Min bjørneven

Håndværkere og tid

Hvis man følger mig på Instagram (bettinalk) så ved man, at vi har besøg af håndværkere. Og at jeg skiftevis befinder mig hos andre, eller i haven. Med Kongen og Krabaten lige i hælene, selvfølgelig. Pt. kørende på dag nummer 9. Selvom “det tager bare en 4-5 dage” (det sagde de inden de startede). “Og I kan sagtens være hjemme i mens!”. Det kan man sikkert også, hvis man konsekvent ikke har brug for at benytte stue, køkken og gang, hvis man har det godt med centimetertykt spartelstøv og ikke er bange for at få kronisk malerhjerne. Eller har baby, som vil kravle i byggerod eller to-årig, som synes håndværkere, er de sejeste mennesker i verden.

Nå, men Gemalen og jeg får af og til en spontan idé. En af dem var at få børn. At købe hus. Og nu også at få spartlet og malet vægge, mens jeg holder ferie med drengene. Havde vi været smarte, havde vi gjort det for to uger siden, mens vi nød livet ved Fjellerup Strand. Men nu bliver det gjort, og det bliver SÅ godt (altså ikke fordi, at det Gemalen havde lavet da vi købte huset var direkte grimt…men rustikt, det var det i hvert fald).

Og så undskylder jeg, at jeg ikke har fået svaret på de sidste par kommentarer – det sker snart. Og i øvrigt, så elsker jeg at få dem 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min bjørneven