Min weekendgraf

Fik jeg egentlig nævnt, at vi har haft en skøn weekend?! Det meste af tiden. Kongen er i særdeleshed kommet i den alder, hvor både “trodsalder” og “selvstændighedsfase” giver sindssygt god mening. Således, ville en graf over weekenden bevæge sig pludseligt op og ned. Nedturene handler f.eks. om tøjkriser (“neeeeeej! Det vil jeg ikke! ” – inkl. vrid, flitsbue og gråd), madkriser (“Det er ulækkert, ulækkert!” – inkl. kast og talrige forsøg på at leve af tilbehør som nødder, brød, majs…) eller “hvordan leger man med en baby”-kriser (“RAAAAW!” – inkl.andre  pludselige høje lyde, rullefald og bamsekram).

Størstedelen af tiden, har grafen været højt oppe. Som da vi vågnede (takket være vore børn) kl. 05.30 lørdag morgen, nåede en løbetur, rolig morgenmad, køretur til Svendborg Badeland og at hoppe i bassinet kl. 9.20. Præcis. Krabatens lille glade fjæs, da han lå på ryggen i vandet og gled rundt i vandoverfladen, fra side til side. Kongens iver over at køre på “den meget store vandrutchebane” med far. Eller da vi både nåede at lave hjemmelavet jordbær-rabarbermarmelade og plante sommerblomster. Og senere spiste formidabel aftensmad hos gode venner, og lavede eksperimentet: “Kan Kongen og Krabaten mon falde i søvn ude, blive vækket fordi vi skal hjem, og senere sove videre”, og det faktisk lykkedes, og vi dermed havde dejlige aftentimer  både med og uden glade børn, brunsviger og bobler.

Også søndag, til fødselsdag hos farfar, da Kongen og Krabaten var blandt folk, de holder af. Da Kongen gik tur med både oldefar og hund, og stolt vendte hjem igen, og da Krabaten smilede, grinede og “snakkede” højlydt med. Da Kongen tumlede med farbror og Krabaten vuggede hos farmor. Og da eftermiddagen gik med flere sommerblomster, gravko i haven og ristede boller. Weekendens graf sluttede på toppen, med to hoppende børn i sengen (ok, Krabaten fik hjælp…) og sangleg i sofaen.