På en eller anden gla' måde

Om at være i god tid på ønskefronten

Kongen gør sig en del i ønsker for tiden. Aner ikke, hvor han har det fra, eftersom han først har fødselsdag til november, og det dermed ikke liiige er noget vi taler om. Sådan ca. hver dag ryger der et par ønsker mere på listen, som pt., blandt andet, indeholder følgende:

– En gul trøje (kan fornemme, at det er ret vigtigt, at den er gul!)

– Sne (eftersom han, ligesom de fleste andre, er ved at være træt af sne og flyverdragter, er det et ønske, jeg stiller mig undrende overfor…)

– Maskiner (ALT!)

– Biler (med sørgmodige øjne, fortalte han i dag, at “mig har ikke særlig mange biler. Mig ønsker mig maaaange biler”. Drengen har en KÆMPE kasse. Det er én ting. Noget andet er, at jeg simpelthen ikke forstår, hvad han vil bruge flere til. Det tager ham i forvejen enormt lang tid, at stille dem alle op på række i vindueskarmen…).

– En rigtig traktor (i en parcelhushave..????)

– Alle de maskiner vi har set i et nybyggerområde (igen – i en parcelhushave???)

Dette er bare en lille del af Kongens ønsker. Fortsætter han sådan, bliver listen til november seriøst lang. Og seriøst speciel. Og Manden og jeg kommer til at få endnu flere grin i det skjulte, når Kongen i dybeste alvor, og med store, mørke øjne, fortæller om endnu flere ønsker.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

På en eller anden gla' måde