En efterårsvinterdag

Er det egentlig efterår?! Ja, jeg spørger bare. Når jeg går rundt med jakken åben, ikke har handsker på eller stadig cykler på arbejde i tynd jakke, så bliver jeg altså lidt i tvivl. Og når man er testfamilie for Reima, så er det faktisk en anelse ærgerligt, at det ikke er isnende koldt og fuld af sne. Med sne, mener jeg selvfølgelig kun den slags sne, som ligger og glitrer så smukt når man sidder indenfor, eller som knaser og knirker når man går tur. Og som forsvinder med et trylleslag, så snart bilnøglen drejes.

For nylig var vi en tur i zoologisk have. Gemalen og jeg synes det er rigtig hyggeligt at være der. Det tror jeg egentlig også Kongen gør, men det er som om, at legepladsen på stedet, er det, der trækker mest. Det er os, der forsøger at skabe en “nøøøj!”-stemning ved at snakke om farlige og exceptionelt spændende dyr, mens Kongen mere spørger til, hvornår vi rammer legepladsen. Krabaten hyggede sig med at sidde og kigge i klapvognen, og når han nu ikke er typen, der beskæftiger sig med disciplinen “at gå uden gåvogn” endnu, vil jeg næsten også hellere have ham plantet der, end lade ham slæbe sig hen ad jorden. I hvert fald når vi er sådanne steder.

Vejret var snusket, køligt og fugtigt, men den udfordring tog begge flyverdragterne fra Reima op. Selvom Krabaten kravlede da vi – i Kongens øjne – endelig nåede legepladsen, var han varm og tør tilsidst. I nogle perioder sad begge knægte stille i klapvognen, men de havde alligevel ikke problemer med at holde varmen. Vinterstøvlerne blev i øvrigt udsat for lidt småvandpytter. Ganske problemfrit. Som tidligere nævnt, er jeg ret begejstret for Reimas overtøj. Det er jeg stadigvæk. Tingene kan finde lige her:

Kongens flyverdragt:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragt-Simon/p/520083-6440

Krabatens flyverdragt:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Overt%C3%B8j/Flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragter/Reimatec%C2%AE-flyverdragt-Omar/p/510106B-1889

Vinterstøvler:

http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Fodt%C3%B8j/St%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-st%C3%B8vler/Reimatec%C2%AE-st%C3%B8vle-Alad/p/569113-9990IMG_2505

 

Gemalen er et lige så stort legebarn som drengene – heldigvis!

 

 

IMG_2501

Krabaten sidder og tænker: “Årh Gud, hvor siger dyr mig bare ingenting. Hvornår skal vi på legepladsen?!”

8823417798686

Varme, vandtætte vinterstøvler med højt skaft.

 

Vi elsker fødselsdage!

Og det er ret heldigt. For vi fejrede Krabaten d. 21. og Kongen d. 29. Da vi sagde, at der skulle være to år mellem vores børn, mente vi det. En “misser” på otte dage er da ret godt ramt!

Vi glædede os helt vildt til Krabatens første fødselsdag. Selve dagen fejrede vi i København, med badning i DGI byen, julelys i Tivoli og overnatning på DGI-hotellet. Fantastisk. Dog skal det tilføjes, at når DGI-hotellet siger “familyroom”, så mener de det ikke. Værelset var ganske almindeligt, dog tilført drømmeseng og rejseseng. Resultat: Vi fik set en del til hinanden. Men ok, vi var jo heller ikke taget til KBH for at sove. Weekenden inden fejrede vi Krabaten for familien. Det var et rigtig hyggeligt kage/kakao-bord, men det var ikke meget vi så til fødselaren. Ganske uimponeret sov han næsten fejringen væk, og de fleste billeder af gaveudpakningen er af mig. End ikke papiret sagde ham noget. Det gjorde hans livs første kageindtag til gengæld. Sukker, fedt og kakao er mere end godkendt.

I dag var det så Kongens tur. Når man fylder tre, er der ingen fare for, at dagen bliver sovet væk, eller at mor skal åbne gaver. Niks. Fødselsdagshumøret var højt fra start. Dog med et lille dyk, da han så hvad gaven var. Eller altså, først var der vild jubel, og så forstummede hans ansigt og med grødet stemmet sagde han: “Jeg vil hellere ha’ en gravko”. Da han så opdagede en skattekiste og to kanoner trak han i smilet igen. Det seje piratskib fra Playmobil var godkendt. Heldigvis. For vi havde købt det på nettet, og jeg er for doven til at få sendt ting retur. Resten af dagen gik med hyggelig fejring i børnehaven (alt for kære piger stormede Kongen i møde med kram og kys og sang og resten af flokken hujede, gav tegninger og smovsede kage med velbehag), derefter brugte Kongen og Gemalen en del tid på at samle skibet (jeg tror lidt, at Gemalen også købte skibet for sin egen skyld. Bare en lille smule) og til slut stod den på julefest i børnehaven, med lysoptog ned til skoven og efterfølgende stuehygge. Nu er den store fødselsdagsfan gået i seng. Den anden fødselsdagsfan sidder og overvejer, at vi burde holde fødselsdag noget oftere. Hvem siger, man ikke også kan fejre de halve år?!

