller mig!

Mig: …???

Kongen: Ja, den bliver ved med at sige til mig, at det er morgen! Den driller bare hele tiden!

Mig: …

   

Morgener og Reima-lækkerier

Vi får (alt for) meget ud af dagene her. Det kan simpelthen ikke undgås, når man har børn, som ikke sover. Jo jo, de sover da, men når man som udgangspunkt er oppe før 06.00, så sover man altså for lidt. Det positive er, at vi sjældent har travlt, selvom vi har en tidlig aftale. Det knap så positive er, at mange ting først åbner kl. 10.00, og der er evigheder til klokken bliver ti, hvis man er oppe før seks. Særligt, hvis man er tre år. Det positive er, at langsomme morgener er gode morgener. Ramasjang, leg, tumle. Det knap så positive er, at både gemalen og jeg efterhånden er ret lang tid om at vågne rigtigt op. Vi kan begge halvt i søvne hente børn ind i sengen, læse en bog og køre ræs med en traktor. Alt med lukkede øjne.

En tåget og nærmest hvid morgen forleden tog Krabaten, Kongen og jeg på tur til en af legepladserne i området. En af de ting, man uden problemer når, når man er oppe kl. 5.30. Klokken var ca. 8.30, luften var klam, men alligevel frisk og lå som et hvidt, let tæppe over landskabet. Drengene fik gynget, vippet, kravlet, grinet, grædt og skrålet, og jeg fik suset rundt, præcis som man “skal”, når man har børn med to års mellemrum, hvoraf den yngste ikke kan gå. Det var travlt, men det var på den gode måde. Lige indtil turen gik hjem, og Krabaten galede, fordi han ikke ville sidde i cykeltraileren og Kongen sporadisk galede med, fordi han mente Krabaten drillede/fordi han lige pludselig heller ikke ville sidde i vognen.

Vejret var køligt og fugtigt, og drengene havde bl.a. noget af deres Reima-gear på. Krabaten havde denne gang luffer og elefanthue på, og begge dele holdt såvel hænder som hoved varme. Lufferne har en smart lynlåsfunktion på oversiden, som gør dem nemme at give barnet på. Huen lukker tæt om ansigtet, så vinden ikke fiser ind.

Reima-lækkerierne kan købes lige her:

Elefanthue – og den er på tilbud!

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Tilbeh%C3%B8r/Hovedbekl%C3%A6dning/Elefanthuer/Elefanthue-Starrie/p/528233-9990

Luffer – og de er også på tilbud!

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Tilbeh%C3%B8r/Luffer%2C-handsker-og-futter/Reimatec%C2%AE-luffer/Reimatec%C2%AE-luffer-Tepas/p/517068-9990

Webshoppen er faktisk fuld af gode tilbud lige nu.

IMG_2718IMG_2719IMG_2726

 

 

 

Jul i Odense

Julen varer lige til påske, og for os starter den også tidligt. Kongen sov 21.30 i går og vågnede alligevel før 6. Han siger ikke det er julens skyld, men det tror jeg det er. I over en måned har folk omkring ham (også os) snakket om juleaften, nisser, julemænd, juletræer osv. No wonder, hvis han er kørt op nu. Det kunne godt blive en af de dage, hvor man skal træde varsomt, for ikke at sætte gang i den slags brok og hyl, som kun en tre-årig kan præstere.

Krabaten sover endnu. Lykkeligt uvidende. Han har vist ikke den store mening om juleaften endnu. Men hvis han vidste, at han skal mæske sig i fed mad senere, er jeg sikker på, at han ville glæde sig helt op til skyerne.

Det gør jeg. Jeg elsker jul. Det eneste sørgelige er, at denne dag er afslutningen på årets hyggeligste måned. Send mere jul. Og mere december. Tak.

Og kan I nu have en dejlig en af slagsen – både jer og jeres familier!

   

I øjeblikket undrer jeg mig over…

– Hvem der har lært min store søn at sige: “Du er en lort!”

– Hvem der i det hele taget har fortalt ham, at ordet “lort” kan bruges i alle forbindelser og tilmed være hylende morsomt samtidigt. Jeg har store problemer med at overbevise ham om, at det ikke passer (og det gør det ikke bedre, at det ca. 50% af gangene faktisk lykkes ham at bruge det på en humoristisk måde, som gør det umuligt at beholde “voksenfjæset” på…).

– Hvor meget chokolade det egentlig er fysisk muligt at indtage på én jul. Jeg har på fornemmelsen at grænsen langt fra er nået endnu, og det er skræmmende!

