Dagens kamp afblæst!

Dagens kamp afblæst!

Dagen endte i en kæmpe kildetur!

Ja, tro det eller ej, men i dag lykkedes det mig at få min knap to-årige søn med hjem fra vuggestue, uden at skulle lokke med “vi skal lave noget riiiigtig hyggeligt når vi kommer hjem”, “far kommer også snart hjem” eller “du må få en frugtstang når vi kommer hjem” (hvert forslag selvfølgelig akkompagneret af mere og mere skinger stemme). Størstedelen af dagene er Kongen (for det kalder vi ham her i huset…bag hans ryg selvfølgelig) ikke videre begejstret for mine forslag, og møder dem alle med et “gå væk mor!”, “Mama (det kalder kongen sig selv) lege andre børn” eller nægter ganske enkelt at parkere løbecyklen, så højgravid mor må storme rundt med sved på panden og jagte knægten, for derefter at bære ham ud til bilen – her er det nemlig kongen pludselig tager “pivestemmen” på, og pludselig totalt har mistet evnen til at gå, og alt for hurtigt har luret at hundeøjne i en kombi med “pivestemme” ryger lige i hjertet på højgravid mor, som derefter trodser lægens anvisninger om “max. løft 10 kg.”.

Men…i dag LØB kongen hele vejen gennem vuggestuen og ud til bilen, og alt det krævede var 8-årig dreng som “lokkemad”. Drengen er Gud i knægtens øjne, så fra det øjeblik han så ham, glemte han alt om trodsalder og andre børn, og pilede det bedste han har lært, hele vejen ud. Så er det så jeg sidder tilbage med spørgsmålet – kan man, uden at få problemer, hyre 8-årig dreng til at hente 2-årig konge HVER dag?! Ja, jeg spørger bare…

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens kamp afblæst!