En god undskyldning

Børn med to års mellemrum

Måske sidder du og overvejer at få børn med to års mellemrum? Måske har du det allerede? Måske tænker du, at det er vanvittigt og den sikre vej til skilsmisse – eller måske er det netop det du drømmer om?

For Gemalen og jeg har “køreplanen” hele tiden været sådan. Børn med to års mellemrum. Selvfølgelig. Det er det vi begge er vokset op i, og dermed det vi kender, og det har sgu da aaaaldrig været hårdt for vores forældre, så hvorfor skulle det være det nu!?!? Inden vi sprang helt og aldeles ud i projektet, googlede vi Internettet tyndt efter brugbar erfaringsdeling fra andre, som stod i det, vi selv drømte om. “Gør det ALDRIG! Det er et levende helvede!”, faldt vi blandt andet over. Også en del andet i samme dur. I den anden grøft, forherligende fortællinger om søskende, som elskede hinanden fra start og aldrig havde været på kant med hinanden. Hvor den to-årige havde nurset den lille i starten – tilsat masser af hjerter, glimmer og rosarøde skyer.

Hvordan det så gik – og stadig går – her? Jo, altså, i starten gik det op og ned. Og Krabaten blev taget i mod med lige dele bid, kys, skub og kram. Og krads og “ae-ae”. Hvilket betød, at vi skiftevis jublede over vores “plan”, eller med trætte blikke for Gud-ved-hvilken-gang talte om, hvordan fanden “projektet” nogensinde skulle lykkes. Og ikke mindst: Hvornår!?

Det er nu 14 mdr. siden at tre blev til fire. Det går stadig op og ned. Mest op. Og når det går ned, er det ikke som i de første tre, fire, fem måneder. Eller, hvor lang tid det nu var. Krads, bid og spark er pist forsvundet. Er nu forfinet og erstattet af det lidt mere diskrete “skub” og gemmen sig væk for mor og far. Tilført gylden regel: Benægt, benægt, benægt. Til gengæld er noget nyt og fint for alvor spiret frem. Et broderskab. Det at være søskende. At høre sammen. På godt og ondt.

Krabaten lunter efter. Kongen viser, foreslår og beskytter. Kongen inviterer til leg og bærer over, når Krabaten maser magnetopstillinger med måsen. Krabaten griner, Kongen griner med. Hele vejen fra København til Odense. Hånd i hånd.

Men altså…de, der siger, at barn nummer to “bare” følger med, og at “arbejdsbyrden” ikke øges, de lyver sgu…

IMG_2983[1]IMG_2978[1]IMG_2981[1]

IMG_2973[1]

 

Bemærk Krabatens lækre uld/bambus-sæt fra Reima! Sættet kan f.eks. bruges inden under flyverdragt og vintertøj. Det gør vi, når det er ekstra koldt. Andre gange bruger han det som “hygge-tøj”. Sættet holder ham helt varm og tør og kan pt. købes til fordelagtig pris på: http://www.reimashop.dk/Kategorier/Reima/Mellemlagst%C3%B8j-og-undert%C3%B8j/Undert%C3%B8j/Undert%C3%B8jss%C3%A6t/Undert%C3%B8jss%C3%A6t-Undi/p/526101-6980#

3

  • Skønne billeder:) Vores er der 25 måneder i mellem. Pige først dernæst dreng. Vi kan nok ikke helt sige så meget om hvordan det er, for jeg fik sclerose mens gravid med mindstemanden så vores liv er lidt anderledes med mig handicappet. Selvom vores er dreng og pige leger de rigtig godt sammen. Nej, ikke altid og storesøster manipulerer, lillebror slår! Men men vi elsker de er tæt i alder og de har sååååå meget glæde af hinanden. De er nu 6 og 8år. Ja, det har da været hårdt men også dejligt og så glemmer man jo det hårde, ik’? 🙂 Igen skønne billeder og kønne drenge:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er selv storesøster til en bror, der er næsten præcis 2 år yngre end mig. Som børn holdt vi både sammen, men oftest skændes og sloges vi en del.
    Personligt kunne jeg slet ikke overskue at få nr. 2 så tidligt efter nr. 1. Der er tæt på 4 år mellem mine drenge. Til gengæld slås og skændes de lige så meget som min bror og jeg. Men kan også være hinandens bedste venner.
    Jeg ville ønske de var tættere i alder nu hvor den store er 12 og for alvor trækker fra det med at lege osv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • En ting man skal huske når man overvejer børn med to års mellemrum er at risikoen for tvillinger er større når man bliver gravid igen hurtigt 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En god undskyldning