Børn og institutioner

Flyverdragter, som holder, hvad de lover

I det øjeblik jeg blev mor, skete der selvsagt en del forandringer. Nogle større end andre. Jeg har altid været afhængig af frisk luft og gåture, men førhen var det ikke nødvendigvis noget der skete hver dag. Det er det nu. Jeg har aldrig befundet mig så meget udendørs som nu. Regn, blæst, kuling, hagl – intet kan stoppe mig. Eller min familie.

Da Kongen var baby startede udendørsshowet. Endeløse vandreture i håbet om at få ham til at sove. Da han blev lidt større, blev det fast rutine at gå ud, når vi kom hjem. Glimrende ventil til at tage trykket af overtræt og og opkogt tumling. For tiden er vi også ude hver eftermiddag. Krabaten har fået lige lovlig godt fat på begrebet om ulvetime, og her kommer naturen som ventil igen ind i billedet. Et styks baby bliver smidt i cykelvognen og et styks (meget stolt) storebror cykler ved siden af, mens han – og dermed også jeg – får hilst på samtlige mennesker i kvarteret. Pt. er indgangsreplikken: “Hej, gamle mand/dame!”. Den arbejder vi på.

Forleden var vi på en meget kold og blæsende dag i haven. Eftersom Kongen ikke er fan af overtøj, var jeg spændt på, om jeg kunne få ham i flyverdragten. Det lykkedes. I mit hus, kommer man langt med fortællinger om brandmænd. Som går i flyverdragt, ved I nok. Kongen smuttede efterfølgende hen til et spejl, og kvalitetsstemplede med et: “Den er sej!”

Halvanden times leg i haven og to varme, men trætte, børn var resultatet. Det skal tilføjes, at Krabaten ikke går, men kravler, men dragten holdt ham og hans runde krop varm alligevel. Hurra, for isoleret buksebag! Græsset var novemberfugtigt, men begge børn blev reddet af flyverdragter af vandtæt (og i øvrigt også åndbart) stof.

Normalt jagter jeg ikke bestemte mærker. Det gør jeg når det kommer til flyverdragter. Sidste år sammenlignede jeg bl.a. vandsøjleværdien på forskellige mærker. Konklusionen blev, at Reima flyverdragter er go-go-go. Og at jeg, hvis det nogensinde blev aktuelt, også ville pakke min krop ind i sådan en (jeg tænker leo…!?).

IMG_5654 IMG_5671

Det kunne godt ligne, at vi var ude om aftenen. Det var vi ikke. Kameraet drillede bare lidt med blitzen. Men så kan I da tydeligt se, hvor der er reflekser henne 🙂 Krabatens flyverdragt hedder i øvrigt “Omar” og Kongens hedder “Simon”. Se mere på www.reimashop.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og institutioner