Nytår 2012. God mad med gode venner, legetøj über alles, begejstrede krudttosser (børn og Gemalen) og træthedskrise et utal af gange. Krabaten sov en del trods bordbomber om ørerne og Kongen vågnede adskillelige gange, proklamerede at han ikke var træt og vendte tilbage til festen kl. 02.00. Præcis, som en teenager, der går død, men overvinder krisen. På den måde er nytårsaftener stadig uforudsigelige. Og Gemalen var ikke just begejstret for, at hans drinks-eventyr skulle suppleres af vågen Kongen.

Indrømmer gerne, at jeg aldrig har været den store fan af nytårsfester. “Party of the year” – det tror jeg så ikke lige, nej. Måske fordi jeg, generelt set, oftest har deltaget i de mindre vellykkede af slagsen. De første, som altid endte i “holdt hår” og fingre i halsen, og tudende og sentimentale teenagere. Derefter fulgte de fester, hvor omdrejningspunktet var forliste forhold, kærestesorger og reden tråde ud. Et par gange, er jeg blevet decideret bortvist. Men så slap jeg da for Mc Donalds køen dagen efter. Jeg var jo alligevel tidligt oppe.

Nytårsforsætter kom vi også omkring i går. Kunsten var at finde på et andet end: “Jeg skal tabe mig!”. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg skal tænke noget mindre i 2013. Helt seriøst. Jeg er derfor i gang med at finde “mute-knappen” nu. Samtidig med, at jeg leder efter oksekød til de hjemmelavede burgere og pommes frites, som er dagens højdepunkt. Jeg burde også rode noget mindre. Og tabe mig.

En lille liste skal der også være plads til. 2012, her er dit liv:

Ting, der er blevet spist for meget af: Kogechokolade og chokolade generelt, smør og alt for tørt rugbrød.

Ord, der er sagt for meget: Fuck, pis, av, panik og grænsesøgende

Spørgsmål, der er stillet for tit: “Hvor er sutten, dankortet, mobilen, nøglen, pusletasken…?!”, “har han fået D-dråber i dag?”, “hvornår gør vi hvad?”,  “hvad synes du?”og “ser jeg tyk ud i det her?”

Årets litteratur: Vores Børn, Lola Jensens guide til godt familieliv, Niceville, Submarino, Jusi-serien og reklamen fra Rema 1000.

Ting, der er brugt meget tid på: At rydde op, hoppe, fodre diverse dyr, løbe (efter barn + motion), grine og spise boller og kage med familie og venner på børnevenlige tidspunkter.

Sange, der er sunget i stor stil: Tænk, hvis jeg sad på månen, På loftet sidder nissen og Giraffen Gumle (findes der egentlig andet end børnesange?!)

Danse, der er danset i stuen: Gangnam style og vals – oftest i en kombi.

Tv, der har været et afhængighedsforhold til: De Unge Mødre og Matador

Tv, der burde have været set mere af: Nyhederne (!!!!)

Ting, der er brugt mange penge på: Vinduer (gaaab), døre (gaaab), biler (gaaab), bleer (gaaab) og børnetøj (weeee!).

Må 2013 bringe færre kilo, flere ferier, mindre “vent lige” eller “jeg skynder mig”, flere skovture, mere varm kakao, mindre beskidt gulv, mere kultur, en trailer (seriøst, det er must-have i et parcelhuskvarter), færre parkeringsbøder, flere gulerødder, mindre rod, en Nephew-koncert, et bedre forhold til kommatering, en blefri Konge og en gående Krabat. Og endnu flere af “de dér” øjeblikke, hvor vi glemmer tid og sted og bleskift og spisetider.

Jeg håber I alle sammen får et aldeles fremragende og godt nytår. Med eller uden torsk, rejecocktails og champagne. Drik, en spids for mig. Vi læses ved i det nye år!

Kongens år: I starten af 2012 var Kongen en sød og charmerende dreng, med store mørke øjne og begrænset sprog. Sød og charmerende er han stadigvæk, og de mørke øjne er der også. Sproget er til gengæld gået fra ord som: Gulv, hej, nej, hov og ja til hele sætninger. Hurra! Sprogstatus er, at Kongen gentager alt, og snakker i ét væk. Det betyder også, at han i dag både har sagt: “Hold kæft, der er mange!” og “Av, for satan!”. Vi er nogen i huset, der skal lære at tænke før vi taler. I 2012 er Kongen blevet et stykke fortand fattigere og en kæmpe trampolin rigere. Samtidig med, at han blev hoppende sommerdreng, forsvandt den uskyldige babyhed og grænsesøgende præ-toårig begyndte at vise sit udfordrende fjæs. Pågældende udfordrende, men dog kønne, fjæs er nu fordelt på 88 cm og 12,5 kg.

Krabatens år: Krabaten nåede ikke at få meget af 2012 med. Han ankom d. 21. november – 4115 g og 55 cm. Han kan spise og det er han god til. Derfor vejer han nu 5800 g. Derudover kan han holde hovedet og vende fra mave til ryg. Det sjoveste er, når han smiler, men ellers er der ikke meget pep i ham. Endnu.

Lidt til den skeptiske side…

Gemalens år: Gemalen har i 2012 lært at være omstillingsparat. Det lærer man, når man indenfor relativt kort tid når at arbejde i 3 forskellige filialer. Den første i centrum med mange kollegaer – også af den unge slags. Den næste på herrens mark, eller længere væk, med to på 50. Kvinder, vel at mærke. Pt. er han et sted med hele tre kollegaer – endda en mand, som er trofast “Desperate Housewives” seer. Hvis han ikke allerede var en tålmodig type, så er han i hvert fald blevet det. 2012 har i øvrigt også bragt ham et latterligt knæ og en on/off-interesse for håndvægte.

Mit år: I starten af 2012 var jeg motionsfreak, passioneret klasselærer og mor til én. Kort efter blev jeg gravid og træls, men stadig motionsfreak og passioneret klasselærer. Begyndende mor til to. Klarede en flyvetur på 5 (!!!) timer med aktiv Konge uden at få koldsved, og oplevede kontrasten mellem udenlandsferie og sommerhustur med lille barn. Gæt selv, hvad der var nemmest. Man er vel fra provinsen og har en dreng, der er gift med ordet “rutine”. Slutningen af året bød på et styks kejsersnit, panikanfald og kæmpefin baby. Derfor er jeg nu igen motionsfreak, på barsel og meget interesseret i klokkeslæt (spise-, sove- og skidetider). Jeg er stadig 1.68, men 7 kg tungere end sidste januar. Derudover er jeg blevet fan af Matador, og holdt op med at snakke om folks stigende selveksponering på nettet. Blogging is tha’ shit!