Der er billeder på Instagram (bettinalk). Jeg har spist så meget kage, at jeg ikke gider rejse mig op efter kablet til telefonen.

Selepude til de store….eller større

Kongen er en lille spirrevip. Han startede tilværelsen med at sprænge samtlige vækstkurver, og jeg fik bl.a. planlagt kejsersnit pga. hans størrelse. Nu befinder han sig nok nærmere lidt under midten, kan næsten bæres på én arm og ofte passe en str. 92.

Med Krabaten forholder det sig anderledes. Han startede også tilværelsen med at sprænge samtlige vækstkurver og kom til verden gennem planlagt kejsersnit pga. størrelsen. Med sine snart 11 mdr. bruger han allerede str. 86 og er så tung, at jeg hver dag beder til, at han vågner op og er blevet til en full-time gående baby.

På en måde overrasker det mig ikke, hvis han engang overhaler Kongen i vægt og længde. Og derfor er det lige ved, at det på en måde er ham, som skal prøve den fine selepude jeg har modtaget fra www.mammashop.dk  Problemet er bare, at han er endnu længere fra at være fire år end Kongen er, og det skal man være for at bruge den. Jeg havde ikke lært at læse det med småt, da jeg valgte den. Det har jeg nu, hvis nogen skulle være i tvivl.

Så jeg kan ikke sige, at jeg har prøvet den. Men jeg kan sige, at den er handy og oppustelig, og at jeg valgte den, fordi jeg tænker, at den bliver rar at have, når Kongen og Krabaten engang vil have legekammerater med hjem. Her kan I se:

IMG_2138 IMG_2139

Krabaten 9 mdr.

Krabaten er 9 mdr. Plus det løse (har fødselsdag d. 21. 11). Det er vist sådan noget, der kræver en opdatering.

Krabaten på 9 mdr. er:

– Vildt glad

– Vildt hurtig til at komme rundt (at kravle “rigtigt” er so last year. Innovativ som han er, har han opfundet sin egen stil, som han krampagtigt holder fast i…)

– Vildt glad for grød og modermælkserstatning

– Vildt ikke-glad for at drikke af en rigtig kop (sutteflaske eller tudkop er da også langt mere komfortabelt. Og hvorfor bevæge sig ud af sin comfortzone…)

– Vildt meget rund i hovedet (går pt. under navnet “Rulle-Kugle-Ole her hjemme)

– Vildt glad

– Vildt god til at gå i vuggestue (“den dreng er nysgerrig – vi kan næsten ikke holde styr på ham”, som de siger)

– Vildt glad

– Vildt meget en tykkere udgave af sin storebror (dog med større hårpragt – og det er vigtig viden, hvis man skal udpege hvem, der er hvem, på babyfotos)

– Vildt udfordrende at køre bil med – særligt, hvis man kører dårligt med en sirene i baghovedet…eller, hvis man er typen, der bliver køresyg af, at vende sig om jævnligt

– Vildt meget det, der skulle til, for at fuldende drømmen om mand, kone (???!!!), to børn, parcelhus and all that shit

– Vildt glad

IMG_1962

Jeg gør mig stadig ikke så meget i billeder på bloggen, så følg mig hellere på Instagram (bettinalk).

 

Flot forside

Som barn forevigede jeg alt. Skrev lister og opgørelser over bøger, film, musik, veninder og udfyldte den ene dagbog efter den anden. Tog stakkevis af billeder, som jeg fik fremkaldt, og klistrede ind i tykke bøger med små notitser i siden. Jeg ville ikke glemme noget. Jeg ville altid kunne se tilbage og huske. Alt.  Det ligger stadig i mig, men med to små krudtugler i huset får jeg det ikke gjort.

Derfor har Gemalen og jeg aftalt, at vi hvert andet år vil lave en fotobog til Krabaten og Kongen, så de på samme måde som jeg selv har det, får masser af minder og dokumentation med videre. Genialt, synes vi selv. Og det gør Kongen også. Han fik nemlig fornøjelsen af den første bog. Vi bestilte den lige her http://www.onlinefotoservice.dk/. En stor og flot (særligt fordi den har Kongen på forsiden…) fotobog i højformat http://www.onlinefotoservice.dk/cewe-fotobog/cewe-fotobog-stor/stor-i-hoejformat.html.

IMG_1685[1]