Fuglekongen

Ti tumpede tanker

1. Hørte en dag, at en kinesisk mand sagsøgte sin kone, fordi de fik et grimt barn. Konen indrømmede, at hun selv havde været vanvittigt grim, men det var efterhånden mange plastikoperationer siden – har jeg husket at fortælle min mand, at jeg gik til bøjletandlæge fra 5.kl -2.G?! (nakketræk og hele baduljen…).

2. Hvornår kan man overhovedet vurdere, om barnet har tendens til to rækker tænder og “kaninbid” – og I så fald – er det nødvendigvis negativt?

3. Hvilken brunch skal jeg vælge, når jeg skal mødes med en veninde i dag? Jeg gider jo i virkeligheden ikke have alt det grønne – det er yoghurten og pandekagen jeg kommer for. Kan man nøjes med det, eller ligner man så en, der ikke påtager sig ansvaret, for sit ufødte barns sundhed?!

4. Hvorfor har alle folk så travlt? Eller, hvorfor kan folk i hvert fald godt lide at fortælle at de har travlt? Der er aldrig nogen der siger, at de ikke laver en pind når de kommer hjem, eller at de elsker at stene foran fjerneren om aftenen. Min last er “De Unge Mødre”. Jeg ser det fast, hver evig eneste tirsdag, uden undtagelse. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, men jeg ved også, at mange ikke vil indrømme det. Statistikken siger ellers, at den største “fangruppe” er veluddannede kvinder. Da jeg læste det, besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville være flov længere. Og så har jeg i øvrigt HELT VILDT travlt hver tirsdag aften!

5. Hvorfor skåler Kongen SÅ meget og SÅ højlydt ved bordet? Er bange for, at folk begynder at tænke deres…

6. Hvorfor må jeg ikke engang give Kongen jakke på længere, eller række ham noget ved bordet? Troede ikke man kunne være udspillet?!

7. Hvor mange mennesker har egentlig lige ens joggingtøj, flagstang i haven og campingvogn i indkørslen i mit hood. Og hvorfor har jeg ingen af delene?

8. Og hvorfor er det egentlig, at naboerne konsekvent opsøger min mand, hvis han så meget som stikker næsen udenfor døren, mens jeg aldrig ser andet end en kat i ny og næ. Sidst han hostede lidt i indkørslen kom den ene nabo farende, og opfordrede ham til at gå direkte ind, koge et løg og drikke vandet. Det er omsorg.

9. Jeg skal også snart have cyklet min daglige motionstur…Men graviditetsbogen siger jo, at jeg skal være opladt og klar til en fødsel. Det bliver et svært valg.

10. Hvem har lært min søn at grine højlydt, hver eneste gang han slår en prut?!

Og hvem har lavet spørgsmålene til Ego?!

4

  • Fuuuuuuck, hvor er det tarveligt at jeg finder din fænomenalt morsomme blog kl. ti minutter i ti om aftenen (og forhåbentlig ti minutter i “NU finder jeg på en rigtig skidegod idé til den tegning, jeg har deadline på imorgen). Jeg har ikke TID til det her!! Vender stærkt tilbage…
    kh
    Pernille

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Du aner ikke, hvor glad jeg – som spritny blogger – er for din kommentar! Tusind tak, for de pæne ord. Spred endelig ordet 🙂 Og så vil jeg på det dybeste beklage, hvis jeg har været med til at skabe unødigt arbejdspres – håber du finder på en feberredning. At dømme ud fra din blog, kan du jo dit kram! Kh Bettina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kirstine

    AMEN hold nu op hvor er det bare en herlig blog du har!
    Er godt nok glad for at jeg faldte over den :-))
    Det er længe siden jeg har hørt nogen så ærligt og direkte beskrive tingene som de er. Du er hammer go! Og tusind TAK fordi du lige redder min ellers så kedelige torsdag.

    – Kirstine 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Tusind tak, for de fine ord – er rigtig, rigtig glad for, at du har lyst til at læse det jeg skriver (og sig det endelig videre 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuglekongen