Krabaten 9 mdr.

Krabaten er 9 mdr. Plus det løse (har fødselsdag d. 21. 11). Det er vist sådan noget, der kræver en opdatering.
Krabaten på 9 mdr. er:
– Vildt glad
– Vildt hurtig til at komme rundt (at kravle “rigtigt” er so last year. Innovativ som han er, har han opfundet sin egen stil, som han krampagtigt holder fast i…)
– Vildt glad for grød og modermælkserstatning
– Vildt ikke-glad for at drikke af en rigtig kop (sutteflaske eller tudkop er da også langt mere komfortabelt. Og hvorfor bevæge sig ud af sin comfortzone…)
– Vildt meget rund i hovedet (går pt. under navnet “Rulle-Kugle-Ole her hjemme)
– Vildt glad
– Vildt god til at gå i vuggestue (“den dreng er så nysgerrig – vi kan næsten ikke holde styr på ham”, som de siger)
– Vildt glad
– Vildt meget en tykkere udgave af sin storebror (dog med større hårpragt – og det er vigtig viden, hvis man skal udpege hvem, der er hvem, på babyfotos)
– Vildt udfordrende at køre bil med – særligt, hvis man kører dårligt med en sirene i baghovedet…eller, hvis man er typen, der bliver køresyg af, at vende sig om jævnligt
– Vildt meget det, der skulle til, for at fuldende drømmen om mand, kone (???!!!), to børn, parcelhus and all that shit
– Vildt glad
Jeg gør mig stadig ikke så meget i billeder på bloggen, så følg mig hellere på Instagram (bettinalk).
Ih, han virker til at være en skøn lille fyr!