Sig hej til Danilo

Kærester, siger du?!

Krabaten er 8 uger i dag. Her har jeg næsten lyst til at tilføje et – heldigvis. Det betyder nemlig, at han er 8 uger tættere på, at få en sengetid og Gemalen og jeg er 8 uger tættere på, at få alenetid igen. Vi er glade for vores børn. Det er vi bestemt. Men vi er også glade for  at trække stikket, lade op og være andet, end mor og far. Pt. er vi et fasttømret trekløver om aftenen. Fra klokken slår 20.00, og Kongen sover, begynder Krabatens klynken. Han bliver skiftevis ammet eller gået rundt med, i en helt bestemt rytme, med en helt bestemt sut og pakket ind på en helt bestemt måde. Kun afbrudt af mavenusseri og cyklen rundt med benene. “Cyyykeltuuuur!”, som Kongen plejer at sige. Ofte er der intet, der hjælper, og det frustrerede trekløver går først i seng ved 00.30-tiden. Det er vel at mærke for sent.

Krabaten er i sandhed en vaskeægte Dr. Jekyll and Mr. Hide. I dagtimerne er han et stort smil og et elskeligt nyt medlem af familien. Om aftenen er han urolig og krævende, og får os derud, hvor vi tænker de tanker, som giver forældre dårlig samvittighed. Og sådan er det bare. Livet med en baby. Vi ved det fra sidst, men det gør det ikke nemmere. Vi ved, at tiden går stærkt, men vi ved også, at det ikke føles sådan i situationen. Vi ved, at hver alder har sin charme, men at det nogen gange kan være svært at se. Og vi ved, at mængden af søvn og muligheden for alenetid, har indflydelse på øjnene, der ser.

Den søde Krabat – i dagtimerne 🙂

 

6

  • Voksenaftener er også noget af det jeg savner mest når jeg har baby. Vores skrige-om-aftenen periode gik ved tre måneders alderen til en hygge-om-aftenen og de sidste fire dage har vi haft babyfrie aftener! Så hæng ud. Men det ved du jo godt. Erfaring styrer maks, når man er ved at drukne.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det er virkelig hårdt med manglende voksenaftener – ser frem til at han bliver tre måneder, og håber jeg er lige så heldig som dig! Oh yes, erfaring styrer monstermaks!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh mand, han er altså cute 😉 men kan godt huske det med de urolige babyer. Mand, det er hårdt arbejde…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Det er psykohårdt arbejde! Og tusind tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Årh, det er jeg glad for at du skriver. Jeg følte næsten at jeg var den eneste i verden der har det sådan. Og min hukommelse rækker ikke langt nok til at fortælle mig at det også var sådan med min toårige. Puh, jeg håber det går over ved de tre måneder.

    P.S. Jeg har lige opdaget din blog. Tak for god ammeunderholdning.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • familiendanmark

      Tak, for kommentaren – er glad for, hvis jeg kan være ammeunderholder 🙂 Og så jeg er glad for at høre, at vi er flere, der kan glemme, på to år!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sig hej til Danilo