Fantastisk fredag

Fordi, og lige om lidt bliver det i punktform, fordi jeg er så træt, at jeg sidder og kører Merci i hovedet, udelukkende for at holde mig vågen, så jeg kan skrive dette indlæg færdigt (tjow..):

– Vi startede dagen med at vække træt svigerinde, som så lige præcis så træt ud, som man gør, når man har en baby i huset. Og vi dermed ikke længere er de eneste trætte i familien.

– Kongen spruttede af grin i armene på svoger.

– Gemalen blev som nyforelsket, da jeg endelig bøjede mig og lyttede ca. 2,5 min. på hans tale om, hvorfor det er nødvendigt med en ny bil.

– Vi fik super lækker mad hos søde venner, mens Kongen legede så fint med deres pige og Krabaten var god som dagen er lang. At Kongen så kiggede ekstremt skeptisk på maden, og nægtede at spise andet end peanuts og brød med smør, det er en anden snak.

– Kongen og Krabaten kom senere i seng end de plejer, og det, 7-9-13, ikke har medført problemer endnu. Det skal siges, at de begge er rutinedrenge med stort R. Vi kører efter: “Same procedure as last day”-princippit. For alle parters skyld.

Kitschy bjælkehytte

Jeg har tidligere skrevet, at man er nødt til at have et cirkustelt. Det er klart. Men det stopper ikke der. Et legehus aka. en bjælkehytte er så klart et must. Og lige præcis derfor, brugte vi sidste weekend på at få banket sådan en satan op. Manden mente at have læst, at “det tager 30 min., så’ der legehus!”. Det håber jeg ikke passer. I vores tilfælde tog det ca. 4 timer. Med hjælp. Derudover skulle det grundes og males, og det tager tid. Særligt, når man er den type, som ikke gider bruge malertape, og det derfor er umuligt at male i bare et nogenlunde tempo. Men nu er hytten svenskrød med hvide sprosser, og vinduerne har tilpas mange hvide malerklatter til, at man tror det er meningen. Fint, fint. Jeg har indkøbt fejebakkesæt og havenisse, fået mormor til at sy køkkenternsgardiner og mangler nu kun at overbevise Gemalen om, at vi også skal have købt en fluesmækker med blomst på og plastikfugle til loftet. Han mumler, at det er “drenge vi har, og ikke tøser”, og lige præcis derfor er en kitschy bjælkehytte et udmærket modspil til lastbiler og geværer. Synes jeg.

615_LegehusHuset ligner dette, men er større…Har “lånt” billedet fra byg-selv.dk

Hvorfor det er vigtigt at have et cirkustelt

I min stue står et telt fra Ikea. Et cirkustelt i røde og gule farver. Når man sidder i det, bliver det på nul komma fem til en sauna. Sådan føles det i hvert fald. Her til aftes, var teltet proppet til bristepunktet med Kongen, Krabaten, Manden og jeg. Det var saftsuseme varmt. Og monsterhyggeligt. Så kan det godt være, at sveden løb, at Kongen pressede sit hoved i øjet på mig, at han senere mente han var nødt til at sidde på Gemalens hoved, og at Krabaten var nødt til at blive holdt op i luften i strakt arm, for ikke at blive mast. Til gengæld var “Hvorfor vil Nej Gris ingenting?”, som skulle læses for 87. gang, meget bedre. Måske fordi, Manden stod for alle replikkerne, mens jeg var oplæser. Og fordi, han læste dem med en stemme som, i følge ham selv, lød som “en mand, der er blevet sparket i løgene”. I sådanne øjeblikke, giver det hele mening. Det gør det bare.

Hvis jeg kunne spise risengrød til aftensmad hver dag….

…ja, så gjorde jeg det. Fik en juice på Nelles (vildt hyggeligt sted, i øvrigt) med en veninde i dag. Citron, gulerod, jordbær og appelsin. Seriøst sundt. Faktisk så sundt, at jeg senere konkluderede, at der ingen skade var sket, ved at spise risengrød med kanelsukker og smør til aftensmad. Og cookies til aftenteen. Set på den måde, skulle jeg måske bare have bestilt den kakao, som jeg først overvejede…Dough!

Og så gav præsten en svingtur…

Og på den måde, fik Krabaten alligevel en del af kirkekagen. Sådan er det nemlig, når man er til afslutning i babysalmesang, og skal have en svingtur i sin dyne, og ens far ikke kan hjælpe, fordi han sidder sammen med to-årig storebror. Så træder 26-årig præst da selvfølgelig til, og det var sådan set rigtig fint. Det jeg så bare ikke forstår er, hvorfor mit hoved straks faldt i hak på en sådan måde, at det var ærbødigt bøjet mod kirkegulvet under hele sving-seancen. Er ikke klar over, om det skyldtes det fact, at han er præst. Eller det, at han både er præst og to meter høj. Og på en eller anden måde, får den lange, sorte kjole hurtigt to m. til at føles som fire.

Uanset hvad, var det en hyggelig aften. Vi mødre fik skiftevis mumlet og sunget os gennem “Du som giver os liv…” og “Mester Jakob”, babyerne var pludrende og smilende og det taknemmelige publikum bestod af ældre søskende og mænd (vores egne, at forstås). Efterfølgende var der øl, frikadeller og kartoffelsalat i sognehuset. Kongen nåede knapt at få frikadellen til munden, før fire-årig (megasød) knægt spurgte “vil du lege?”, og jeg blev så glad på Kongens vegne, at jeg glemte alt om at være “rigtig” forældre- og “nu-sidder-du-og-spiser-færdig-først”-agtig, men derimod var på nippet til at falde fireårig glad om halsen. Det blev til et “vil du ned og lege (kom nu, kom nu, kom nu!)”? Selvfølgelig ville han det, og megasød fire-årig og Kongen susede rundt og aede babyer, legede med Woody-dukke og mågebamse (som egentlig var en papegøje). Onsdagsfest i sognehuset, it was.