Om 2012 – i listeform

En lille liste skal der også være plads til. 2012, her er dit liv:

Ting, der er blevet spist for meget af: Kogechokolade og chokolade generelt, smør og alt for tørt rugbrød.

Ord, der er sagt for meget: Fuck, pis, av, panik og grænsesøgende

Spørgsmål, der er stillet for tit: “Hvor er sutten, dankortet, mobilen, nøglen, pusletasken…?!”, “har han fået D-dråber i dag?”, “hvornår gør vi hvad?”,  “hvad synes du?”og “ser jeg tyk ud i det her?”

Årets litteratur: Vores Børn, Lola Jensens guide til godt familieliv, Niceville, Submarino, Jusi-serien og reklamen fra Rema 1000.

Ting, der er brugt meget tid på: At rydde op, hoppe, fodre diverse dyr, løbe (efter barn + motion), grine og spise boller og kage med familie og venner på børnevenlige tidspunkter.

Sange, der er sunget i stor stil: Tænk, hvis jeg sad på månen, På loftet sidder nissen og Giraffen Gumle (findes der egentlig andet end børnesange?!)

Danse, der er danset i stuen: Gangnam style og vals – oftest i en kombi.

Tv, der har været et afhængighedsforhold til: De Unge Mødre og Matador

Tv, der burde have været set mere af: Nyhederne (!!!!)

Ting, der er brugt mange penge på: Vinduer (gaaab), døre (gaaab), biler (gaaab), bleer (gaaab) og børnetøj (weeee!).

Må 2013 bringe færre kilo, flere ferier, mindre “vent lige” eller “jeg skynder mig”, flere skovture, mere varm kakao, mindre beskidt gulv, mere kultur, en trailer (seriøst, det er must-have i et parcelhuskvarter), færre parkeringsbøder, flere gulerødder, mindre rod, en Nephew-koncert, et bedre forhold til kommatering, en blefri Konge og en gående Krabat. Og endnu flere af “de dér” øjeblikke, hvor vi glemmer tid og sted og bleskift og spisetider.

Jeg håber I alle sammen får et aldeles fremragende og godt nytår. Med eller uden torsk, rejecocktails og champagne. Drik, en spids for mig. Vi læses ved i det nye år!

 

 

 

 

 

 

2012 hos FamilienDanmark

Kongens år: I starten af 2012 var Kongen en sød og charmerende dreng, med store mørke øjne og begrænset sprog. Sød og charmerende er han stadigvæk, og de mørke øjne er der også. Sproget er til gengæld gået fra ord som: Gulv, hej, nej, hov og ja til hele sætninger. Hurra! Sprogstatus er, at Kongen gentager alt, og snakker i ét væk. Det betyder også, at han i dag både har sagt: “Hold kæft, der er mange!” og “Av, for satan!”. Vi er nogen i huset, der skal lære at tænke før vi taler. I 2012 er Kongen blevet et stykke fortand fattigere og en kæmpe trampolin rigere. Samtidig med, at han blev hoppende sommerdreng, forsvandt den uskyldige babyhed og grænsesøgende præ-toårig begyndte at vise sit udfordrende fjæs. Pågældende udfordrende, men dog kønne, fjæs er nu fordelt på 88 cm og 12,5 kg.

Krabatens år: Krabaten nåede ikke at få meget af 2012 med. Han ankom d. 21. november – 4115 g og 55 cm. Han kan spise og det er han god til. Derfor vejer han nu 5800 g. Derudover kan han holde hovedet og vende fra mave til ryg. Det sjoveste er, når han smiler, men ellers er der ikke meget pep i ham. Endnu.

Lidt til den skeptiske side…

Gemalens år: Gemalen har i 2012 lært at være omstillingsparat. Det lærer man, når man indenfor relativt kort tid når at arbejde i 3 forskellige filialer. Den første i centrum med mange kollegaer – også af den unge slags. Den næste på herrens mark, eller længere væk, med to på 50. Kvinder, vel at mærke. Pt. er han et sted med hele tre kollegaer – endda en mand, som er trofast “Desperate Housewives” seer. Hvis han ikke allerede var en tålmodig type, så er han i hvert fald blevet det. 2012 har i øvrigt også bragt ham et latterligt knæ og en on/off-interesse for håndvægte.

Mit år: I starten af 2012 var jeg motionsfreak, passioneret klasselærer og mor til én. Kort efter blev jeg gravid og træls, men stadig motionsfreak og passioneret klasselærer. Begyndende mor til to. Klarede en flyvetur på 5 (!!!) timer med aktiv Konge uden at få koldsved, og oplevede kontrasten mellem udenlandsferie og sommerhustur med lille barn. Gæt selv, hvad der var nemmest. Man er vel fra provinsen og har en dreng, der er gift med ordet “rutine”. Slutningen af året bød på et styks kejsersnit, panikanfald og kæmpefin baby. Derfor er jeg nu igen motionsfreak, på barsel og meget interesseret i klokkeslæt (spise-, sove- og skidetider). Jeg er stadig 1.68, men 7 kg tungere end sidste januar. Derudover er jeg blevet fan af Matador, og holdt op med at snakke om folks stigende selveksponering på nettet. Blogging is tha’ shit!

