Du ved du har drenge, når...

At krejle eller ikke at krejle

Jeg er så bare ikke lige krejlertypen, konstaterede Manden og jeg i dag. Det er han i øvrigt heller ikke. Vi havde en sofa til salg på Gul og Gratis til 1500. Efter et par dage, satte vi prisen ned, da vi blev utålmodige over manglende henvendelser. I dag kom så lille Jason + mor, som skulle købe sofaen for 1000 kr. Da fyren besigtigede sofaen – seriøst, han halv-hoppede sig gennem hver cm i sofaen,  og opdagede derfor hurtigt det hul, der er skabt gennem mange timers uendelig amning af førstefødte – endte vi på 500. Bare fordi Jason spillede: “Nå, men så vil jeg egentlig ikke købe den, når den er så blød”-kortet, og jeg blev panisk angst for at miste mulig handel, og ivrigt sagde: “Vi går bare ned i pris!”. Faktisk, trumfede han ved at sige: “Og jeg er også studerende!”. Og for fanden, det var jo i går at jeg var ham. Altså studerende (eller 4 år siden…), og så er det da klart sjovere at bruge 500 frem for 1000. Jason, Jason-mor og jeg blev alle glade, og Kongen stod og grinede i døren, og Jason-mor blev blød om hjertet og “ja, vi er også bare SÅ klar (sigende blik til Jason) til sådan en lille nuller! Men de vil jo tage deres uddannelse færdig først, suk (“hvad-tænker-de-på-blik!”).

4

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du ved du har drenge, når...