Lettelsens suk

Manden har tre ugers ferie. Det er skønt og guld værd, og jeg er på nippet til at sige, at det kunne være det fedeste i verden, hvis han aldrig skulle arbejde igen. På nippet. I går forberedte han en afsluttende eksamen på sin akademiuddannelse. Det foregik laid back, 1 time her og en time der. Og derfor gik jeg rundt som nervøs mortype i formiddags, fordi jeg havde en lille tvivl omkring, hvorvidt det var nok til at bestå. Men det gjorde han. Sgu!

Og Kongen, Krabaten og jeg kom med Verdi, flødeboller og marcipanstang. Skal der være fest, så lad der være fest. Senere kom begge familier til pølser, brød og bulgur (jo, det er måske et pudsigt miks, men altså…). Nu er vi mætte af lettelse, glæde og restespisning og derudover ved at forberede mentalt til den test, der hedder: “Ta’-to-små-børn-med-i-Legoland-og-få-begge-med-ud-igen” i morgen. Godt, Krabaten kun kan “kravle” som en soldat, der skal under en seriøs og meget lang omgang pigtråd.

Ps: Jeg er monsterdårlig til at få lagt billeder på bloggen. Det kræver jo, at jeg skal rejse mig op, for at finde et kabel. Som oven i købet skal tilsluttes min telefon. Find mig på Instagram i stedet.