Vi elsker fødselsdage!

Og det er ret heldigt. For vi fejrede Krabaten d. 21. og Kongen d. 29. Da vi sagde, at der skulle være to år mellem vores børn, mente vi det. En “misser” på otte dage er da ret godt ramt!

Vi glædede os helt vildt til Krabatens første fødselsdag. Selve dagen fejrede vi i København, med badning i DGI byen, julelys i Tivoli og overnatning på DGI-hotellet. Fantastisk. Dog skal det tilføjes, at når DGI-hotellet siger “familyroom”, så mener de det ikke. Værelset var ganske almindeligt, dog tilført drømmeseng og rejseseng. Resultat: Vi fik set en del til hinanden. Men ok, vi var jo heller ikke taget til KBH for at sove. Weekenden inden fejrede vi Krabaten for familien. Det var et rigtig hyggeligt kage/kakao-bord, men det var ikke meget vi så til fødselaren. Ganske uimponeret sov han næsten fejringen væk, og de fleste billeder af gaveudpakningen er af mig. End ikke papiret sagde ham noget. Det gjorde hans livs første kageindtag til gengæld. Sukker, fedt og kakao er mere end godkendt.

I dag var det så Kongens tur. Når man fylder tre, er der ingen fare for, at dagen bliver sovet væk, eller at mor skal åbne gaver. Niks. Fødselsdagshumøret var højt fra start. Dog med et lille dyk, da han så hvad gaven var. Eller altså, først var der vild jubel, og så forstummede hans ansigt og med grødet stemmet sagde han: “Jeg vil hellere ha’ en gravko”. Da han så opdagede en skattekiste og to kanoner trak han i smilet igen. Det seje piratskib fra Playmobil var godkendt. Heldigvis. For vi havde købt det på nettet, og jeg er for doven til at få sendt ting retur. Resten af dagen gik med hyggelig fejring i børnehaven (alt for kære piger stormede Kongen i møde med kram og kys og sang og resten af flokken hujede, gav tegninger og smovsede kage med velbehag), derefter brugte Kongen og Gemalen en del tid på at samle skibet (jeg tror lidt, at Gemalen også købte skibet for sin egen skyld. Bare en lille smule) og til slut stod den på julefest i børnehaven, med lysoptog ned til skoven og efterfølgende stuehygge. Nu er den store fødselsdagsfan gået i seng. Den anden fødselsdagsfan sidder og overvejer, at vi burde holde fødselsdag noget oftere. Hvem siger, man ikke også kan fejre de halve år?!

Der er billeder på Instagram (bettinalk). Jeg har spist så meget kage, at jeg ikke gider rejse mig op efter kablet til telefonen.

Flyverdragter, som holder, hvad de lover

I det øjeblik jeg blev mor, skete der selvsagt en del forandringer. Nogle større end andre. Jeg har altid været afhængig af frisk luft og gåture, men førhen var det ikke nødvendigvis noget der skete hver dag. Det er det nu. Jeg har aldrig befundet mig så meget udendørs som nu. Regn, blæst, kuling, hagl – intet kan stoppe mig. Eller min familie.

Da Kongen var baby startede udendørsshowet. Endeløse vandreture i håbet om at få ham til at sove. Da han blev lidt større, blev det fast rutine at gå ud, når vi kom hjem. Glimrende ventil til at tage trykket af overtræt og og opkogt tumling. For tiden er vi også ude hver eftermiddag. Krabaten har fået lige lovlig godt fat på begrebet om ulvetime, og her kommer naturen som ventil igen ind i billedet. Et styks baby bliver smidt i cykelvognen og et styks (meget stolt) storebror cykler ved siden af, mens han – og dermed også jeg – får hilst på samtlige mennesker i kvarteret. Pt. er indgangsreplikken: “Hej, gamle mand/dame!”. Den arbejder vi på.

Forleden var vi på en meget kold og blæsende dag i haven. Eftersom Kongen ikke er fan af overtøj, var jeg spændt på, om jeg kunne få ham i flyverdragten. Det lykkedes. I mit hus, kommer man langt med fortællinger om brandmænd. Som går i flyverdragt, ved I nok. Kongen smuttede efterfølgende hen til et spejl, og kvalitetsstemplede med et: “Den er sej!”

