Stop. Jer. Selv. Nu.

Rutiner, gentagelser og alt for mange biler

Kongen er vild med rutiner og gentagelser. Således ser hans dag pt. ret ens ud. Hver morgen vil han se lidt “tegmefilm”. Derefter taler vi om, hvad vi skal have til morgenmad, og forsøger at overbevise ham om, at morgenmadsbegrebet ikke kun dækker “havregrød”, men også yoghurt, Cheerios m.m. Det er ikke sevet ind endnu. Inden da, proklamerer Kongen i øvrigt: “Det er weekend. Mig vil gerne ha’ pålægschokolade….hihihi”. Jeg forsøger derefter at få Kongen i tøjet. Hiver – selvfølgelig – matchende tøj frem, som sjovt nok aldrig passer herren. Pt. er tøjet: “Ulækkert! (I?), “for varmt” eller også “mig vil ha’ natbusker på!”. Når Manden kører Kongen af sted, skråles der med på “SpeeeeedDANCE!” og når jeg senere på dagen henter, køres der hjem i tavshed. Der må end ikke snakkes. Inden hjemturen, finder jeg ham spurtende rundt på løbecykel, som ikke sådan lige er til at stoppe. Først skal jeg høre hvad den siger “vroooooum!”, se (det fiktive) udstødningsrør og hjælpe med at finde parkering (krybbeskuret). Sent på eftermiddagen tigger han om at “se den med bilerne (Cars – kortfilm). Og når han får lov, løber han stærkt ned i sofaen, mens han råber “jubii, jubii, yeah!”. Der i mellem står den på (mere) løbecykel, leg i haven eller biler, biler, biler. En hovedregel er der dog: Jeg kan være ganske sikker på, at han ikke gider det som jeg foreslår. Og siger jeg nej til noget, opfører han sig som om, at hele hans liv afhang af lige præcis den ting. Hvem fanden har opfundet selvstændighedsalderen?!

2

  • Det var dem der også opfandt lus…. Kæm jeres børn så de kan forsvinde!!!!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Ååårh nej, lus er simpelthen noget af det ulækreste….

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stop. Jer. Selv. Nu.