Min ven, mascaraen

Positivt påskepis

Og det blev påske. Efter tre dage som “alenemor” til to. Tre dage, som er forløbet forbavsende godt, med tid til løbecykelture og leg. Hurtige rugbrødsmadder og dårlig samvittighed. Over ikke at have nok hænder og over at sige “lige om lidt” 100 gange. I minuttet. Men vi har grint, danset, fjollet og skudt. Det gør man jo, når det er Kongen og Krabaten man hænger ud med. Manden fik ferie i går, og indledte den med stil, ved at komme hjem og arrangere skattejagt efter påskechokolade i hele huset. Aftenen blev toppet med lidt Verdi. Det var jo P3 Guld aften og feriestart, og det skal man huske at fejre. Jamen, det skal man da!

For temmelig mange år siden, spiste Jesus sit sidste måltid og vaskede derudover disciplenes fødder rene og skære (skærtorsdag). Det er, bl.a., det påsken handler om. For nogen. Det er så der jeg er nødt til at indrømme, at skærtorsdag for mig, har kredset om to akser – at spise chokolade med måde, kontra at æde. Jeg vil i skrivende stund se nærmere på et marcipanæg. Jeg har, med held, hjernevasket mig frem til at tænke, at mørk chokolade (i valgfri mængde) er sundt. Og marcipan er lavet af mandler, som er en nød, hvilket også er sundt. Perfekt.

IMG_0522Lidt mere af det sunde…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min ven, mascaraen