Bautasten og søvn

Normalt har jeg svært ved at sove, hvis Gemalen er ude. Vender og drejer mig, hører lyde og ser mindst 100 indbrud for mit indre blik. Skørt. Og også lidt bedstemoragtigt på den latterlige måde. Sådan var det ikke i går. At være træt på “vi har en baby i huset”-måden gjorde, at jeg sov som en sten. En bautasten, må det have været, for jeg hørte ikke han kom hjem. Faktisk vågnede jeg kun pga. Krabaten, registrerede en sms om, at Manden var på vej hjem og konstaterede, at den var sendt for to timer siden. Mærkede pulsen stige, kom i tanker om unge, fulde mænd i alt for kolde havnebassiner, fandt Gemalens nummer og skulle lige til at ringe op, da jeg blev overrasket af et “snoooooork!”. Og dér lå han sørme. Lige ved siden af. Snorkende og stinkende, med uglet hår og perfekt skæglængde.