Afhentningscirkus part two

“Vigtig viiiiiden, ligegyldig info”

I morges brølede Kongen fra badeværelset: “Far har en tissemaaaand!” og “Mama har en tissemaaaand!”. Det er ikke fordi man ikke må sige tissemand i mit hus, men jeg forstår bare ikke, hvorfor det skal pointeres HVER dag. Vi kører nu på 5. mdr. med det ord. Samtidig blev jeg også så glad. Det var ved tanken om, at han i det mindste udtaler det rigtigt. I starten var det en “minimand”, og når han så fortalte vidt og bredt om fars “minimand”, vidste jeg aldrig helt om jeg skulle knytte en kommentar, eller om det ville være upassende.

For tiden taler Kongen også meget om hår. Muligvis fordi jeg hver aften forsøger at afslutte det “klippe-drengens-hår”-projekt, som jeg startede på før weekenden. I morges var fokus på Lego-figurernes hår, samt hvilke piger i vuggestuen, der bruger elastik (her sang faren og jeg i kor “vigtig viden, ligegyldig info” i ren Natholdet stil 🙂 Min mand spurgte, om Lego-figurerne også havde noget i håret: “JA, kartofler!”. Tjoow…Denne “hårfase” er dog at foretrække, frem for dengang han konsekvent skreg: “AV, AAAAV, mor stikker!” hver gang han sad på mit skød. Selv om jeg havde bukser på. Bare fordi jeg en enkelt gang havde sløset lidt med skraberen.

Og sådan er det for tiden. Drengen snakker og snakker, og hver dag bliver jeg mere og mere fascineret af at høre, hvad der rør sig i hovedet på ham. Nogle gange bliver jeg også lidt flov. Som da han i en skobutik ca. 20 gange sagde, at ekspedienten var dum (MENS jeg fik hjælp). Eller når han er træt, og svarer pædagogernes venlige “vi ses i moooorgen!” med et “GÅ VÆÆÆÆÆK!”.

Til gengæld bliver jeg så hamrende glad når han, som i går, afslutter dagen med at sige: “Mor hygger meget og Mama hygger meget!”. Så må han godt sige “tissemand” alt det han vil. Jeg er ligeglad, for vi hygger!

Kongen kan faktisk se ret uskyldig ud, hvis jeg selv skal sige det…

 

 

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Afhentningscirkus part two