Jylland er Danmarks Florida

Skovtur

Var på skovtur i vuggestuen i dag. Et arrangement stablet på benene af forældrerådet, og tak for det. Der var bål og snobrød, og dermed både fægtende og dejgumlende børn. Deriblandt mit eget. Det ER bare ikke meningen, at man skal være én voksen til to børn – så er det nemlig svært, at hælde saft fra en en beholder, som kræver begge hænder. Eller få dej på en snobrødspind, for ikke at tale om, at få brødet bagt. Blev enig med anden mor, der var alene udsendt med to børn om, at lidt dej ikke skader. Og at det med, at dejklumpen vokser i maven er løgn og latin. Jo, det er.

Børnene fandt hurtigt ud af, at snobrød kræver tålmodighed. En tålmodighed de færreste havde. Det havde til gengæld deres forældre. Altså, vel at mærke dem, som ikke var “alene i marken”. Kongen rapsede konstant dej, indtil det lykkedes mig at ændre hans fokus gennem rugbrød. Med smør. Og sådan gik en eftermiddag med sol, legende børn og sand overalt (i bleen?!?). Med Kongen spurtende rundt på løbecykel med slænget i hælene. Eller i fuld fart ned af rutchebanen, sammen med resten af “storegruppen”. Eller fordybet i leg med lastbiler og aflæsning i skyggen af en gran. Jeg er klart med på endnu en ene-udsending når vuggestuen fejrer fødselsdag i juni! Bring it.

2

  • Det lyder hyggeligt. Og hårdt;) men fedt initiativ og god måde at få set børnenes hverdagish på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Ja, synes også det var en rigtig god idé. Og rart at få set børnene lege sammen i længere tid, end bare afhentningssituationen f.eks.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jylland er Danmarks Florida