– Hvorfor det regner?! Vi er i december…

– Om tanken om en ny brandbil kan motivere Kongen til at stoppe med sut…

-…og hvad der egentlig skete med intentionen om, at ‘noget for noget” ikke var en del af Kongen og Krabatens opdragelse (“se, så ligger du dine sutter i sokken, og så kan det være, at NisseNiels kommer og bytter sutterne til en gave. Så har I lavet en byttehandel!)

– Om vi ikke bare alle sammen skal blive enige om, juletiden er to måneder værdig. Her har vi julet i en måned nu, men jeg kunne egentlig godt bruge to. Med fare for at blive kvalm: Julen ér virkelig hjerternes fest.

– Hvad der sker i hjernen på tre-årige børn?!?! (“Aaaargh, jeg vil ikke have flyverdragt/hue/vinterstøvler på”, “det var ikke DET jeg mente/ville have/kunne lide”,”aaargh, flyt dig, mor. Mit hjerte kan ikke være for dig!”

– Hvornår Krabaten begynder at gå selv? Han har øvet non stop i fire måneder nu. Så giv da den dreng lidt credit…

– Hvorfor mit indlæg slutter så brat og så kedeligt. Måske det har noget at gøre med, at jeg hele tiden kommer til at sidde og sove, fordi jeg er så træt, at jeg ikke tænker på særlig meget andet end julegodter…

Send mere søvn

Hverken Kongen eller Krabaten er vilde med at sove. Det har de aldrig været. Da Kongen var helt lille, var jeg desperat efter at få ham til at sove i gennem. Min krop kan alt for godt huske præcis den måde, han skulle vugges på, tysses til og nynnes for. Missionen lykkedes da han var to. En anelse øv at tænke på nu, hvor Krabaten er et, og der dermed er et år til min genforening med min søvn. Hvis han da følger samme mønster. Det var i øvrigt ca. samtidig, at han holdt op med at sove middagslur (!!!).

Når Krabaten er faldet i søvn om aftenen har vi ca. en time til at “muge ud”, vaske op, vaske tøj og andre festligheder, før han er oppe igen. Herefter runder vi ham og hans værelse alt mellem to og ti gange inden klokken er 23.00. Resten af natten er mere uforudsigelig. Som regel vågner han klokken 5.00 og det “spændende” ligger så i, hvor meget han er oppe før det.

Kongen vågner også, men det er som regel kun én gang, hvor han vil ind i vores seng. Det kunne egentlig være hyggeligt nok, hvis ikke det var fordi, at vi har været så dumme at købe en lille seng. Krabaten kan ikke falde til ro i vores seng endnu, men når den tid kommer, er der vist ingen vej udenom en ny seng.

Jeg er meget glad for mine børn. Men jeg er fandeme træt af at se på dem om natten.

Den geniale drillenisse

Hr. Nissevis var virkelig velkommen her. Mest fra Gemalens og min side af. Vi gik ret meget op i, at vi skulle have en ægte drillenisse boende en dag:

Mig til Kongen: “Glæder du dig til at få Nissevis med hjem?”

Kongen: “….”

Mig:”Bliver det spændende at se, hvad han finder på at lave, fniiiis?”

Kongen:”….”

Mig:”Ja altså, jeg glæder mig ret meget til at få ham med hjem!”

Kongen:”Prøv lige at se der!”

Mig: “Bliver det ikke bare spændende, hva’, hva’, hva?!?!”

Kongen:”….”

Og det blev spændende. Hr. Nissevis tryllede både lyserød og blå mælk, holdt havregrynsfest i sofaen med lysende snemand og plysset julemad, fyldte en skål med julekage og grødris til sig selv, viklede Kongens værelse ind i toiletpapir, fyldte vinterstøvlerne med klementiner, åbnede låger i Kongens julekalender og holdt nissenattefest med Kaj og Andrea og masser af julekager på Kongens værelse. Og nårh ja, så sluttede han af med at skrive et “M” og et “V” med lyskæden udenfor, for Kongen og Krabatens navne. Gemalen og jeg gik – meget vant – i barndommen igen, og brainstormede over “nisseløjer” inden Nissevis’ besøg. Ok, vi blev ret grebet af det, og begejstringen fik ny energi, hver gang vi så Kongens overraskede ansigtsudtryk og måbende mund.

Fremragende at Krabaten skal gå i samme børnehave som Kongens engang. Så kan vi pt. se frem til ca. fire år mere i hr. Nissevis’ selskab. Det bliver nisse-mig sjovt.

