Frit fra leveren

Kongen er et snakkende vandfald. Det er sjovt, det er det. Men det er også lidt skræmmende. I går udbrød han både “av, for fanden!” og “oh my God!” og det ved man jo godt, hvor kommer fra. Det er selvfølgelig ikke mig. Det er fint, at han efterhånden har lært at sige så meget. Som dansklærer er jeg vild med varieret sprogbrug. Den finesse han nu skal lære er, hvornår man siger hvad. Det er f.eks. ikke passende at sige (mens man snerrer…): “Der er ikke plads til dig!” til ung, forsigtig pige i køen i Bilka. Eller: “Han er tyk!” til, ja, ret tyk mand i svømmehal. Var heller ikke helt vild med det, meget sigende, blik han sendte mig i går, mens han kiggede på mit forsøg på en ny tøjsammensætning og sagde: “Hvad er det?! Aaaarj…”. Jeg siger nu til mig selv, at man ikke nødvendigvis hører sandheden fra børn, mens jeg sidder og føler mig mærkelig i mit tøj, og overvejer om ikke også mødregruppen kiggede ekstra meget på mig i dag….