 

 

Min satellitby og min mødregruppe

Jeg bor i en satellitby. Sjovt nok, vidste jeg det ikke selv. Troede jeg boede i en forstad til Odense, men det har Wikipedia lige lært mig, at jeg ikke gør. Der bor 2550 foruden Kongen, Krabaten, Gemalen og jeg. Her er skov, køer, heste og får, og alligevel kun 7 km til centrum. Vi har en Rema 1000 og to pizzeriaer, og har for nyligt fået bager, frisør og blomsterhandel. Det vilde er, at vi måske også får en Fakta.

Ud af de 2550 kender jeg rundt regnet 6 personer. Er derudover på “hej” med de resterende 2544. De 6 består af Kongens mødregruppe og min svoger og svigerinde, som også bor her. Var sammen med mødregruppen forleden, og vi er den mærkeligste flok. Alderen spænder fra 27-42 og børn har vi mellem 1 og 3 af. Vi består af to lærere, en Magasin-ekspedient, en tv2.dk skribent og en uden uddannelse og job. I starten havde vi også fornøjelsen af en deltager fra “De Unge Mødre”, men hun fandt andre græsgange. Vi var for gamle. Hun er i øvrigt én ud af to kendisser i min by. Den anden er rocker. Jeg har ikke set ham, men min mødregruppe siger det passer.

Krabaten og jeg skal møde vores mødregruppe i starten af januar. Jeg har stalket navnene på Facebook (selvfølgelig) og jeg glæder mig til at møde dem. Med Kongen sagde jeg først “nej” til mødregruppe. Min indre FordomsPer sagde, at min by kun var fuld af gamle, kedelige mødre i campinghabit. Han tog så inderligt fejl. Og så havde han i øvrigt også glemt at tage højde for, at jeg sådan set også bor her selv. Og at jeg hverken er gammel eller har campinghabit. Jeg er heller ikke kedelig. Kun når jeg er træt.

 

Lola er Gud

At have to børn er det sindssygeste jeg nogensinde har prøvet. På flere måder. Tænk, at have det overordnede ansvar for to små liv. To små planter, som skal vandes og gødes, som ikke må tørre ud og som skal beskæres korrekt. Og hvordan ved man så lige, om det man gør er rigtigt? Om man sliber “diamanterne” rigtigt? Imødekommer to små personligheder, gør dem livsduelige og sørger for, at de kan elskes af andre end deres forældre? Sandheden er, at man ikke ved en skid. Man kan gætte, følge den berømte mavefornemmelse og gøre sit bedste, men facts er der ingen af. Man må vente og se.

Her kommer Lola Jensen ind i billedet. Hun er Gud. Det er jeg helt sikker på! Min Lola bibel giver svar på alting og den er altid klar til at hjælpe – når som helst og hvor som helst. Da Kongen kæmpede som en gal for at undgå tandbørstningen, slog jeg op i biblen og BANG! Problemet var løst. Et par dage, i hvert fald. Pt. er jeg ved at læse kapitlet om børn fra 2-6 år, i håbet om at finde nøglen til, hvordan grænsesøgende to-årig skal takles. Lolas hemmelighed er “time-outs” på værelset. Kongen elsker det. Løber selv derind, tænder keyboardet på “demo” og sidder og hygger med “Åh Susanne” og Brio. Det er sgu en smal sag at være konsekvent!

Før var jeg alti’ træt og deprimer’t, men så prøv’et jeg Lola. Nu har jeg det meg’t bed’er. Tak for hjælpen Lola.

I LOVE YOU

Ren lykke

Jeg har ikke stået i kø blandt 5000 bytte-hajer i dag. Og jeg har heller ikke lavet penge. Tværtimod. Nød i stedet et stykke chokolade og at både Kongen og Krabaten sov på samme tid. Det skulle fejres – med luckylittleme.dk, minus 40% og 1500 kr. fattigere. Ups.

Kan vældig godt lide tøj. Særligt den del, der handler om at snuse rundt, udvælge og købe. At det altid ser herrens ud når jeg tager det på hjemme er en anden sag. Ligesom det fact, at jeg praktisk talt ikke har købt en dyt de sidste to år. Graviditet, bombet krop, amning,  ny prioritering af penge, ny graviditet, smadret krop, amning og…stadig smadret krop gør, at jeg pt. ikke køber til mig selv, men til dem. Kongen og Krabaten – og en smule til Gemalen (han gør det jo ikke selv!).

Og jeg elsker det! Alle de fine farver og mønstrer og vikinger. Særligt vikingerne. Jeg kan blive høj af det shit. Kan kigge i timevis og vil eje det hele og mere til. Man siger man ikke kan købe sig til lykke, men jeg kan. I børnetøj. Ingen irritation over ekstra kilo og dårlig pasform – ren glæde. Engang havde jeg kaldt det overfladisk og en ligegyldig hobby. Spild af tid og penge. Jeg er blevet så meget klogere, og har lært, at det handler om mere end som så.