   

En efterårsvinterdag

Er det egentlig efterår?! Ja, jeg spørger bare. Når jeg går rundt med jakken åben, ikke har handsker på eller stadig cykler på arbejde i tynd jakke, så bliver jeg altså lidt i tvivl. Og når man er testfamilie for Reima, så er det faktisk en anelse ærgerligt, at det ikke er isnende koldt og fuld af sne. Med sne, mener jeg selvfølgelig kun den slags sne, som ligger og glitrer så smukt når man sidder indenfor, eller som knaser og knirker når man går tur. Og som forsvinder med et trylleslag, så snart bilnøglen drejes.

For nylig var vi en tur i zoologisk have. Gemalen og jeg synes det er rigtig hyggeligt at være der. Det tror jeg egentlig også Kongen gør, men det er som om, at legepladsen på stedet, er det, der trækker mest. Det er os, der forsøger at skabe en “nøøøj!”-stemning ved at snakke om farlige og exceptionelt spændende dyr, mens Kongen mere spørger til, hvornår vi rammer legepladsen. Krabaten hyggede sig med at sidde og kigge i klapvognen, og når han nu ikke er typen, der beskæftiger sig med disciplinen “at gå uden gåvogn” endnu, vil jeg næsten også hellere have ham plantet der, end lade ham slæbe sig hen ad jorden. I hvert fald når vi er sådanne steder.

Vejret var snusket, køligt og fugtigt, men den udfordring tog begge flyverdragterne fra Reima op. Selvom Krabaten kravlede da vi – i Kongens øjne – endelig nåede legepladsen, var han varm og tør tilsidst. I nogle perioder sad begge knægte stille i klapvognen, men de havde alligevel ikke problemer med at holde varmen. Vinterstøvlerne blev i øvrigt udsat for lidt småvandpytter. Ganske problemfrit. Som tidligere nævnt, er jeg ret begejstret for Reimas overtøj. Det er jeg stadigvæk. Tingene kan finde lige her:

Kongens flyverdragt:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragt-Simon/p/520083-6440

Krabatens flyverdragt:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragt-Omar/p/510106B-1889

Vinterstøvler:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Fodt%C3%B8j/St%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-st%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-st%C3%B8vle-Alad/p/569113-9990IMG_2505

 

Gemalen er et lige så stort legebarn som drengene – heldigvis!

 

 

IMG_2501

Krabaten sidder og tænker: “Årh Gud, hvor siger dyr mig bare ingenting. Hvornår skal vi på legepladsen?!”

8823417798686

Varme, vandtætte vinterstøvler med højt skaft.

 

Farvelære

Kongen elsker sin børnehave. Det gør vi sådan set også. Børnene er søde, pædagogerne er anerkendende, fagligt dygtige og engagerede, og den ligger tæt på (Krabaten går til gengæld i vuggestue i en anden by, så vildt meget får vi ikke ud af det, men alligevel…).

Ofte deler Kongen ud af den viden han har erhvervet sig som børnehavedreng. Da vi legede med noget “samle-dims” i dag lød det således: “Mor! Det her er en pigefarve, ik’!? (Rød). Mit hurtige svar blev noget i stil med, at der ikke er noget, der hedder “pigefarver”. “Jamen, det siger X i børnehaven!”, svarede han. “Det kan godt være, men det er altså ikke rigtigt”. I munden var en smøre også klar omkring, at der er noget, der hedder varme og kolde farver, grundfarver, primærfarver, tertiære farver osv., men ikke “drenge- og pigefarver”, og at jeg sådan set er billedkunstlærer og dermed ved bedst. Også noget med, at jeg kommer verbalt efter de skyldige næste gang jeg ser dem. Så vidt nåede jeg dog ikke. Men skal vi ikke bare aftale, at rød er rød, og at man ikke kan lide rød bedre/har mere ret til at gå med rød, hvis man er pige? Tak. Og så fremdeles resten af farvepaletten rundt.

   

Vi elsker fødselsdage!

Og det er ret heldigt. For vi fejrede Krabaten d. 21. og Kongen d. 29. Da vi sagde, at der skulle være to år mellem vores børn, mente vi det. En “misser” på otte dage er da ret godt ramt!

Vi glædede os helt vildt til Krabatens første fødselsdag. Selve dagen fejrede vi i København, med badning i DGI byen, julelys i Tivoli og overnatning på DGI-hotellet. Fantastisk. Dog skal det tilføjes, at når DGI-hotellet siger “familyroom”, så mener de det ikke. Værelset var ganske almindeligt, dog tilført drømmeseng og rejseseng. Resultat: Vi fik set en del til hinanden. Men ok, vi var jo heller ikke taget til KBH for at sove. Weekenden inden fejrede vi Krabaten for familien. Det var et rigtig hyggeligt kage/kakao-bord, men det var ikke meget vi så til fødselaren. Ganske uimponeret sov han næsten fejringen væk, og de fleste billeder af gaveudpakningen er af mig. End ikke papiret sagde ham noget. Det gjorde hans livs første kageindtag til gengæld. Sukker, fedt og kakao er mere end godkendt.

