4 more years!

I går havde Gemalen og jeg 4 års dag. 4 år, to børn, to biler og ét hus. Jep, vi er effektive. Det var også Valentins dag, men det snakkede vi nu ikke om. Vi gik i stedet og sagde: “4 more years!”. Det værste var, at vi var trætte nok til at synes det var ret skægt. Vi havde overvejet at starte dagen med god morgenmad. Det blev ved overvejelsen, og menuen stod i stedet på det sædvanlige: A38. Derudover kom Manden sent hjem fra arbejde, så aftensmaden var nødt til at være ret nem. Pitabrød, med ganske få ting og ganske groft skåret, fordi det skulle gå stærkt. Vi havde aftalt, at aftenen skulle bestå af rigtig kærestehygge og masser af kram. Det lykkedes også. Vi havde 30 super hyggelige minutter og så var Krabaten klar til sit (jeg fristes til at sige sædvanlige) aftenbrok, hvor han skiftevis skal rokkes, rystes og spise. Derfor endte aftenen med, at vi fandt en elendig film på Netflix, som Gemalen fulgte med i, når han vandrede rundt med Krabaten, mens jeg begyndte at ordne praktiske ting ved computeren og gik helt i selvsving med at planlægge. Og gaver? Jo, det havde vi skam også sørget for. Dagen før, i begges tilfælde. Og fordi vi er så elendige til at vente med at give overraskelser, gav vi dem aftenen før. Min gave til Manden blev serveret uindpakket i en H&M pose, og den jeg skulle have, var bestilt på nettet, og jeg fik derfor et kig der.

Om vi er et par romantiske typer? Ææææh, nej. Men vi havde 30 virkelig hyggelige minutter, og en del knap så hyggelige timer med babybrok (i det mindste så han vanvittigt sød ud samtidig!). Og nårh ja, så har de sidste 4 år også været ret fede. Og ved I hvad? I aften skal vi fejre os selv og ud at spise. Alene.

Er de ikke fine?! Det gør ikke noget, at de sidste mange gaver jeg har fået fra Manden har været keramiksmykker. Man kan aldrig få for mange keramiksmykker.