Halvanden times leg i haven og to varme, men trætte, børn var resultatet. Det skal tilføjes, at Krabaten ikke går, men kravler, men dragten holdt ham og hans runde krop varm alligevel. Hurra, for isoleret buksebag! Græsset var novemberfugtigt, men begge børn blev reddet af flyverdragter af vandtæt (og i øvrigt også åndbart) stof.

Normalt jagter jeg ikke bestemte mærker. Det gør jeg når det kommer til flyverdragter. Sidste år sammenlignede jeg bl.a. vandsøjleværdien på forskellige mærker. Konklusionen blev, at Reima flyverdragter er go-go-go. Og at jeg, hvis det nogensinde blev aktuelt, også ville pakke min krop ind i sådan en (jeg tænker leo…!?).

IMG_5654 IMG_5671

Det kunne godt ligne, at vi var ude om aftenen. Det var vi ikke. Kameraet drillede bare lidt med blitzen. Men så kan I da tydeligt se, hvor der er reflekser henne 🙂 Krabatens flyverdragt hedder i øvrigt “Omar” og Kongens hedder “Simon”. Se mere på www.reimashop.dk

Børn og institutioner

Information leverer endnu engang stof til eftertanke. Og endnu engang af den slags, som harmonerer halvdårligt med et almindeligt lønarbejderliv. Kronikken har gået sin sejrsgang – eller, den er i hvert fald blevet delt enormt mange gange  – på Facebook, og det ikke uden grund. Heri gør pædagog, Helle Heckmann, og folketingskandidat for Enhedslisten, Maria Gjerding, rede for, hvorledes børn overlades for lang tid i institutioner, fordi vi som arbejdende forældre er tynget af vækstsamfundets krav om stigende velstand, længere arbejdstid, effektiviseringer og højere tempo. Undervejs kommer de ind på den bekymrende udvikling i antallet af børn med psykiske problemer og det faktum, at undersøgelser viser, at mindre børn ikke har gavn af mere end 5-6 timers daglig institutionstid.

Afslutningsvis, kommer Heckmann og Gjerding med et opråb, som jeg simpelthen ikke kan lade være med at dele med jer, fordi jeg synes de har en interessant pointe. En pointe man ikke kan lade være med at forholde sig til.

“Nytænk familien

Hvis vi skal opnå det, er forudsætningen imidlertid et arbejdsmarked, der er indrettet til, at mennesker en del af deres arbejdsliv får mulighed for at udføre en andet type samfundsrelevant arbejde: at være forældre.

Det kræver et arbejdsmarked, der er organiseret ud fra, at børn ikke skal opholde sig i institutionerne mere end 5-6 timer om dagen, at børn bliver syge og har brug for forældre under sygdom, og at familierne har brug for fælles ferie.

At satse på at skabe sunde velfungerende børn ved at give familierne mulighed for mindre pres og stress er dyrt, men indsatsen vil betale sig mangefold tilbage. Dels i form af sunde ressourcestærke mennesker, dels i form af besparelser til at behandle de skader, den manglende barndom påfører menneskene i form af tabt arbejdsfortjeneste, kriminalitet m.v.

Der er ikke tale om en tilbagevenden til en gammel hierarkisk familiestruktur, men derimod en nytænkning af familien som det helt centrale i skabelsen af fundamentet for fremtidens samfund”. Citat fra: http://www.information.dk/278502

Jeg synes det er spændende læsning, det gør jeg altså.

 

Velkommen, til mine nye vinterstøvler

Mor, fik gaver i dag, ja, hun gjorde. Med “mor” mener jeg egentlig mig selv, og det var som sådan ikke gaver, men mere bare nødvendige køb, som for en gang skyld ikke tilfaldt to små søde drenge, men mig. Som I kan se, regner jeg med, at min vinter kommer til at foregå på to – og kun to – måder: Enten i ok og ikke ret koldt vejr eller i sindssygt snevejr, og oftest i færd med at rulle mig i sneen. Det er i hvert fald de to behov nedenstående dækker:

 

113777

 

Fandt denne i Bianco til den nette sum af 500 kr.

SOREL-1

Adskillige år efter, at mange andre småbørnsforældre eller pædagoger har anskaffet sig vinterSTØVLEN, fik jeg det også gjort….Og så var der oven i købet 30 % i Skoringen.