I dag var det så Kongens tur. Når man fylder tre, er der ingen fare for, at dagen bliver sovet væk, eller at mor skal åbne gaver. Niks. Fødselsdagshumøret var højt fra start. Dog med et lille dyk, da han så hvad gaven var. Eller altså, først var der vild jubel, og så forstummede hans ansigt og med grødet stemmet sagde han: “Jeg vil hellere ha’ en gravko”. Da han så opdagede en skattekiste og to kanoner trak han i smilet igen. Det seje piratskib fra Playmobil var godkendt. Heldigvis. For vi havde købt det på nettet, og jeg er for doven til at få sendt ting retur. Resten af dagen gik med hyggelig fejring i børnehaven (alt for kære piger stormede Kongen i møde med kram og kys og sang og resten af flokken hujede, gav tegninger og smovsede kage med velbehag), derefter brugte Kongen og Gemalen en del tid på at samle skibet (jeg tror lidt, at Gemalen også købte skibet for sin egen skyld. Bare en lille smule) og til slut stod den på julefest i børnehaven, med lysoptog ned til skoven og efterfølgende stuehygge. Nu er den store fødselsdagsfan gået i seng. Den anden fødselsdagsfan sidder og overvejer, at vi burde holde fødselsdag noget oftere. Hvem siger, man ikke også kan fejre de halve år?!

Der er billeder på Instagram (bettinalk). Jeg har spist så meget kage, at jeg ikke gider rejse mig op efter kablet til telefonen.

Flyverdragter, som holder, hvad de lover

I det øjeblik jeg blev mor, skete der selvsagt en del forandringer. Nogle større end andre. Jeg har altid været afhængig af frisk luft og gåture, men førhen var det ikke nødvendigvis noget der skete hver dag. Det er det nu. Jeg har aldrig befundet mig så meget udendørs som nu. Regn, blæst, kuling, hagl – intet kan stoppe mig. Eller min familie.

Da Kongen var baby startede udendørsshowet. Endeløse vandreture i håbet om at få ham til at sove. Da han blev lidt større, blev det fast rutine at gå ud, når vi kom hjem. Glimrende ventil til at tage trykket af overtræt og og opkogt tumling. For tiden er vi også ude hver eftermiddag. Krabaten har fået lige lovlig godt fat på begrebet om ulvetime, og her kommer naturen som ventil igen ind i billedet. Et styks baby bliver smidt i cykelvognen og et styks (meget stolt) storebror cykler ved siden af, mens han – og dermed også jeg – får hilst på samtlige mennesker i kvarteret. Pt. er indgangsreplikken: “Hej, gamle mand/dame!”. Den arbejder vi på.

Forleden var vi på en meget kold og blæsende dag i haven. Eftersom Kongen ikke er fan af overtøj, var jeg spændt på, om jeg kunne få ham i flyverdragten. Det lykkedes. I mit hus, kommer man langt med fortællinger om brandmænd. Som går i flyverdragt, ved I nok. Kongen smuttede efterfølgende hen til et spejl, og kvalitetsstemplede med et: “Den er sej!”

Halvanden times leg i haven og to varme, men trætte, børn var resultatet. Det skal tilføjes, at Krabaten ikke går, men kravler, men dragten holdt ham og hans runde krop varm alligevel. Hurra, for isoleret buksebag! Græsset var novemberfugtigt, men begge børn blev reddet af flyverdragter af vandtæt (og i øvrigt også åndbart) stof.

Normalt jagter jeg ikke bestemte mærker. Det gør jeg når det kommer til flyverdragter. Sidste år sammenlignede jeg bl.a. vandsøjleværdien på forskellige mærker. Konklusionen blev, at Reima flyverdragter er go-go-go. Og at jeg, hvis det nogensinde blev aktuelt, også ville pakke min krop ind i sådan en (jeg tænker leo…!?).

IMG_5654 IMG_5671

Det kunne godt ligne, at vi var ude om aftenen. Det var vi ikke. Kameraet drillede bare lidt med blitzen. Men så kan I da tydeligt se, hvor der er reflekser henne 🙂 Krabatens flyverdragt hedder i øvrigt “Omar” og Kongens hedder “Simon”. Se mere på www.reimashop.dk