Jylland er Danmarks Florida

Jeg elsker Jylland. Ikke de endeløse motorvejsstrækninger, gummistøvlerne og den slatne rastepladsmad, men havet, klitterne, lyngen og det fine sand. Beroligende bølgeskvulp og frisk luft. Har netop holdt miniferie ved Henne Strand, med mine to små gutter, Manden, mine forældre og Søster. Hygge, hygge, hygge. Fik set brandbilsmuseet, Jyllands Park Zoo og Vesterhavet. Førstnævnte var klart kun for Kongens skyld. Selv har jeg sjældent sat mine ben et sted så kedeligt som der. Underholdsningsværdien steg dog, da Kongen pilede fra den ene brandbil til den anden, råbte “WOOOOOOW”, og spurgte om selv den mindste og mest ubetydelige lille dims: “Hvad er det!?”. Hvis min far tidligere har været god til at skjule, at han har manglet mandligt selskab i familien, så var han det ikke længere – han nød Kongens begejstring og at der endelig var en, der gad høre om motorerne på kampvogne (for sådan nogle bæster var der skam også).

Vejret var i øvrigt ok. Det regnede kun én gang. Det var til gengæld ret kraftigt, og selvfølgelig mens jeg havde slæbt alle mand med mod havet. Med trækvogn, spand og skovl. Da Kongen begyndte at græde over frosne hænder vendte ekspeditionen slukørede hjem. Og gentog “succesen” senere på dagen – i bil. Denne gang blæste det så afsindigt, at Kongen stadig ikke kunne komme til at lege med sandet i vandkanten, og det var så det glansbillede, der krakelerede. Glansbilleder var der ellers mange andre af på turen: Manden, der blev bidt til blods af en ged, Kongen, med is i hele fjæset og smør i håret, Krabaten, der nød at sommerhuset havde gulvtæppe, og som vippede vildt og vanvittigt, og i øvrigt konstant døde af grin, ved synet af min mor, aftengåture med Gemalen, og indforståede blikke med Søster. Jylland, jeg vil ha’ mere!